Laugets skrå kendes i en afskrift fra 1593. Den gengives her efter Åge Petersen: ”Marsvin og marsvinsjægere” med tilføjelser fra 1645 og 1693.

 I Guds Navn Amen Anno 1593: Udi det år have vi efterskrevne, så mange som udi marsvin-friheden nu ere, som er først: Hans Nielsen Bang, borgmester, Karen Hendrick Bangs, Niels Biering, Jørgen Deyn, Jacob Jynde, Oluf Hellesen, Anders Pedersen, Hans Tomesen, Povel Biering, Morten Bunde, Peder Bunde, Peder Kjeldsen, Rasmus Strøy, Iver Hansen, Søren Michelsen, Povel Espensen, Peder Rasmussen, Jens Jenssen, Hans Hanssen, Povel Jørgens, Anders Bendtsen, Christen Krafft, Thomas Jensen, Hans Gassi, Mads Riber, Peder Kroy, Rasmus Hanssen, Søren Hanssen, Povel Top, Jørgen Riber og Steffen Nielsen, borgere udi Medelfart , med borgmester og rådmænd desligeste med sogne præstens og capellanens hersammesteds deres vilje og samtykke, på det at Guds ære og frygt og god enighed samt og christelige brødreskab des ydermere måtte vokse, formeres og ved magt holdes, og samme fiskende desbedre måtte tilgå Gud allermægtigste til lov og ære, os og andre til hjælp og trøst haver vi foreskrevne marsvins fiskere for os som nu ere, eller herefter kommendes vorder, for godt anset, og udi den Hellige Trefoldigheds Navn samtykt og begyndt denne efterskrevne skrå og lov og os her efter holde og skikke, eftersom den indeholder og udviser, og den udi alle måder veel magt holde under den peen og straf som efterfølger: 

1.
Item 14 dage før Sankt Mortens Dag, hvilken bestemte dag oldermanden lader tilsige, skal menige mænd som marsvinsjagten følger, have deres garn, hver sin anpart, til rede, og også samme dag have deres steller sat, og derpå hænge deres garn, under en fjerding øls viide hos hver som udi så måde deres brøst findes. 

2.
For det andet: er samtykt at skal være være på hver båd 3 karle, som forstand haver på marsvinsjagt, og hvilken som får noget lovlig forfald samme jagt er, da skal han holde en god karl, udi hans sted som forberørt er, under en fjerding øls viide, undtagen sot eller sygdom eller kongens lovlig forfald tager ham det af. 

3.
Hvilken som kommer på stranden, og ikke holder med sin båd og karle, som ham efter lodden tilfalder, at holde og vare på udi i søen, han og hans stalbroder, som er på båden med ham, mister deres lod den dag, og der over bøde til lauget 1 ottings øls viid. På samme måde sker det med dem som er inden for fjorden. 

4.
For det fjerde skal ingen have nogen rettighed at tage sin lod med mindre han er tilstede hos havnen førend den bliver tillukt. 

5.
For det femte skal alle de ledig både, som tilstede er hos havnen, når de haver fanger noget marsvin, indtil så længe de haver først fiskene i land, og tolden deraf tagen, til havnen og tøver tilstede, og fører fiskene ud med sig under en ottings øls viid af hver båd som udi så måde findes forsømmelig. 

6.
For det sjette, når oldermanden lader byde til stævne, og de som får mundtlig advarsel, og ikke møder, bøder derfor en otting øl til lauget, undtagen haver lovlig forfald, som forberørt er. 

7.
Item tager nogen ulovlig værger med sig til skiftehus enten økser, knive, degner eller anden værge, bøder derfor 1 fjerding øl, dog ingen derimod at være forbødet, at tage en wall eller kæp udi i sin hånd at støtte sig ved. 

8.
Item hvilken dag oldermanden lader tilsige nogen den dag at opligge hans øl, som han skyldig er, og han som tilsiges findes forsømmelig, bøde derfor 1 fjerding øl. 

9.
Item når oldermanden lader klappe til lyd, og den første tønde øl er forloufen, skal menige gildesbrødre være pligtig, som og tilbørlig er, at takke Gud for sine gaver, og hvilken som da gør nogen ulyd, enten ukvemsord eller gerninger, bøder derfor 1 ottings øl. 

10.
Item er samtykt, at hvilken som spilder øl på jorden, eller hans nabos, med vilje, eller og sværger eller bander imod Guds hellige navn, bøder derfor efter gildesbrødrenes samtykke, og giver en skilling lybsk udi fattig folks bøsse, hver gang det sker, som oldermanden skal opbjærge. Gør han nogen fortræd, sår eller skade, og ikke vil sætte borgen, da skal han være ud af lauget, og ikke komme derudi igen, uden oldermanden med menige gildebrødres vilje ham det bevilger. 

11.
Item dersom oldermanden med menige gildesbrødre, som til stede ere, blive til sinds at have mere øl den dag, end som optaget er, da skal menige gildesbrødre være pligtige at udligge hver sin anpart, at betale samme øl med, hvad enten han vil drikke af samme øl eller ikke. 

12.
Item hvilken som herefter med oldermandens og gildesbrødrenes vilje og samtykke vil begive sig udi vort laug, skal give en tønde øl til lauget, dog ingen kan komme udi vort laug, uden de haver tilforn taget borgerskab, og ingen heller, som er udi lauget, give sig deraf, uden han det lovligt opsiger og giver en tønde øl til lauget. 

13.
Item hvilken som bliver sat til stoelsbroder, den skal være pligtig at vare på tønden, fra den bliver oplagt og til den bliver udtappet, så intet spildes, og alting kan gå skikkeligt og bekvemmeligt til uden Guds fortørnelse. 

14.
Item når oldermanden tilbyder nogen af gildesbrødrene, hvis redskaber fattes eller er brøstfaldne, og de ikke straks bringer det i orden, som de er pligtige til, skal oldermanden have fuldmagt straks at atge fire gildesbrødre som vidner og pante ham for 1 ottings øl. 

15.
Item er smatykt, at kirkeværgerne til Medelfart kirke, som nu er, eller herefter kommendes vorder, skulle årlig oppeberge St. Nicolais lod af marsvin, og derfor holde det store vindue udi koret ferdig og ved magt, og hvis der bliver til overes, skal holdes store lys for på høje alter, til første prædiken, hvilken skal gøres regnskab for årligen, når kirkens regnskab holdes. 

16.
Item hvilken som aler ilde på nogen af sine laugsbrødre, og kalder hannem enten tyv, skalk eller skælm eller taler hannem noget andet utilbørligen til, der hans ære eller gode rygte kan gå for nær, bøde derfor til lauget 1 tønde øl for hver gang det sker. 

17.
Item når nogen af laugsbrødrene hverandre, enten nævehug eller stav-hug, og er beviselig enten udi deres laugshus eller andetsteds udi laugsbrødres forsamling, bøder derfor til lauget 1 fjerding øl – gør han videre sår eller skade, bødes derfor efter oldermandens og 4 uvildige af laugsbrødrene deres sigelse. 

18.
Item samtykt af menige gildesbrødre, at hvilken af dem som er stoelsbroder, han skal udi rette tidere fremføres deres vod og garn og forvare det vel, så det ikke bliver skadet. Men hvis han derudi findes forsømmelig, og ikke hjemfører samme vod og garn, og holder det tørt og ved magt, da skal han derfor stå gildesbrødrene, som derpå klage, til rette for den skade og brøst som derpå findes efter 4 af de ældste gildesbrødres råd og samtykke. 

19.
Item er samtykt af borgmester og rådmænd med menige gildesbrødres samtykke, udi marsvinsjagten, at når de holder deres gilde og drikke deres øl udi laugshuset, at ingen mand skal tage sin hustru eller børn med sig, under 1 tønde øls bøde, men dog skal være uforbødet at de må bede en dannemand eller god karl til gæst og den hannem indbyder betaler for hannem. 

20.
Anno Domini 1616, 2. Juledag, blev samtykt af menige gildesbrødre, at ingen mand skulle være i fjorden, undtagen gienbådene, ved 1 ottings øls viide, og miste deres lod dermed. 

21.
Når nogen skal ud at pante nogen af vores laugsbrødre, og de enten lukker døren, eller giver dem nogle ukvemsord enten af mand eller kvinde, og den bliver dem overbevist, da at bøde en halv tønde øl. 

22.
Nok, de både, som skal være ude, og de ikke kommer til stranden, da bøde hver 1 fjerding øl. 

23.
Når de kommer til stranden om morgenen, og nogen af bådene farer i land, enten ved Fænø eller andetsteds i land, førend søbådene kommer i deres hold, da bøder hver 1 otting øl. 

24.
Anno Domini 1620 blev samtykt udi laugshus 2. juledag af menige gildesbrødre, at ingen må skille deres garn ad, men lade dem sidde til hobs, og siden sætte ny garn i efter som der går fejl på, ved 1 tønde viide. 

25.
De både, som skal være i søen, skal være på om morgenen tidlig, under 1 otting øls viide. 

26.
Og skal alle de både, som udi marsvinsjagten er, være forpliget til at jage, den ene både med den anden, fra Sankt Mortens dag og til Hellig Tre Kongers Dag, under den peen og straf, skråen formelder om.

27.
Anno 1645, 23. November, blev samtykt udi vort laug, at hvilken som kalder vor oldermand en konge han skal bøde en tønde øl, enten det er i jagten eller ej.
Anno 1693, Alle Helgens Dag, skete efter gammel sædvane forsamling af oldermanden og laugsbrødre, og da blev af dennem vedtaget ikke at måtte skille deres garn ad førend Kyndelmisse er forbi, men at holdes i magt, som forsvarligt kan eragtes, ej heller personlig at afgår fra lauget.
Anno 1693, 11. November, blev udi forsamling af oldermanden og laugsbrødrene vedtaget, at ingen må sætte sit garn sammen før det er fremvist i laugshuset, og der af oldermanden tillige med tre af laugsbrødrene besigtiget, om det for gyldigt kan agtes eller ej. Gør nogen her imod, skal de bøde 1 tønde øl. I lige måde blev vedtaget, udi oldermandens og laugsbrødrenes forsamling, at ingen må skille sit garn fra hverandre før Kyndelmisse er forbi, men det så lang tid holde dygtig og forsvarlig magt, langt mindre personlig afgå fra lauget, men i alle måder rette sig efter vores skrå og vedtægt. Hvis nogen herimod handler, skal han fratages sit garn og bøde til lauget 10 rigsdaler.
Disse poster lover vi, samtlige laugsbrødre som udi indeværende år i marsvinsjagten er indrulleret, i alle måder at efterleve.  

Ordforklaring:
Skrå = vedtægt, item = ligeledes, steller = stejler, fjerding = fjerdedel, otting = ottendedel , værge = våben, skiftehus = generalforsamling, degner = ?, wall = muligvis øse, forloufen = muligvis skænket, lybsk = møntenhed fra Lübeck, sætte borgen = muligvis give garanti, stoelsbroder = styrelsesmedlem, gienbåde = muligvis garnbåde.