Jan. Arbejdsulykke med byggekran hos Monberg & Thorsen. Under forskalling til vejoverføring ved Fredericia-Snoghøj landevej var kranen væltet, men blev hængende i stilladserne. I styrtet havde kranarmen retning mod to jernbindere, som nåede at springe i sikkerhed.
23.01. Arbejdsstyrken ved brobyggeriet nede på 100 mand på grund af vintervejr. Frosten umuliggjorde glideforskalling, således at det kun var muligt at støbe på landfæster og fundamenter.
23.01. Pæleramning i Lillebælt havde på 11 uger kun nedrammet 15 pæle, hvor man i arbejdsprogrammet havde forventet 2-3 pæle dagligt. Arbejdet indstillet på grund af is i bæltet og arbejderne hjemsendt.
07.02. Støbning af den første sænkekasse påbegyndt, men kort efter sat i stå af frostvejret.
18.02. De sidste to nætter frosset 23 grader. Begyndende isdannelse i Lillebælt. Rambukken derfor bragt i land, så den ikke ved isgang i bæltet ville blive væltet og forsvinde i Lillebælt.
09.03. Rambuk bragt tilbage i Lillebælt 240 m ud for Lyngs Odde og ramning af pæle i Lillebæltsbunden for hovedtårn Jylland genoptaget.
04.04. Broarbejdet beskæftiger 230 arbejdere.
09.04. Overligger nummer 2 færdigstøbt og placeret på viaduktvæg nr. 3, Lyngs Odde.
På fire uger nedrammet 35 fundamentspæle for sænkekasse til hovedtårn Jylland.
13.04. Brokonsortiet atter i gang med støbning i tørdok af sænkekasse.
01.05. Man blev klar over, at brobyggeriet måtte forceres, hvis broen skulle være færdig i 1968. Arbejdertallet forventedes i løbet af kort tid forøget til 300.
04.05. Statsprøveanstalten udborede jernbetonprøvecylinder i Pille 23.
19.05. Der var nedrammet 94 af de 138 lodrette pæle ved hovedtårn Jylland. Kapaciteten var oppe på 5 pæle i døgnet. Til fundering af hver af de to sænkekasser skulle der nedrammes 68 skrå fundamentspæle af de 210 pæle for hver sænkekasse.
01.06. Arbejdertallet ved brobyggeriet var nu på 320 personer. Kunstig halvø på 3,5 hektar ved Staurby Skov fuldendt. Motorvejsbrobudgettet steget med 50 mio. kr., især fordi timelønningerne siden 1965 var steget 1,50 kr. Også priserne på en række råvarer var steget.
17.06. Jylland, den første hoveddrager på 60 tons til brobanen lagt på plads mellem de to viaduktvægge på pille 6 og pille 7. Ophejsning foretaget af en dieselmotor, der trak et spil.
19.06. Nedrammet 125 fundamentspæle til hovedtårn Jylland, hvoraf de 31 var skråpæle. Betydelige vanskeligheder ved omstilling fra lodret til skrå, men man var nu oppe på at kunne ramme en skråpæl ned i døgnet.
02.07. Brokonsortiet var 6 måneder forsinket med arbejdet på selve Lillebælt og med sænkekasse Jylland. Skyldtes vejrmæssige årsager. Desuden kneb det med at skaffe kvalificeret arbejdskraft, især jernbindere, da der i hele landet var voldsom aktivitet inden for byggeriet.
Første viaduktvæg efter landfæste Fyn viste sig at være støbt med for svag beton, da der viste sig en revne i væggens bund. Skaden kunne repareres, men Brokonsortiet overvejede en bortsprængning.
08.07. Man gik bort fra sprængning for ikke at beskadige de andre betonkonstruktioner. I stedet var man denne dag påbegyndt borthugning af viaduktvæg 23, der efter tilstrækkelig destabilisering blev trukket omkuld og kørt bort.
27.07. Nedramning for sænkekasse til hovedtårn Jylland afsluttet. Pælefundamentetbestod af 206 jernbetonpæle samt 4 stålpæle. Deraf var de 138 pæle lodrette og de 68 skråpæle.
04.08. Forlig med 10 lodsejere på Strandvejen, efter beslutningen om at udvide den kunstige halvø ved Staurby. Årsagen var, at alle brobanesektionerne skulle oplagres på grund af forsinkelsen med motorvejsbroens færdiggørelse. Vejdirektoratet betalte for kloakering og der kom en servitut for strandgrundene, således at der ikke på halvøen måtte anlægges parkerings- eller campingplads.
07.08. Brokonsortiet havde ansat 3 dykkere. En borede i pælene huller i kote 1,5 m over bunden, således at alle betonpæle gennem sprængning fik samme højde. En anden ryddede op efter sprængningerne, mens den tredje foretog undervandsfotografering.
09.08. Der var ansat 350 arbejdere ved brobyggeriet.
18.08. Rambuk sejlet over til Fynssiden på stor flåde, således at man kunne påbegynde forberedelserne til ramning af fundamentspæle for hovedtårn Fyn.
25.08. Brokonsortiet bevilget 28 dages udsættelse af Byggeudvalget, med begrundelse i isvinter 1965/66. Den kontraktlige aflevering af underbygningsparcellerne var den 1. marts 1968, men Brokonsortiet var 6 måneder bagud i forhold til arbejdsprogrammet. Byggeudvalget forventede ibrugtagning af motorvejsbroen over Lillebælt i efteråret 1970.
23.09. Sænkekasse Jylland sejlet ud fra tørdok på Lyngs Odde og sat i mellemstilling, ude i bæltet.
24.09. Forarbejde sænkekasse 2 for hovedtårn Fyn påbegyndt. Nedramning af spunsvæg i tørdok med henblik på efterfølgende udtømning af vand.
12.10. Tørdok oversvømmet under udpumpning. Uheldet skete, da tørdokken lå 1,3 m under dagligt vande. Det lykkedes at få alt materiel fjernet. Tog en uge at fjerne tørdokkens dæmning og to uger at opføre en ny 30 m lang dæmning med en bredde på 6 m. Uheldet skete, da konstruktionen med de to spunsvægge opfyldt med jord og sand, blev skyllet bort af kraftige regnskyl kombineret med havvand fra bæltet.
10.11. Der var 288 arbejdere ansat ved brobyggeriet. Ved nedramning af pælefundament for hovedtårn Fyn havde man nu nedrammet 156 fundamentspæle af de 210 pæle.
17.11. Ankerblok Jylland færdigstøbt.
27.11. Arbejdsulykke i løbebro i tørdok, Lyngs Odde. Arbejdsmand Einar Skrædderdal var beskæftiget med at skylle ud ved et trykluftsbor og skulle hente vand til formålet. Gled på løbebroen og faldt 4 m ned, hvor han ramte en bjælke. Hårdt kvæstet.
03.12. Ankerblok Fyn færdigstøbt. Her skulle hovedkablet spredes i kabelkælderen og hvert delkabel opspændes på to 7 m lange ankerstænger. Bundpladen var igennem hele den færdige ankerblok belastet med 7 m til 12 m grusfyld.
15.12. Der var 44 ansøgere til jord- og betonarbejdet under trykluft i sænkekasserne. Man forventede arbejdet gennemført i 4-holds drift, hver med et skift på 6 timer. Der blev installeret sygetrykkammer, lige som der blev truffet aftale med Marinens Dykkerskole, således at hvis sænkekassearbejdere fik alvorlig dykkersyge, kunne de med helikopter bringes til København, hvor Marinen havde en 5 atmosfæres trykkabine.
17.12. Brohavn Staurby og yderlig opfyldning af kunstig halvø snart færdig. Planlagt ibrugtagning den 1. februar 1967. Blev anvendt som oplagringsplads for samtlige 93 afstivningssektioner (senere kaldt brobanesektioner).