<< Tilbage til Gode historier fra Middelfart                      Læs her om hans efterfølger Hans Christian Hansen >>

<< Tilbage til 100 år med folkevalgte borgmestre 1918-2018

 

 

Ehlert Nielsen (1874-1952) – den første folkevalgte

Borgmester 1918-1943

 

Af arkivleder og museumsinspektør Kristian Buhl Thomsen, juni 2018.

 

Den socialdemokratiske redaktør Ehlert Nielsen blev i 1918 valgt af byrådet som Middelfarts første folkevalgte borgmester. Han havde på den tid kun været byrådsmedlem i et år. Indtil da havde borgmesteren været en kongeligt udnævnt embedsmand. En ny styrelseslov betød dog, at alle købstæder senest fra 1919 skulle have en folkevalgt borgmester. Med valget af Ehlert Nielsen tog Middelfart forskud.


Ehlert Nielsen kom oprindeligt fra Kerteminde og var sadelmager. På grund af sin sans for at skrive blev han udlært journalist. Efter at have arbejdet i både Assens og Silkeborg blev han i 1914 redaktør på Middelfart Social-Demokrat. Det bragte ham siden ind i lokalpolitik.

I byrådet var der ofte stor uenighed mellem de folkevalgte byrådsmedlemmer og den kongeligt udnævnte borgmester Karl Stephensen. Det førte til, at Stephensen valgte at træde tilbage et år før tid, og dermed var vejen banet for valget af Ehlert Nielsen i 1918.

Som borgmester stod Ehlert Nielsen i spidsen for vigtige velfærdstiltag under mellemkrigstidens økonomiske krise. I 1919 var han med til at igangsætte byggeriet af alderdomshjemmet i Skovgade. Han stod bag Middelfart Kommunes køb af Hindsgavlhalvøen, da godsejerslægten Basse-Fønss i 1921 måtte opgive det naturskønne område. Det ubebyggede område blev siden til stor glæde for middelfarterne.
 
Han sad på posten i 25 år indtil 1943.


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Denne hjemmeside anvender cookies

For yderligere detaljer omkring disse og om hvordan du håndterer dine indstillinger, se vores Cookie Politik.

Jeg accepterer cookies