Der har været broer, siden den første træstamme blev lagt over en bæk. Men med de store civilisationer kom også større og større broer. Romerne opfandt stenbuen og spændte viadukter i kæmpemæssige buerækker gennem landskabet. Brobygning blev en sag for samfundets praktiske mænd: Ingeniører, stenhuggere, daglejere.
Jernbroer
Moderne brobygning begyndte i 1781 i Coalbrookdale i Shropshire i England. Her i det bjergrige område udviklede englænderne i 1700-tallet støbejernsteknikken og byggede verdens første jernbro ”Iron Bridge”. Derefter gik det slag i slag med at bygge flere og udvikle teknikken. I USA blev den første hængebro bygget i Philadelphia i 1815. Hængebroer tillader et væsentlig større spænd mellem pillerne. Europa fulgte efter i 1823 med Conway Bridge over Menai-strædet mellem Wales og øen Anglesley. England var gennem hele 1800-tallet blandt verdens førende brobyggere. Det største navn er Isambard Brunel (1806-1859), der konstruerede den storslåede Clifton-hængebro over floden Avon ved Bristol (bygget 1831-1864) og en række broer til de store jernbanelinier i England og Cornwall, de fleste bygget i en såkaldt gitterdragerkonstruktion, som herefter blev meget anvendt. Den første Lillebæltsbro er bygget efter dette princip.
Hængebroer
De første hængebroer var lavet med kædeophæng. Kabelophæng, bundter af wirer, blev opfundet i 1846 af amerikaneren J.A.Roebling. Støbejern gav problemer med bæreevne på de tidligste hængebroer, men i 1850erne opfandt Bessemer en ny måde at hærde jern på, så det blev til stål. Så kunne der bygges endnu større broer. Det gav nye udfordringer: I 1879 styrtede således den 30 km lange Tay Bridge i havet, og et tog med 100 passagerer forsvandt. Dermed blev man opmærksom på de indvirkninger, vinden kunne have på en bro.
Jernbeton - Det nye materiale
Ved siden af de store træ-, sten og jernkonstruktioner dukkede et nyt materiale op i løbet af 1800-tallet: jernbeton. I starten brugtes beton især til de bærende dele i pakhuse og fabrikker med videre. Men da armeret jernbeton kom til (patenteret af Hennebique 1892), fik man et materiale, der kom til at revolutionere byggeriet. Danmark var tidligt med, idet Hennebique-beton omkring 1900 blev brugt til vandbeholdere i vandtårne, og i 1904-5 byggede det nye ingeniørfirma Christiani & Nielsen Danmarks første jernbetonbroer, broen over Ry Å ved Åbybro samt ”Amtmand Hoppes Bro” over Gudenåen ved Langå.
Broer i Danmark
Danmarks første støbejernsbro blev Frederiksbroen i Odense fra 1844, der førte den store landevej fra Nyborg over Odense Å. Den første hængebro kom i 1850 i parken på herregården Brahesborg på Vestfyn. Begge eksisterer endnu og er fredede. Danmarks første større jernbanebro blev i 1862 anlagt over Gudenåen ved Langå – en aflang bro med selvbærende kasserør, lavet af smedede jernplader.
Den første jernbanebro over åbent vand blev bygget i årene 1874-79 over Limfjorden ved Ålborg. Broen på 350 meter fik frem fag og en svingbro i midterfaget. Frem til 1930 blev der yderligere tre større broer: Madsnedsundbroen i 1884, Hadsundbroen i 1904 og Alssundbroen i Sønderborg 1930.
