Billedgalleri

Se hele galleriet

Vilde eksperimenter

 

 

I løbet af 1700-tallet ændredes opfattelsen af årsagen til sindslidelser. Efterhånden blev de set som legemlige sygdomme, og ikke længere forklaret som besættelse af dæmoner eller som Guds straf. Derfor begyndte læger at interessere sig for, hvordan sindssygdomme kunne behandles. En tidlig behandlingsform var trepanation, som også kaldtes narresnittet. Man borede et hul i hjerneskallen, for man mente, at sygdommen skyldes et overtryk i hjernen.

Europæiske læger eksperimenterede med forskellige stoffer og medikamenter til behandlingen af sindssyge. Man brugte midler som arsenik, der fremkaldte voldsom opkastning eller afføring. Man klippede også de sindssyge skaldede og gned hovedbunden med kviksølv. Det skulle give en stor produktion af spyt, og med spyttet kom det dårlige ud. Og man brugte åreladning. De forskellige b
ræk- og afføringsmidler, samt åreladningen udmattede de sindssyge, og det hjalp, mente man.


Lægerne forsøgte også at behandle sindssyge på andre måder. Flere eksperimenterede fx med at bade de syge i koldt vand - gerne isvand. Virkningen var bedst, hvis den syge ikke vidste, hvad der skulle ske, men blot blev kastet i vandet! Man mente, at det hjalp mod sindssygdommen, hvis den syge blev svinget rundt. Det kunne ske ved at anbringe ham i en gynge, en stol eller en seng, der blev drejet eller svinget i timevis.

Siden middelalderen havde man lænket mennesker, der blev voldsomme af deres sindslidelser. Omkring 1800 begyndte man også at bruge fastspænding som behandling. Man fremstillede bælter og spændetrøjer, som de sindssyge blev anbragt i. Man forsøgte sig dog også med mere behagelige behandlinger som rejser og musik. Disse behandlingsformer var dog forbeholdt de velhavende patienter.