Cafe Inga

CAFÉ INGA
Middelfart Museums Café Inga er opkaldt efter Inga Jørgensen, som i mange år drev pensionat på Grimmerhus.
Caféen er indrettet med møbler doneret af Inga Jørgensen, og kaffen serveres i det musselmalede stel, der blev brugt i pensionatets tid. Det er med til at understøtte den nostalgiske stemning. Du finder den lille hyggelige café i Middelfarts gamle bydel i samme bygning som Middelfart Museum.
Der er plads til i alt 25 gæster i cafeen.
Der skal ikke betales entré for at besøge Café Inga.
Man er velkommen til at besøge Café Inga uden at gå på museum.
Café Ingas gårdhave
I forbindelse med caféen er der adgang til vores hyggelige gårdhave. Kom og nyd synet af de vilde blomster og sommerfuglebuske sammen med det dejlige hjemmebag og den friskbryggede kaffe/te.
Hjemmebag
Vores dygtige bagedamer sørger for, at der altid er hjemmebagte kager og boller i cafeén bl.a. efter de originale gamle opskrifter fra pensionatet på Grimmerhus.
Drikkevarer
Der kan købes diverse specialkaffer, kakao med flødeskum og/eller skumfiduser og te. Vi har også økologisk sodavand og almindelig saft.
Reservation af pladser i Café Inga
I caféens almindelige åbningstid kan der reserveres plads til max. 20 personer - bortset fra de perioder, hvor der er fri entre i udstillingerne, hvor der ikke kan reserveres plads i cafeen.

Åbningstider 2026
19. maj-12. september
13.-17. oktober (efterårsferien uge 42)
Tirsdag-fredag kl. 12-16
Lørdag kl. 11-17
Søndag og mandag lukket

Adresse
Algade 8
5500 Middelfart
Telefon: 64 41 47 41 - Telefontid: hverdage mellem kl. 10 og 13.
Mail: info@middelfart-museum.dk
Adgangsforhold
Der er kørestoleadgang til Café Inga - Se tilgængelighed her.
Blinde, stærkt svagsynede eller personer med fysisk eller mental funktionsnedsættelse må tage en fører- eller servicehund med indenfor. Servicehunden bedes bære et dækken med teksten: 'Servicehund på arbejde'.
Det siger vores søde gæster
"Cafeen er speciel hyggelig, varm og venlig. Jeg kan så godt lige stemningen med de gamle møbler".
"Der er sådan en ro - uden støjende børn".
"Det hænger så fint sammen med, at cafeen ligger i den gamle del af byen med kirken og de gamle huse".
"Bagværket er altid godt".
"Med butikken og caféen lige ved siden af hinanden er det mere end en cafe".
