Udbredelse


Forekommer kystnært i det nordlige Stillehav og i det nordlige Atlanterhav. I indre danske farvande er marsvin almindelig om sommeren, og ved tællingen i 2005 var der ca.15.000 individer. Det er en halvering af bestanden i forhold til tællingen i 1994.
 
Man har påvist tre grupper af marsvin, som tilsyneladende ikke blander sig genetisk. Østersø-gruppen er den mindste og er nok på vej til at uddø. Måske var det denne gruppe af marsvin, som Middelfarts marsvinejægere jagede på. Den anden gruppe lever i Kattegat og bælthavet og den tredje i Skagerak og Nordsøen. Der arbejdes på at skabe beskyttede områder i danske farvande.
 

Fredningsstatus

Marsvinet har været fredet siden 1967, men er genstand for en utilsigtet bifangst i garn - og i trawlfiskeriet. Man anslår, at der på denne måde omkommer omkring 8.000 marsvin i dansk fiskeri.