Smakkejollen

 

To smakke lastet med marsvin, formentlig 1942.


I marsvinjagtens sidste årtier ved vi, at marsvinjægerne benyttede sig af smakkejoller, der uden tvivl
for størstedelens vedkommende var bygget på Mads Illum Pedersens værft, der blev grundlagt 1855 i tilknytning til havnen i Middelfart. Det havde til huse, hvor det nuværende værft ligger.
 
Bådebygger Mads Illum Pedersen og hans folk byggede her mere end 500 joller i årene 1855 til 1903.
Der udvikledes en særlig jolletype, der går under navne som ”Illumjollen” eller ”Middelfartjollen”. Karakteristisk for denne jolletype er dens slanke skrog med et bredere forskib og et smallere agterskib, hvilket gør, at jollen lettere slipper vandet under farten. Man byggede med bredt stævntræ og formede stævnen buet og høj, hvilket kan give mindelser om et vikingeskibs buede stævn. For yderligere detaljer henvises til Bent Jensen.
 
Smakkejollen har fået sit navn efter sin særlige sejlføring. Ordet smak er af plattysk og hollandsk oprindelse, og henviser til det firkantede sprydstagssejl. Der er tale om et sejl, der kan drejes (smækkes) fra den ene ræling til den anden. I 1500-tallet blev denne bådtype almindelig i Danmark. Den kendes fra fragtfart i vadehavet og færgefart i bælter og sunde. Jollerne kan være enten een-, to- eller tre smakkede afhængig af antallet af sejl.
 
På Lillebælt-Værftet kan man i et af jollehusene se ”Sønderskovjollen”, der blev bygget på værftet i Middelfart omkring første verdenskrig og som har tilhørt en fisker ved Sønderskov på den jyske side syd for Snoghøj. Endvidere har Lillebælt Smakkelaug søsat en kopi af en lodsjolle med tre smakkesejl lydende navnet ”Susanne”, og er i 2013 i gang med at bygge en ny smakkejolle.
 
Kilde: Bent Jensen: Middelfart Skibs- og Bådebyggeri 150 års bådebyggerhåndværk.
Lillebælt-Værftet. 2007.