Billedgalleri

Se hele galleriet

Tvangsmidler

 

Hvis patienter var urolige, prøvede man at berolige dem ved at sætte dem i et varmt bad eller give dem beroligende medicin, som man blev træt og sløv af. Men nogle patienter var meget voldsomme.
En læge fortæller således om patienterne på de urolige afdelinger i 1920erne: "De var ofte voldsomt urolige og impulsive. Lynsnart kunne de overfalde plejepersonalet, og bl.a. rive store totter hår af sygeplejersker og plejersker. Man sagde da, at de var blevet toppede(…) En dag, jeg kom ind på en mandsafdeling, fór en patient bag på mig og greb mig om halsen og forsøgte at kværke mig. Heldigvis kom der et par plejere til og fik fat i patientens hænder, men det var begyndt at sortne for mine øjne.".

Når patienter blev voldsomme eller urolige anvendte personalet forskellige former for tvangsmidler.
En patient, der oplevede disse tvangsmidler, var lærerinden Sofie Skotte. I 1910 udgav hun en bog om sine oplevelser som patient på Middelfart Sindssygehospital, hvor hun havde tilbragte 4 uger på en urolig afdeling.

Sofie Skotte, som du kan læse mere om under "Sygdomshistorier", beskriver den frygt og afmagt, hun selv følte og så hos andre patienter. For hende var der intet unaturligt i, at patienter slog hovedet mod væggen eller rev sig selv til blods. Hun så det som en naturlig reaktion fra mennesker, der levede isoleret fra det normale liv, som ikke selv kunne bestemme, og som ikke vidste, om de nogen sinde kunne komme ud igen.
Da Sofie Skotte var indlagt, blev urolige patienter iførte stive læderhandsker eller kjoler med lukkede ærmer, så de ikke kunne bruge hænderne. Hvis patienten var meget voldsom blev hun lagt i en celle, hvor hun blev spændt fast til sengen med et bælte. Nogle kvinder var dog så små og smidige, at de kunne vride sig fri af bæltet, og så kom de i en "pakning". En plejerske fortæller om disse i 1920erne:
"Hvis patienterne var meget voldsomme, kom de i pakninger. Først blev der lagt et lagen uden om dem og så et af de store tykke tæpper. Det blev syet sammen hele vejen ned med sejlgarn. Det var for at berolige dem". Denne indsnøring af patienter blev brugt frem til 1930erne.