Siden 1950 er der sket meget med behandlingsmulighederne for psykisk sygdom. Det helt store gennembrud kom med opdagelsen af medicinske præparater, der kan dæmpe symptomerne ved nogle af de mest alvorlige psykiske sygdomme. Samtidig er den terapeutiske behandling blevet udviklet, og i dag findes et mangfoldigt udbud af behandlingstilbud, der benytter sig af forskellige tilgange til sygdommen.
Overordnet set er behandlingstilbuddene til psykisk syge i dag en blanding af medicinsk og psykoterapeutisk behandling. Nogle patienter er så syge, at de kræver indlæggelse, men langt de fleste bliver behandlet ambulant (dvs. uden indlæggelse), enten gennem distriktspsykiatrien eller ved egen praktiserende læge.
I 2006 var 22.853 personer indlagt på et psykiatrisk hospital i Danmark. Heraf var 291 børn under 14 år.
(Tal fra: Center for Psykiatrisk Forskning)
I dag regner man med, at et meget stort antal mennesker i Danmark har en eller anden form for psykisk sygdom. Psykiatrifonden skønner, at der i Danmark er flere end 400.000 mennesker med en psykisk sygdom. For mange er det noget, der er et problem i en periode, for andre er den psykiske sygdom noget, de skal lære at leve med hele livet.
Forskning i hjerner
At psykisk sygdom har at gøre med vores hjerne og den måde hjernen arbejder på, har man længe været klar over. Derfor har man længe interesseret sig for at finde måder at undersøge hjernen på og finde ud af, hvordan den virker. Man håber at blive klogere på, hvad psykiske sygdomme er og dermed blive bedre til at behandle og helbrede patienter med psykiske sygdomme.
Forskerne ved meget om, hvordan hjernen styrer vores muskler og mange andre af kroppens funktioner, men det er stadig en gåde, hvordan vores følelser fungerer. Derfor er psykiske sygdomme stadig meget gådefulde og svære at helbrede.
Hjerner i formalin
I et lagerrum i Århus ligger næsten 9455 hjerner og venter på at blive undersøgt. Fra 1945 til 1982 indsamlede man hjerner fra patienter, der døde, mens de var indlagt på et af de danske psykiatriske statshospitaler. Meningen var, at hjernerne på et tidspunkt skulle undersøges, så forskerne måske kunne blive klogere på, hvad psykisk sygdom er. De ældste har ligget i formalin siden 1945 og er derfor stadig velbevarede. Hjernerne opbevares i plasticspande, hvor formalin forhindrer, at de går i forrådnelse.
Spandene står i lange rækker på stålreoler, og de har alle et nummer. På den måde kan man holde styr på, hvilke hjerner og patienter, det drejer sig om. Man har stadig patienternes journaler liggende, og man regner med at kunne få nye oplysninger ved at undersøge hjernerne med nutidens teknik og sammenligne med journalernes beskrivelser af sygdomsforløbet.
Patienterne gav ikke selv tilladelse til, at lægerne måtte gemme deres hjerne og bruge den til senere undersøgelse. Det er blevet diskuteret, om det er etisk korrekt at tage dele fra en dødt menneskes krop og gemme det uden at få lov. Da man begyndte at samle hjernerne ind, var det ikke et spørgsmål, der blev diskuteret, men i dag er det ikke længere tilladt. I dag må man kun bruge døde mennesker til forskning, hvis den afdøde selv har doneret sin krop til videnskabelige formål.
Hjernesamlingen på Psykiatrisk Hospital i Århus er den eneste af sin slags i Nordeuropa. Samlingen har bl.a. været anvendt til forskning i skizofreni og Alzheimers sygdom. Med udviklingen af ny scanningsteknologi er samlingen igen blevet aktuel. Samlingen gør det muligt at studere hjernevævet på celleniveau, og den forskning kan hjælpe til udviklingen af ny medicin, bl.a. mod depressioner.
Målinger af hjerneaktivitet
I slutningen af 1700-tallet udviklede en østrigsk læge, F.J. Gall, en idé - frenologien - om, at man kunne aflæse et menneskes sjælelige egenskaber ved at måle kraniets facon. Han mente f.eks., at kriminelle havde særlig hovedform, og det samme gjaldt folk med forskellige psykiske sygdomme.
I dag ryster man kun på hovedet ad den slags tanker, men ideen om, at man kan se psykisk sygdom i hjernen, har man ikke helt forladt. Med moderne scanningsteknik kan man i dag lave billeder af hjerneaktivitet og se hvilke dele af hjernen, der arbejder. Ved at sammenligne målinger af raske og syge mennesker, bliver lægerne i disse år klogere på, hvordan sygdommene påvirker hjernen. Man håber, at det kan føre til nye behandlingsmetoder.
Antipsykiatri
I en biologisk tilgang til spørgsmålet om, hvad det vil sige at være sindssyg, forsøger man at forklare sygdommen ud fra de biologiske og kemiske processer i hjernen. Men der findes også andre måder at opfatte sygdommene på. Det er måder, hvor man ser på mennesket udefra og forsøger at forstå sygdommen som noget, skabt af det samfund vi lever i.
I 1970erne kritiserede den antipsykiatriske bevægelse det moderne samfund og den undertrykkelse, man mente, det enkelte menneske blev udsat for her. Når nogen var psykisk syge, blev de betragtet som unormale, men hvem var egentlig normal? Måske reagerede de syge bare på den undertrykkelse, de var udsat for i et sygt samfund?
Det var den skotske psykiater Ronald D. Laing (1927-89), som i sine bøger satte spørgsmålstegn ved begrebet normalitet og dermed grundlagde det, man kalder antipsykiatrien. Han mente, at det måske netop var den syge, der så det hele klart, og derfor reagerede normalt, i modsætning til resten af samfundet.Tankerne inspirerede en masse folk, der så det som en del af en større frigørelse af det enkelte individ. Malere, forfattere og filmfolk kastede sig over problemstillingen: Hvem er de normale?
I 1979 blev Galebevægelsen i Danmark dannet. Det er en græsrodsbevægelse, en samling af folk, der personligt havde oplevet galskaben og/eller de psykiatriske institutioner. Galebevægelsen har kæmpet for, at synet på sindssygdomme i samfundet skulle ændre sig, og der kom mere fokus på de psykisk syges forhold i samfundet. Det var med til at ændre behandlingsformerne og især de institutioner, der behandler de psykisk syge.