Museets geografiske område dækker et areal på 30.000 ha med et folketal på 36.000. Kommunen er næsten identisk med det tidligere Vends herred, der har bestået som administrativ enhed fra gammel tid. Områdets placering ved Danmarks gennemgående hovedfærdselsåre har været af afgørende betydning for udvikling og historie, både tilbage i tiden og i dag.

Vends herred er et frugtbart sletteland, der har været ryddet siden oldtiden. I områdets udkant findes mere sandede jorder med skove og plantager, og her er egnens herregårde placeret med Wedellsborg og Hindsgavl som de mest betydningsfulde. Vends har været regnet som et af Fyns rigeste områder og kendt som humleegnen. Efter landbrugsreformen kom et karakteristisk skel mellem fæsteområderne under Hindsgavl og Wedellsborg, der havde fæstegods op i 1900-tallet, og selvejerområderne. Et skel, der groft sagt følger landevejen med de store udelte gårde syd for, og her blev befolkningsudviklingen i 1800-tallet behersket, og de mange små brug nord for, hvor befolkningsvækst, frugtavl og gartnerier kom til at præge udviklingen.

Middelfart er en gammel købstad, grundlagt ved færgestedet til Jylland i første halvdel af 1200-tallet.
Byen oplevede en storhedstid i renæssancen og igen i årene omkring 1800, hvor den bl.a. fik sin første tekstilfabrik. De store købmænd med gårde i Algade og andele i bymarken prægede byen og bystyret. Søfarten har kun været beskeden, men byens marsvinejægerlav (1593-1898) har betydet meget for byens selvforståelse.

Med jernbanen over Fyn, der kom til at ende i Strib (1865-66), gled handel og udvikling over på oplandets nye stationsbyer, især Strib, Nørre Aaby og uden for herredet Årup. Området har fulgt den generelle udvikling med affolkning af landområderne og vækst i byområderne.

To betydelige industrivirksomheder opstod i forbindelse med stationerne: Rasmus Andersens fabrikker i Nørre Aaby og Lunghøj Stokke- og Piskefabrik ved Gelsted. Middelfart oplevede i 1890erne et veritabelt boom, der skyldtes jernstøberiet Hess’ kraftige vækst, etableringen af sindssygehospitalet i 1888 samt Nordisk Kabel- og Trådfabrikkers Trådværk i 1898. O. 1910 var Middelfart blevet en moderne by med en stærk arbejderbevægelse.

Fra 1918 og frem til i dag har Socialdemokratiet siddet på borgmesterposten. Området har været præget af både grundtvigianismen og Indre Mission. I Vejlby ligger således Fyns tidligste missionshus. Politisk har Det Radikale Venstre haft en højborg i Middelfartkredsen, og Middelfart Venstreblad har været en toneangivende avis. I nyeste tid har Middelfart i mange henseender vendt sig mod Jylland og Trekantområdet, hvis vækst også er kommet Middelfart til gode.