Børn på stranden ved Teglgård.
Johannes Thiesen, der i 1885 blev født i en fiskerfamilie ved Teglgård, har i sin barndom på tætteste hold oplevet den gamle marsvinjagts allersidste år. Han har på et laugshus i Marsvinslauget i Middelfart den 28. oktober 1962 berettet, hvad han husker om selve jagten. Her følger et uddrag fra en typisk fangstdag:
”Alle bådene var samlet bag fangststedet. Det blæste en stiv storm af NV. Det havde været en streng dag for alle bådelag. Omkring middag sprang vinden fra VSV til NV og friskede, mens kolde sne- og haglbyger fulgte slag i slag. Der havde været godt med ”træk” hele dagen, den ene flok marsvin næsten fulgte den anden.
Niels Andreasen (1864-1893) og Christian Nissen Wiis (1851-1898) havde ”holdet” på Hvidsten, og Peter Lindegaard (1881-1892) og Mads Peter Madsen var stationeret på Midtholdt. Klokken var da hen ved 3 eftermiddag. På den tid gav Christian Nissen Wiis mange slag – og ”faldt til” med det samme. Mads Peter Madsen satte det forreste sejl og fulgte hurtigt efter.
Den store folk marsvin strøg snart over pynten ved Vinkælderen – det gjorde de som regel ved kulig af vestlig. Tanghytten ”tog hurtigt imod” – og lidt efter havde Peter Herman Pedersen (1867-1898) føling med dem ved Nørrekøje, han nåede at ”vende” dem, inden de gik i Bækken.
Da Sønderkøje havde modtaget, fulgte alle bådene fra søholdet med i fjorden, – det gjorde de, når tiden var fremskreden, og når der var mange svin. Inden der var gået 20 minutter, havde Jens Peter Kongebros (1896-1898) bådelag ”vendt” dem ved Torbenhøj, og nu faldt alle bådene ind på nær en, det var Las Wiis, der knækkede sin mast – og derfor blev noget bag efter.
Det blev et meget stort røgt. Der var brug for alle mand til at slæbe svinene op på land og ”stikke” dem. Det blev en af de store dage, 80 gode svin! Efterhånden var klokken blevet over 4 eftermiddag. Christian Nissen Wiis, lille og tætbygget og med sydvesten, var oldermand det år. Han var urolig og skyndte på jægerne, mens han stadig lod sit blik glide hen over den oprørte fjord. Han vidste, der ventede dem et hårdt kryds ud af fjorden, – men de mange svin var en god baglast – blot grejerne holdt!
Snart stod 8 lastede både ud for klodsrebede sejl, det var et flot syn! De vendte på hagen af Rumpen og stod over mod Bremer Vig (Fønsskov). Det ”ga” vand både fra luvart og fra læ, – øsekopperne var i gang hele tiden. Sådan en aften blev der sejlet hårdt – men de forstod deres ting. Der var ingen sure miner, skønt de var forfrosne og gennemblødte fra den sidste slutspurt og det hårde slid dagen igennem.”
Indsat af redaktionen er nogle af jægernes optagelse og udtræden af lauget.