<< Tilbage til Gode historier fra Middelfart 

 

 

Tidslinje: Begivenheder i Middelfart og på Lillebælt under Første Verdenskrig 1914-1918

 

Intro: Krigen kunne også mærkes i Middelfart

Danmark tog ikke del i Første Verdenskrig. Til trods for det kunne krigen mærkes - også i Middelfart. Dagligdagen var præget af mangelvaresituationen med øgede priser på bl.a. fødervarer og i de sidste år rationering. Men også krigens gang kunne iagttages på Lillebælt.

 

I et vers, som tidligere blev benyttet i den tyske nationalsang ”Deutschlandlied”, nævnes Lillebælt som det tyske riges nordlige grænse. Det skyldes, at Sønderjylland var tysk område fra krigen i 1864 og frem til genforeningen i 1920. Under krigen sejlede den tyske flåde regelmæssigt igennem bæltet. Blandt andet kunne middelfarterne i 1916 se de tyske skibe, som sejlede med kurs ud i Nordsøen for at tage del i Jyllandsslaget. I den danske del af Lillebælt blev Danmark presset til at udlægge miner allerede ved krigsudbruddet i 1914. Derudover flygtede flere unge sønderjyske mænd igennem krigen over Lillebælt for at undgå tysk krigstjeneste.

 

1914

1914: Kong Christian 10. på Fænø lige før krigsudbruddet
I slutningen af juli opholder Christian 10. sig på den kongelige hjuldamper ved Fænø. Søndag d. 26. juli må han dog i hast skynde sig til København til møde med sine ministre, da der forlyder rygter om et snarligt krigsudbrud i Europa. To dage senere erklærer Østrig-Ungarn krig mod Serbien, og Første Verdenskrig er i gang.

 

Krigsudbruddet

Uviklingen frem mod krigsudbruddet forløber i sommeren 1914 på følgende måde:

28. juni: Mordet i Sarajevo. Den østrig-ungarske tronfølger ærkehertug Franz Ferdinand og hans hustru Sophie bliver dræbt af en serbisk nationalist i Bosnien.

28. juli: Som en reaktion erklærer Østrig-Ungarn krig mod Serbien.

Allianceforholdene betyder, at alle toneangivende lande i Europa på mindre end en uge bliver en del af krigen. Siden følger flere efter jf. følgende:

Centralmagterne: Tyskland, Østrig-Ungarn, Osmannerriget, Bulgarien (fra 1915) m.fl.

Ententen: Frankrig, Storbritannien, Rusland (udtrådt af krigen 1917), Serbien, Belgien, Italien (fra 1915), Rumænien (fra 1916), Portugal (fra 1916), Grækenland (fra 1917) og USA (fra 1917) m.fl.

Krigen bliver langvarig, og brugen af moderne våben som maskingeværer, fly og kampvogne gør rædslerne ved fronten værre end noget, der nogensinde tidligere er set.

 

1914: Miner i Lillebælt
Efter stærkt pres fra Tyskland udlægger Danmark allerede i august 1914 miner i Lillebælt og Storebælt for at spærre vejen for en evt. britisk flådestyrke. Christian 10. er forud for udlægningen i kontakt med den britiske kong Georg 5., da udlægningen kan ses som en støtte til Tyskland mod Storbritannien. Den britiske regering accepterer dog udlægningen og anser den som forenelig med den danske neutralitet. Minerne udlægges i Lillebælt mellem Wedellsborg Hoved og Bågø. Det tyske farvand vest for kontrolleres af den tyske flåde.


1914: Marsvinefangst
Efter 16 års pause genoptages fangsten af marsvin i Lillebælt. Deres spæklag kan omdannes til tranolie, og eksporten går hovedsageligt til Tyskland.

1916

1916: Pigtråd fra NKT til Københavns befæstning
NKT i Middelfart bliver hyret til at levere 280 tons pigtråd til Københavns befæstning på den fremskudte stilling ved Tune. Befæstningens formål er at forsvare hovedstaden, hvis krigen breder sig til Danmark.

1916: På vej gennem Lillebælt til krigens største søslag
I maj 1916 bemærker danske soldater på vagt ved Staurby Skov, at en stor tysk flåde på 19 skibe sejler igennem Lillebælt mod nord. I Nordsøen tager skibene siden del i Jyllandsslaget, der er krigens absolut største søslag mellem de tyske og britiske flåder. Nogle dage senere kommer flåden tilbage gennem Lillebælt. Der er nu kun 17 skibe, som er stærkt beskadigede.

1917

1917: Københavnerdamperen tvunget til Tyskland
På ruten mellem København, Fredericia, Middelfart og Kolding sejler damperen Koldinghus. Den 2. april bliver den opbragt af et tysk flådefartøj i Øresund og ført til Swinemünde (i dag Świnoujście). Efter en ransagning får skibet lov til at sejle tilbage til Danmark.

1917: Rationering
Allerede fra 1914 er priserne på mange varer steget. Rugbrød er f.eks. blevet 30 procent dyrere. Udvalgte varer må ikke udføres af Danmark. I 1917 indføres der rationering, så visse varer kun kan købes ved forevisning af et rationeringsmærke. Den direkte årsag er, at Tyskland nu indleder uindskrænket ubådskrig, hvorved handelsskibenes import til Danmark er truet. Rationeringen fortsætter helt frem til 1921

1918

1918: Strandet ubåd
En aprilaften kl. 23.00 strander den tyske ubåd U-105 på en sandbanke ved Strandvejen, da mandskabet tror, at lyset fra en villa er et fyrtårn. Ubåden har 24 timer til at komme fri for at undgå dansk internering af mandskabet, hvilket international lov foreskriver. Myndighederne bliver dog først informeret kl. 8.00 om morgenen, og for at undgå en evt. konflikt med Tyskland regnes de 24 timer først fra dette tidspunkt. Det lykkes ubåden at komme fri ved at lukke 30 tons petroleum og olie ud i Lillebælt, så ubåden bliver lettere. Samtidig strømmer middelfarterne til for at opsamle det tykke lag af petroleum og olie, der i tiden er en mangelvare.


1918: Byens første folkevalgte borgmester
Midt under krigen får Middelfart sin første folkevalgte borgmester, redaktøren Ehlert Nielsen. En ny styrelseslov betyder, at alle købstæder senest fra 1919 skal have en folkevalgt borgmester. I Middelfart sker det dog allerede i foråret 1918, da den kongeligt udnævnte borgmester går af som følge af konflikter med byrådet. Læs mere her.

1918: Tyske skibe i Lillebælt
Den 5. juni sejler en tysk flådeenhed gennem Lillebælt for at lede efter minesprængte skibe i Kattegat. Ved Middelfart beordres alle soldater op på dækket for at se det smukke landskab. Soldaterne bemærker også de mange Dannebrogsflag som følge af Grundlovsdag.

1918: En ubåd ved Æbelø
Under en sejltur ved Nordfyn i juli opdager to venner en tysk ubåd ud for Æbelø. Da de kommer tæt på, tager de et billede af ubåden, og tyskerne på dækket fægter straks med armene for at få dem til at forsvinde. De forsvinder dog først, da tyskerne går i gang med at klargøre kanonen på dækket.

1918: En løsreven mine ved Strib
Den 12. august bliver færgefarten fra Strib til Fredericia indstillet hele natten, da der er observeret en løsreven mine nord for Fredericia. Der når at ankomme i alt 1.200 passagerer med tog til Strib, og de må vente til om morgenen, inden færgen atter sejler igen.

1918: Den spanske syge
Den spanske syge hærger. Sygdommen minder om fugleinfluenza og er skyld i millioner af dødsfald ud over Europa. I Middelfart oprettes en isolationsafdeling på sygehuset. I perioder er skolen lukket, og større forsamlinger forbydes.

1918: Krigen er slut 11/11 kl. 11
Den 11. november kl. 11 indgås der våbenstilstand på Vestfronten, hvorved krigen er slut. Selvom krigens gang har været tydelig på Lillebælt, så er Danmark kommet igennem uden selv at blive en del af krigen.

1920'erne

Sønderjyske krigsveteraner på Sindssygehospitalet
I 1920 bliver Sønderjylland genforenet med Danmark. Middelfart får nu en særlig rolle. Sønderjyske veteraner er kommet hjem fra Vestfronten med krigstraumer, og mange af dem modtager i de følgende år behandling på Middelfart Sindssygehospital (i dag Teglgårdsparken).


Gennem hele krigen

Sikringsstyrken
Krigsudbruddet fører til indkaldelsen af ekstra soldater kaldet Sikringsstyrken, der skal forsvare Danmark i tilfælde af et angreb. Styrkens størrelse er i 1914 på 58.000 mand og kan om nødvendigt forøges til det dobbelte. Navnet "Sikringsstyrken" er valgt for at signalere, at der ikke oprustes med henblik på aktivet at drage Danmark ind i krigen, men blot er tale om et forsvar. De fleste soldater stationeres på Sjælland med henblik på at forsvare København. Der er dog også soldater på Fyn og i Jylland. I Middelfart stationæres soldaterne bl.a. på Kongebrogården og ved Staurby Skov.


Gullaschbaroner
Under krigen tjener flere fabrikanter styrtende med penge på at sælge mad til de krigsførende magter på begge sider. Især konservesdåser med gullasch af tvivlsom kvalitet havner ved fronten. Det giver de ofte nyrige fabrikanter tilnavnet gullaschbaroner. På Vestfyn er erhvervsmanden Harald Plum fra Thorø ved Assens især kendt som gullaschbaron.

Bådflygtninge over Lillebælt
Under krigen er der en flugtrute over Lillebælt fra det dengang tyske Sønderjylland til det vestlige Fyn. Bl.a. flygter unge sønderjyske mænd for at undgå tysk krigstjeneste. Der er også eksempler på, at russiske krigsfanger tager turen over Lillebælt. De fleste flygtninge lander på kysten omkring Assens.

Find mere viden online

Danmark 1914-1918:

Den store Krig 1914-1918:

Flådens historie:

 

Om tidslinjen

Tidslinjen er udarbejdet af arkivleder Kristian Buhl Thomsen i forbindelse med Arkivernes Dag d. 10. november 2018, hvor Middelfart Byarkiv viste en miniudstilling om Middelfart og Lillebælt under Første Verdenskrig. Det skete som en markering af 100 års jubilæet for krigens afslutning.

 

 

 

 

 

 

Denne hjemmeside anvender cookies

For yderligere detaljer omkring disse og om hvordan du håndterer dine indstillinger, se vores Cookie Politik.

Jeg accepterer cookies