Strømpiller
Efter sænkekassens vending blev den sat på grund på lavt vand ved Snoghøj, og cellerne blev pumpet fuld af havvand. Ved hjælp af et flydende betonstøbeanlæg blev meter efter meter støbt oven på kassen. Tre gange blev vandet pumpet ud, og den begyndende strømpille søsat på dybere vand for yderligere opstøbning.
Inden endelig placering sikrede ingeniørerne sig så rolige strømforhold som muligt. Med to faste spil på land og to spil på pontoner blev pillen trukket på plads med en nøjagtighed på 10-15 cm. Placeringen blev eftermålt med direkte afstandsmåling med udspændte klaverstrenge. Pillen fik derefter en vandballast, således at stålskærene skar hele rørkransen 60 cm ned i Lillebæltsleret. Før nedboring ragede strømpillen 9 meter over dagligt vande, efter nedboring 2 meter. Gennem forlængelsesrør borede de to flytbare boretårne ned i 40 meters dybde med et fræse- og skyllebor. Trykvand førte med 6 atmosfæres tryk det udfræsede ler direkte ud i Lillebælt. Når de udborede rør var udstøbt med beton under vand, gik man i gang med at udgrave selve arbejdskammeret.
Den 6. marts 1932 begyndte tre hold arbejdsmænd med 9 mand i døgndrift at udgrave det første arbejdskammer. Jorden blev skovlet op i tipvogne, og med elevator blev leret hældt direkte ud i Lillebælt. Leret blev udgravet i 4,2 meters dybde, indtil man nåede ned til det rene Lillebæltsler. Arbejderne arbejdede i atmosfærisk luft, der kom ned gennem trappeskakten, et luftrør og en elevatorskakt.
Nedsynkningen under udgravningen var op til 12 cm i døgnet og i alt på 2-2,5 meter. Når pillen stod dybt nok, blev hele arbejdskammeret udstøbt i beton.
Når de ca. 40 meter af strømpillen under vand var gjort færdig, fortsatte man med 3 meter under vandspejlet bag en fangedæmning. Strømpillen blev herfra opstøbt og forsynet med en granitbeklædning op til 6 meters højde. Granitten beskytter pillen mod store belastninger fra pakis i isvintre eller ved påsejling.
Derefter blev pilleskaftet støbt 32 meter fra vandspejl til øverste betonkant. Betonen er armeret med jernbaneskinner og dipbjælker. Der er støbt kamre i konstruktionen, der er tomme eller fyldt med sand eller vandballast. Dermed kan pillen afbalanceres mod skævheder. En stålkonsol blev indstøbt til brug for montering af overbygningen. Den færdige pille var ca. 70 meter høj.
Arbejdsmand benytter den ufrivillige pause på grund af besøgende i arbejdskammeret til at rense ler af sin skovl. I midten ses tipvognsporet. Bagved ses en række jernkonsoller, der skulle sikre mod for hurtig nedsænkning af arbejdskammeret.
Sænkekasse sat på grund ud for Snoghøj. Der støbes arbejdskamre og pilleskaft fra et flydende støbeanlæg. Bemærk stigen fra vandspejl til arbejdsplatform.
Tårnkranen er anbragt på en konsol på selve pilleskaftet. Bemærk arbejdsskuret anbragt på siden.
Den overdækkede huggebane. Intet af brobyggeriet blev udført som beskæftigelsesarbejde. Kun i forhold til granitleverancen blev der taget hensyn til beskæftigelsen på Bornholm. Det var den største ordre nogensinde for De forenede granitbrud og gjorde det muligt at modernisere produktionen.
Herefter var den klar til nedsætning i Lillebælt.
Under og over havoverfladen blev pillen opbygget med granit, så den kunne modstå store ismasser og påsejling. Bemærk de flydende arbejdspontoner og i baggrunden det flydende betonblandeanlæg.
Arbejdskamrene i dybet blev udstøbt, så hele kassen til sidst blev en massiv blok. Herefter kunne den egentlig opmuring/støbning af pillen ske.
Ølpause i arbejdskammeret 33 m under havoverfladen, april 1932. Til højre ses trappen op til vandoverfladen. I midten under sænkekassens loft ses luftrøret samt de mange alger i arbejdskammeret.