Udsnit af marsvinbrønden på Fisketorvet ved Smedegade/Knorregade.
Under marsvinjagt i januar 1737 omkom en af jægerne – af for meget brændevin. Det blev til en sag for myndighederne. Byfogeden i Middelfart indberettede hændelsen til stiftsbefalingsmanden med følgende ord:
"Det har tildraget sig her i Middelfart i går, at marsvinsjægerne var på søen at jage, men vejret blev så hårdt, at de ikke kunne holde søen, men retirerede sig til Fønsskov, og der kom de ind til en mand, hvor de fik øl og brændevin. De var 9 og fik alle noget til rekreation. En af dem, Søren Schou, opmuntrede de andre, at om de ville spendere en pot brændevin på ham, ville han drikke den helt ud, ihvorvel han tilforn havde fået sin part for 4 skilling. Og som han efter så overmåde stærk drik var betynget, er han overført til Middelfart i går aftes silde i sit iboende hus, ganske beskænket og overmåde fuld, og døde om natten ved 1 slet uden at kunne gøre rede eller rigtighed for sig, men hensov som et umælende kreatur".
Byfogeden ville høre, om afdøde skulle jordes på kirkegården eller udenfor. Stiftsbefalingsmanden var mild i sit svar og gav tilladelse til, at afdøde kunne begraves en aften i stilfærdighed på kirkegården, dog under forudsætning af biskoppens tilladelse.
Men retten skulle også gå sin gang og der holdtes forhør. Marsvinjægerne var grundet elendigt vejr gået i land hos Niels Træskomand på Fønsskov, hvor både ladefogden fra Fønsskov og ladefogeden fra Tybrind i forvejen sad bænket. Ingen af jægerne kunne erindre noget om et væddemål om en pot brændevin. Dog havde Søren Schou fået nogle pægle, så man måtte bære ham ombord i båden. Ved ankomsten til Teglgårdsskoven måtte man sende bud i byen efter en vogn.
Det kom i øvrigt frem under forhøret, at Niels Træskomand på Fønsskov slet ikke havde tilladelse til at udskænke brændevin. Birkedommeren på Wedellsborg forfulgte efter yderligere forhør dog ikke denne sag.
Peder Herman Pedersen (1818-1895) var født i Middelfart og blev stamfar til en stor slægt. Blev gift 1843 i Flensborg med Maren Lauritsen Rugballe.
Hans far Peder Jørgensen, kaldet Fænø, var marsvinsjæger og da Peder Herman blev 15 år, fik faderen ham med i lauget, som den yngste nogensinde. Han gik til gengæld for at være den højeste i byen med sine 1 meter og 97 cm. Han sejlede i nogle år og da krigen i 1848 brød ud, meldte han sig til tjeneste, men fik ordre på at overtage lodsbestillingen i Middelfart.
Huset i Vestergade lå så nær vandet, at en skonnert under en nordøstenstorm løb en bramrå ind gennem husets loft. Under krigen 1864 skulle han som lods hjælpe marinen i det strømfyldte farvand. En dag, da han skulle lodse panserskibet ”Esbern Snare”, måtte han bede sig fri, da familien skulle holde barnedåb. I stedet kom skibets officerer for at deltage i dåbshandlingen. Efter krigen fik han tilbudt et Dannebrogskors, men han foretrak i stedet en pengegave. Undertiden lodsede han skibe til Flensborg eller Haderslev og gik så til fods hjem.
I 1883 kunne Peder Herman Pedersen fejre 50 års jubilæum som medlem af marsvinsjægerlauget.
Hans ældste søn Peter faldt over bord fra skonnerten ”Niord” af Middelfart og druknede. De øvrige sønner Herman, Laurits, Hans Albert, Henrik og Peter Christian blev alle fiskere og marsvinsjægere. De gik under navnet Hermanssønnerne. Henrik og Peter Christian giftede sig med piger, der havde tjent i jægernes stamværtshus ”Løven”. Hans Albert flugte sin far som lods fra 1891 til 1925.
Henrik Pedersen (1861-1945) sejlede i 7 år på langfart. I 1881 aftjente han sin værnepligt på korvetten ”Dagmar”, som bl.a. besøgte De vestindiske Øer. Han blev optaget i marsvinsjægerlauget i 1881, men meldte sig ud i 1889, da fortjenesten blev for lille. Han boede i Vestergade og gik under øgenavnet ”Makrelkongen”, da han havde gode evner for dette fiskeri.
Peter Herman Petersen, junior, født 1848, havde sammen med broderen Laurits en kvase, lige som Henrik og Hans sammen havde en kvase.
Hans Albert Pedersen 1858-1942) gik også til søs og sejlede med tyske skibe på Kina og andre fjerne egne. Hjalp siden faderen i lodseriet og blev optaget i marsvinsjægerlauget. Var medstifter af Middelfart Dampskibsselskab, der genoptog færgeriet, og medlem af havneudvalget.
Christian Nissen Wiis (1835-1926) optages i marsvinsjægerlauget i 1851 og bliver med tiden en af dets centrale skikkelser. Han er enrolleret matros og skal i tilfælde af krig gøre tjeneste i flåden. Da krigen i 1863 nærmer sig, melder han sig da også, men bliver i stedet sat til med sin sejlbåd at besørge post og passagerer mellem det belejrede Fredericia og det fri Fyn. Her havde han hjælp af en anden marsvinsjæger, Søren Jeppesen. Hans hus, Brogade 7, bliver under krigen brugt af danske soldater, der går noget hårdt til træværket, som de bruger til at fyre op med.
Efter krigen sejler han med sin båd ”Krinolinen” paketfart mellem Middelfart og Kolding. Han får sæde i byrådet 1875-1897 og er formand for våbenbrødrene i 30 år. Han er havnefoged fra 1897 til 1915, hvor han runder 80 år. 1892 flyttede parret til Smedegade 17, hvor de kan fejre diamantbryllup med hornmusik om morgenen, telegram fra kongen og fakkeltog om aftenen af 1000 borgere. Han bliver i øvrigt marsvinjægerlaugets sidste oldermand.
Ole Vilhelm Jensen med hustru og børn i Smedegade 28.
Omkring 1820 kommer murersvend Heinrich Jensen hertil fra Holsten og gifter sig med Sara Olesdatter fra Staurby Mark. De får to sønner: Niels Christian og Ole Henrik, der begge bliver sømænd og marsvinsjægere. Og deres børn igen får på forskellig vis også tilknytning til søen. Familien gik under navnet Murerne – ganske praktisk, når man hed Jensen.
Niels Christians ældste søn, Ole Vilhelm Jensen (1848-1919) tager efter sin konfirmation til søs og aftjener sin værnepligt på kanonbåden ”Lindormen”. Efter sin hjemkomst fra flåden optages han i marsvinsjægerlauget. Han gifter sig med sin kusine, Maren Hoffmann fra Smidstrup. Parret køber i 1880 Smedegade 28, hvor de får 14 børn. Han virker som stenfisker og får en tid arbejde ved bygningen af statshospitalet. Hjælper siden til ved ekspeditionen på dampskibsruten Kolding-København. Hustruen gik hver dag sin faste tur med fiskekurven gennem byens gader. Ole Vilhelm Jensen var med til at beslutte marsvinsjægerlaugets nedlæggelse i 1898.