1925
17.12. Jordarbejdet påbegyndt med afgravning af muld på Hindsgavls marker. Arbejdsstyrken blev på 22 jordarbejdere og 8 funktionærer.
1926
15.05. Første spadestik, jordarbejde for baneforlægning, Jyllandssiden.
1928
23.12. Politimesteren i Middelfart fik afslag på en ansøgning om ansættelse af en politimand, udelukkende til at holde øje med jordarbejderne ved Lillebæltsbroen.
1929
09.01. Ejnar Thorsen og Holger Bjerring Andersen besigtigede forholdene på brostedet. Til de lokale aviser udtalte de, at der skulle ansættes 5-600 arbejdere, mens der var brug for 1.000 mand, når brobyggeriet blev sat i fuld kraft (Det kom slet ikke til at holde stik, for det højeste antal arbejdere og funktionærer blev på 200 mand).
10.03. Ingeniør Holger Bjerring Andersen, Monberg & Thorsen, bosatte sig i Snoghøj, hvor han var byggepladsleder.
15.03. Indretning af arbejdsplads for bygning af Lillebæltsbroen på Snoghøj påbegyndt.
04.04. Monberg & Thorsen ansat 15 arbejdsmænd på Fynssiden til at rydde træer for landfag Fyn.
01.05. DSB oprettede Tilsynskontor for Lillebæltsbroen på Snoghøj og udnævnte ingeniør Christian Munck Petersen som tilsynsførende. Han kom fra en lignende stilling i Sønderborg, hvor han havde haft tilsynet med Alssundbroen.
DSB indkøbte for 2.400 kr. en motorbåd til den tilsynsførende.
23.05. Dansk Arbejdsmands Forbund erklærer strejke ved hele Lillebæltsbroarbejdet, som lå stille i 11 måneder.
26.08. DSB forflyttede tegner Thorvald E. Hansen fra Tegnestuen for Lillebæltsbroen i København til DSB Tilsynskontoret, Snoghøj.
13.09. Strejkeuroligheder på Snoghøj, da arbejdsmændene ville forhindre losning af skib med materialer til Monberg & Thorsen. Strejkebryderne var tømrere.
1930
27.03. Middelfart Fattigkasse havde ansøgninger liggende fra 60 arbejdsmænd, der søgte fattighjælp.
16.04. Der var indgået forlig med Dansk Arbejdsmands Forbund, og strejken ved Lillebæltsbrobyggeriet ophørte denne dag.
23.04. Monberg & Thorsen genantog 38 arbejdsmænd, som på grund af strejke havde været 11 måneder væk fra byggepladsen.
30.04. Første damper ankom med byggematerialer, 650 tons jern.
01.05. KFUM (Kristelig forening for unge Mænd) lod opføre en marketenderibygning. Her kunne arbejdsløse få et billigt måltid mad eller drikke kaffe. Det var et led i kristent hjælpearbejde for at modvirke alkoholmisbrug i arbejderklassen og tilbyde billige måltider.
05.05. Monberg & Thorsen havde 60 arbejdere i gang.
15.05. Monberg & Thorsen havde 85 arbejdere i gang.
02.06. Damprambuk sendt fra Snoghøj til Æbelø (nord for Bogense i Lillebælt). Der skulle rammes en lossebro.
06.06. Monberg & Thorsen færdig i Snoghøj med at opføre såvel værkstedsbygning som materielhus. Den første damper med cement ankom til byggepladsen.
18.07. Støbemast på 54 m taget i brug.
22.07. Påbegyndt montering med 20 mand af ralværk på Æbelø, hvorfra grus, ærtesten, nøddesten og singels til betonstøbningen blev sorteret i en stenknuser og sendt med pramme til Snoghøj.
30.07. Støbemast, øverste ende styrtet ned.
22.08. Udlægger styrtet ned fra Derrick kran på grund af forkert betjening.
26.08. Transportbånd for byggemateriale ved lossebro fuldført.
01.11. Ralværk på Æbelø, færdigmonteret. Såvel elektricitetsværk som lokomotiv var dieseldrevet.
06.11. Folketingets Finansudvalg, trafikminister Friis Skotte og banechef Holger Flensborg besøgte arbejdspladsen i Snoghøj.
01.12. DSB Tilsynskontoret overførte banearbejder M.P. Laursen, som praktisk medhjælp for tilsynsførende ingeniør Chr. Munck Petersen. Dermed havde DSB Tilsynskontor Snoghøj 3 ansatte.
1931
05.01. Arbejdet indstillet. Alt var dækket af tykt snelag, og det frøs 10 grader.
13.01. Første last sten fra Æbelø ankom til byggeplads på Snoghøj. Værket beskæftigede 8-10 mand. Der blev sendt frem til 1933 sendt 120.000 m3 støbematerialer til arbejdspladsen såvel i Snoghøj som tilslutningsfag Fyn.
21.02. Ralværk på Æbelø oppe på fuld kapacitet.
26.02. Tysk slæbebåd ankom med pramme fra Grün & Bilfinger til transport af byggematerialer fra Æbelø til arbejdspladsen i Snoghøj.
09.03. Arbejdet på Snoghøj indstillet på grund af sne.
16.03. Arbejdet genoptaget.
07.04. Kl. 03.30 morgen påsejlede en 3-mastet motorskonnert ”Else” af Ærøskøbing pilleskaftet på strømpille 3. Skibets stævn molestreret.
16.04. Modelsænkekasse søsat, således at man indhøstede erfaringer for stabelafløbning.
26.04. Bygmester og bygherres ledelse mødtes på Snoghøj og besigtigede arbejdsplads og sænkekasse. Det foregik under ledelse af professor Anker Engelund og entreprenørerne Axel Monberg og Ejnar Thorsen. Dagen efter overværede de alle søsætningen af den første sænkekasse.
20.05. DSB lod en 20 tons terningspresse opstille på Snoghøj. Anvendt til kontrol af betonkvaliteten.
18.07. Monberg & Thorsen opgav medarbejderantal ved Lillebæltsbrobyggeriet på Snoghøj til 10 ansatte på kontoret, formænd og sjakformænd 10 – 12 mand samt 200 arbejdere.
26.09. Dagforbrug af cement på arbejdspladsen var 648 sække.
06.12. Kraftig storm og vandstand 110 cm under dagligt vande, hvorved såvel DSB som en af Monberg & Thorsens motorbåde led havari.
1932
02.02. Ingeniør Holger Bjerring Andersen indlagt på Vejle Amts Sygehus på grund af overanstrengelse. Var indlagt 3 uger og holdt efterfølgende en måneds rekreation i Norge.
30.03. Ingeniør Holger Bjerring Andersen genoptog sit arbejde.
19.05. Motorbåd ”Rose Marie” sejlede anden motorbåd i sænk.
23.06. DSB modtog tilbud fra Marius Holdt, Dansk Kultur Film. For 9.000 kr. fremstillede han en stumfilm på 1.500 m om bygningen af Lillebæltsbroen.
30.06. Danmarks Radio-udsendelse om brobyggeriet fra kl. 16.40 til kl. 17.40. Entreprenør Ejnar Thorsen, ingeniør Chr. Munck Petersen, formand Peter Christensen og to arbejdere blev interviewet til udsendelsen.
19.07. Danmarks Radio udsendelse om søsætningen af den sidste sænkekasse. Motorbåd ”Rose Marie” påsejlede anden motorbåd, der sank.
25.07. Bedding på Snoghøj, her støbtes sikringselementer til alle 4 strømpiller. Der blev støbt 10 elementer af gangen. Blev i wirer sænket ned omkring pilleskaftet på Lillebælts bund og efterfølgende opfyldt med søsten med vægt fra 50 kg til 100 kg. For at få dem udlagt jævnt foregik det igennem et jernrør.
31.07. Dødsulykke på Lillebælt, da motorbåd sejlede ind i en wire fra broen. Mand druknede.
20.08. Monberg & Thorsen afholdt brofest på Kongebrogården for alle ansatte. I festen deltog 300 mennesker.
13.09. Storm i Lillebælt. Der var hård sydgående strøm med kraftig vind fra vest. Kl. 03.45 passerede 5 tyske torpedobåd brolinien. Den ene påsejlede strømpille 3 i den østlige ende. Jernbjælke stærkt forvredet, mens båden fik hul i klædningen. De øvrige 4 torpedobåde ændrede straks kurs for at undgå påsejling. En af dem stødte mod damperen ”Marie Clausen”, Haderslev, der fik ændret sin kurs og tørnede på det sydøstlige hjørne. To svære jernbjælker stærkt forvredet. Damperens ene side temmelig slemt beskadiget. Ingen beskadigelser på pillen, som var beskyttet af rørkransen.
28.09. Ni flyvemaskiner passerede 16.30 i lav højde brostedet.
10.11. Monberg & Thorsens rambuk hejste et automobil op, der var kørt over bolværket og i Snoghøj havn. Alle 4 passagerer var druknede.
24.11. Storm i Lillebælt. Sejlads fra og til Æbelø indstillet.
05.12. Sejlads til Æbelø genoptaget, da stormen var ophørt.
1933
06.02. DSB Tilsynskontor, Snoghøj, besøg af kaptajnløjtnant Andersen, der skulle tilrettelægge beskyttelsesforanstaltninger for Lillebæltsbroen imod luftangreb. Henvist til Generaldirektoratet DSB, Tegnestuen for Lillebæltsbroen, København.
13.02. Under stærk sydgående strøm ved middagstid rev den flydende kran og rambukken sig løs fra fortøjningerne på Jyllandssiden. Under bjergning fik formand Thomas Gregersen højre hånd slået af led af håndsvinget på et spil.
05.05. Tegnestuen for Lillebæltsbroen sendte ingeniør Otto F. Jørgensen på tjenesterejse til Tyskland, hvor han foretog prøveudtagning m.v. hos Krupp, Rheinhausen og Louis Eilers, Hannover.
06.05. Arbejderne ved Lillebæltsbroen arrangerede selv en brofest. Ingeniørerne ved brobyggeriet var inviteret og deltog.
15.05. Ingeniør Otto F. Jørgensen vendt hjem til Danmark.
24.05. Arbejdet med nedbrydning af bedding, Snoghøj, påbegyndt.
27.05. Tegnestuen for Lillebæltsbroen sendte ingeniør Otto F. Jørgensen på tjenesterejse til Tyskland. Vendte tilbage til Danmark 3. juni 1933.
30.06. Besøg på brobyggeriet i Lillebælt af Krupps chef, Dr. Erlinghagen, Louis Eilers og fra De tyske Rigsbaner geheimerat Schaper m.fl.
18.07. Tegnestuen for Lillebæltsbroen sendte ingeniør Otto F. Jørgensen på tjenesterejse til Tyskland. Vendte tilbage til Danmark 28.07.1933.
03.08. DSB modtog fra Dansk Kultur Film et tilbud om optagelse af yderligere 2.000 m film for 13.000 kr. Tilbuddet modtaget.
18.08. Afholdelse af en seksdages konference i Snoghøj om Lillebæltsbroen. Mødt var repræsentanter fra DSB, De tyske Rigsbaner samt ledelsen for alle de fire entreprenører i International Bro & Staalkonstruktion. Dette møde traf alle de afgørende beslutninger for den videre gennemførelse og afslutning omkring byggeriet af Lillebæltsbroen.
20.08. Mødet fik besøg af trafikminister Friis Skotte, generaldirektør Peter Knutzen og banechef Holger Flensborg, DSB samt Rigsdagens Broudvalg.
21.08. Folketingets Finansudvalg aflagde brobyggeriet et besøg.
23.08. Konference med tre geologer fra Danmarks geologiske Undersøgelser.
20.09. DSB Tilsynskontoret Snoghøj, ingeniør Chr. Munck Petersen sidste arbejdsdag som tilsynsleder.
21.09. DSB Tilsynskontoret Snoghøj, ingeniør Otto F. Jørgensen ny leder.
14.10. Baneingeniør Chr. Munck Petersen forlod Snoghøj og rejste til Masnedø for at lede DSB Tilsynskontoret der under bygning af Storstrømsbroen.
09.11. Støbemast 54 m nedtaget.
16.11. DSB laboratoriebygning på Snoghøj nedtaget og sendt til Masnedø for anvendelse ved Storstrømsbroen.
08.12. Arbejdernes Fællesklub på Lillebæltsbroen klagede til Ministeriet for Offentlige Arbejder og direkte til statsminister Thorvald Stauning over den nazistiske tone, konsortiets 10 ansatte tyske arbejdsledere, anført af overingeniør Johann Stützer fra Krupp, førte på arbejdspladsen.
1934
09.01. Arbejdsmand Gustav Madsen tabte et 2 m bræt fra strømpille 3 ned i Lillebælt 50 m fra, hvor tre tyske krigsskibe efter hinanden passerede brolinien. I Danmarks Radio kunne de om aftenen høre, at alle 200 arbejdere var anmeldt til Statspolitiet i Middelfart for en ”antinazistisk provokation”.
10.01. Ingen af de 200 arbejdere i gang om morgenen, men samledes i stedet til arbejdermøde på et hotel i Middelfart. Deres vrede rettedes især mod overingeniør Johan Stützer. Han var Krupps øverste leder og stod bag anmeldelsen. Monberg & Thorsen oplyste, at det ”kun” var de 55 arbejdere på strømpille 3, der var anmeldt til Statspolitiet i Middelfart. Ejnar Thorsen fik sagen ordnet i mindelighed, og arbejdet blev genoptaget.
01.02. Arbejdsprogrammet for ståloverbygningens montering var fra denne dag med.
08.02. Voldsom storm ramte Lillebælt. Alt ikke nagelfast på overbygningen blev blæst i Lillebælt. Flydende kran samt flydende støbeanlæg rev sig løs. Støbeanlægget ramte opankret tysk skib i Middelfart havn og gik derefter på grund i nærheden af Nordisk Kabel og Traads Trådværk. De fast forankrede pramme på strømpille 3 gik på grund når Galsklint.
09.02. Man fik de bortdrevne pramme, flydende kran og støbeanlæg tilbage til brostedet. Vandstand 1,5 m over daglig vande.
05.03. Monberg & Thorsen flyttede anlægsmateriellet til Oddesund, hvor der skulle opføres en færdsels- og jernbanebro.
07.03. Med fuldførelse af strømpille 2 havde Monberg & Thorsen afsluttet jord- og betonarbejdet på Lillebæltsbrobyggeriet.
15.04. Monberg & Thorsen færdiggjort hele deres egen andel af Lillebæltsbroarbejdet i International Bro & Staalkonstruktion.
29.04. Overingeniør Johann Stützer, Krupp, ophørt som byggepladsleder og rejst tilbage til Tyskland. Ny byggepladsleder for Krupp under resten af montagearbejdet blev overingeniør Rombold, der kom direkte fra et brobyggeri i Ægypten.
05.06. Første spor Fredericia Banegård til Snoghøj færdig. Indrettet 80 m lang perron på dæmningen i Snoghøj for modtagelse af udflugtstog.
09.06. Første udflugtstog til Snoghøj, 900 passagerer.
18.09. Louis Eilers sendte ingeniør Baddenhausen til Snoghøj for at højne tempoet i monteringsarbejdet.
20.09. DSB Tilsynskontor Chr. Munck Petersen skrev til DSB, at Krupp med sit arbejdsprogram først ville aflevere sin del af arbejdet 01.06.1935. Dermed ville Lillebæltsbroen ikke som hidtil planlagt kunne tages i brug denne dag, men åbningen måtte udskydes til 1. juli
1935
02.01. ”International Bro & Staalkonstruktion” oplyste, at de havde ansat en ingeniør, tre kontorister, fem formænd og 120 arbejdere. Dertil kom et uoplyst antal ansatte hos DSB, der på Lillebæltsbroen var i gang med at montere sveller og skinnenet.
02.02. To mindre pramme forankret til strømpille 1, sunket på grund af storm og stærk strøm. Dermed gik 31 stykker granit til dækskifte på pilletoppen tabt.
01.04. Første jernbanespor over Lillebæltsbroen færdigt.
04.04. Underlag på kørebane og fortov færdiggjort.
20.04. Andet jernbanespor over Lillebæltsbroen færdigt.
29.04. Første tog kører over Lillebæltsbroen, et damplokomotiv med 8 godsvogne skærver til Fredericia Banegård.
12.05. Entreprenøren afleverede Lillebæltsbroen til bygherren, DSB.
13.05. Arbejdsulykke i brønd, Restaurant Broen. arbejdsmand Chr. Carlsen fik sin hånd slemt læderet.
14.05. Indvielse 14.00 til 15.00.
Højtideligheden afholdtes på Fynssiden ved Restaurant Broen, hvor kong Christian X erklærede Lillebæltsbroen for åbnet. Forinden havde kongen indviet Middelfart Banegård og efterfølgende indviede kongen den nye Fredericia Banegård.
Direkte radioudsendelse. Danmarks Radio havde indkøbt kørende reportagevogn, som for første gang var i brug. Dansk Kultur Film havde 4 filmfotografer i sving ved indvielsen. Megen kritik fra andre filmfolk og fotografer, som blev holdt væk næsten til sidste øjeblik, før lyntoget sprængte den røde snor.
Afskedsfest om aftenen på Kongebrogården for funktionærer hos Monberg & Thorsen. Gæsterne fik forevist filmen om Lillebæltsbrobyggeriet.
15.05. Afskedsfest for timelønnede medarbejdere hos Monberg & Thorsen. Først så de i Middelfart Biografteater Lillebæltsbrofilmen, derefter spisning på Kongebrogården.
27.06. DSB Tilsynskontoret Snoghøj nedlagt.