Middelfart Byarkiv og Stadsarkiv er for alle, der vil vide mere om lokalsamfundets historie.

Teknisk set er vi to arkiver og én læsesal:

  • Middelfart Byarkiv er lokalhistorisk arkiv for Middelfart Købstad og Vejlby Sogn. Arkivet rummer arkivalier skabt af privatpersoner, virksomheder og foreninger samt fotografier, aviser og kortmateriale fra 1850 til i dag. I arkivet indgår også Arbejderbevægelsens lokale arkiv Ablam og en stor bogsamling med lokalhistorisk litteratur. Byarkivet omfatter ca. 130 hyldemeter papirarkivalier, 25.000 fotos, 1.000 trykte bøger, 500 film og 200 lydbånd.

  • Middelfart Stadsarkiv tager vare på Middelfart Kommunes papirdokumenter fra 1868 til i dag. Dokumenterne er i henhold til arkivloven bevaringspligtige. Stadsarkivet omfatter ca. 1.000 hyldemeter papirarkivalier. 

Rundtur i Middelfarts historisk bydel

Ny Middelfart bog kan købes på Middelfart Byarkiv.

Bogen er en guidet tur rundt i Middelfarts gamle gader med udgangspunkt i arkitekttegninger, som et hold elever fra Kunstakademiets Arkitektskole udførte under et ophold i Middelfart i 1947.

Bogen indeholder billeder og beskrivelser af de gamle gader og huse, som i 1947 blev opmålt og tegnet.

Tekst: Lisbeth Vognsen / John Pedersen / Ole Høyer

Billeder: Middelfart Byarkiv

Pris kr. 25,00

Bogen kan købes i Byarkivet tirsdage og torsdage 10.00- 14.00

(Byarkivet har ikke mobilpay - så medbring gerne kontanter)


Åbningstider 2022

Åben fra 6. januar - 15. december
Tirsdag og torsdag kl. 10.00-14.00
samt efter aftale.

Lukket tirsdag den 12. april

Lukket på helligdage

Lukket i juli måned

Lukket mellem jul og nytår.

Telefontid: 64 41 47 41 - Telefontid på byarkivets åbningsdage kl. 10.00-13.00

Adresse

Algade 8, 5500 Middelfart
Indgang gennem slippen mellem Algade 8 og 10.

Der er kørestoleadgang til byarkivet - Se tilgængelighed her. 

Mail: byarkiv@slet-dette.middelfart-museum.dk