Middelfarts bebyggelseshistorie

Af arkivleder og museumsinspektør Kristian Buhl Thomsen, 2017.


Middelfart opstod i 1200-tallet som et færgested til Jylland. Købstadsprivilegierne kendes dog først fra 1496. De middelalderlige gadeforløb ses stadig i Brogade, Smedegade, Algade og Søndergade, hvor også byens ældste huse ligger. Gadenettet blev brudt, da Hessgade i 1897 blev anlagt som forbindelsesvej til sindssygehospitalet syd for byen. Jernbanen fra 1865 og industrien med jernstøberi og Nordisk Kabel og Tråd (NKT) førte på samme tid til anlæggelse af ”forstaden” ved Østergade.
 
Middelfart og kysten
Byen er orienteret mod vandet, og byens hovedgade Algade ligger parallelt med kystlinjen. Mange træk i den gamle byplan stemmer overens med Fyns øvrige middelalderbyer. Middelfarts vestlige ende havde i tidlig tid et maritimt islæt. Under industrialiseringen var det NKT´s fabrikker og de store kullagre, der ophobedes i havnearealet. I dag ændres billedet igen, hvor nye byggerier og rekreative områder vinder frem på havnen.

Middelfart er blevet kaldt for de små huses by. Det ses her i Gl. Vestergade, hvor der tidligere boede fiskere og marsvinejægere. Gaden er beliggende med en nærhed til havnen fra 1837 og før den tid til Skibsbroen. Traditionen med små huse er senere videreført med arbejderboliger i bl.a. Hessgade. Postkort, ca. 1900. Middelfart Byarkiv.

 

Bindingsværk
Byens ældste huse er fra 16- og 1700-tallet og ligger bl.a. i Smedegade og Brogadede. De er ofte i bindingsværk. Bindingsværk betegner en bærende konstruktion, som består af lodrette og vandrette tømmerstykker eventuelt skråtstillede stykker. Stolperne hviler, som oftest i bindingsværk i byerne, på sylden, en langsgående bjælke, en fodrem, som stolperne er tappet ned i. Udfyldningen mellem stolperne, de såkaldte tavl, er brændte eller ubrændte lersten. Nogle steder er tavlene lerklinet fletværk, såkaldt venreværk. Flere steder i landet pudsede og overmalede man bindingsværket for at få det til at se ud som et reelt murværk. I nogle tilfælde blev der endda malet mursten på pudset.


Bindingsværkshuse i Smedegade, som tidligere var befolket af smede, skippere, vognmænd, fiskere og marsvinejægere. Postkort, ca. 1900. Middelfart Byarkiv.

Hindsgavl og Middelfart – to adskilte dele
Byen lå længe klemt mellem Hindsgavl og Lillebælt, og byens markjorder var begrænsede. Skellet eksisterede til 1921, da Middelfart Kommune købte Hindsgavl gods og jorder. Fra 1923 begyndte byggeriet af et villakvarter ved Vesterløkke Allé og A. C. Hansens Allé. Gennemgående er Hindsgavlhalvøen dog forblevet et stort grønt område til glæde for byens befolkning. Den store byudvikling kom i stedet til at ske mod øst og sydøst særligt efter kommunalreformen i 1970, hvor Økvarteret med massevis af parcelhuse opstod.
 


Adlerhusporten i 1907. Porten til Hindsgavl Slots jorder. Postkort, Middelfart Byarkiv.

Ildebrandshusene
I 1791 hærgede en voldsom brand i den østlige ende af Algade og Søndergade. Skønsmæssigt blev 10 procent af byens indbyggere hjemløse. På samme måde som i andre byer fik den efterfølgende genopbygning stor betydning for byrummets udvikling. Flere huse blev nu bygget i mursten fra teglværket på Hindsgavl, og det gamle bindingsværk forsvandt. Det ses bl.a. i Algade 36, 38 og 44.
 


Ildebrandshusene i Algade 36, 38 og 44 blev alle opført i mursten efter bybranden i 1791. Tidens mode var klassicismen. Derfor er facadens dekorative elementer, som i antikken f. eks. søjler, de såkaldte pilastre. Foto: Ukendt, ca. 1890. Middelfart Byarkiv.
 
Byens rammer sprænges af industrien
På 100 år fra 1850 til 1950 oplevede Middelfart en betydelig befolkningsfremgang på 500 procent. Denne udvikling var især resultat af byggeriet af sindssygehospitalet i 1888 og industrialiseringen i slutningen af 1800-tallet. Blandt byens store fabrikker var jernstøberiet Hess og Nordisk Kabel og Tråd, der gav arbejde til mange middelfartere. På litografiet ses jernstøberiet, som i dag huser Jyske Bank og Fakta. Kun forreste bygning, der ligger ud til Algade er i dag bevaret.
 


J. S. Hess og Søns jernstøberi. Litografi af N. Malmgreen, 1889.

Bevaringsindsatsen
I 1978 udarbejdede arkitekten Troels Smith en saneringsundersøgelse, der lagde op til en aktiv bevaring af husene i Middelfarts bykerne. Senere fulgte kommunen op med en bevarende lokalplan for bykernen øst for Torvet (i 1989), dvs. Algade, Østergade og Odensevej, og for bykernen vest for Torvet (i 1996), bl.a. bestående af Algade, Brogade, Smedegade, Knorregade, Søndergade og Gl. Vestergade. Endelig blev Middelfart Kommuneatlas parallelt med disse tiltag udarbejdet i 1993. I kommuneatlasset er bygningsmassen registreret og bevaringsværdierne er vurderet. Bevaringsindsatsen har sikret Middelfarts bygningsmæssige særpræg.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Denne hjemmeside anvender cookies

For yderligere detaljer omkring disse og om hvordan du håndterer dine indstillinger, se vores Cookie Politik.

Jeg accepterer cookies