<< Tilbage til Gode historier fra Middelfart

 


Slut på en 1000 år lang historie

Af Harriet HansenTinghuset i middelfart, januar 2007

 

 

Tinghuset i Middelfart, januar 2007. Skiltene er i dag på Middelfart Museum.

 Retten i Middelfart er lukket, og en 1000 år lang historie er slut.
1. januar 2007 blev strukturreformen gennemført. Middelfart, Nørre Aaby og Ejby kommuner blev slået sammen til en ny Middelfart kommune. Men det var ikke det eneste, der ændredes. Også politikredse og retskredse blev slået sammen i større enheder.
Der er endnu politi på stationen i Middelfart, så det varer lidt, inden vi rigtig opdager forandringerne her. Men Retten i Middelfart lukkede med det nye år. Skiltene er taget ned, Dommeren og hele personalet væk. En epoke på 1000 år er afsluttet.

Vends herredsting

Tinget og rettens historie fortaber sig tilbage til det gamle herred – Vends herred. Opstået antagelig i vikingetiden eller tidlig middelalder, måske i forbindelse med hærudskrivning og leding. Det ved vi meget lidt om. Men fra middelalderen kendes herrederne som den lokale retsenhed.
På herredstinget mødte lokalbefolkningen op, når der skulle dømmes i en rettergang, afgøres kontroverser mellem folk, når der skulle tinglæses – dvs. at man åbent bekendtgjorde for alle, at man f.eks. havde solgt en mark, symboliseret ved at hælde jord i skødet på den nye ejer (skøde jorden). Herved opstod begrebet tinglysning – at bekendgøre på tinget.
På herredstinget var der vidner til stede fra hele herredet, der senere ville kunne bevidne, at dette var sket. I 1500-tallet begynder man at få skrevne protokoller, for at man bedre kunne huske, hvad der var sket.
Herredstinget stod under beskyttelse af kongen, og det var en af kongen udpeget mand, herredsfogeden, der stod i spidsen for retten og var dommer. Tinget blev oprindeligt holdt under åben himmel (dette sikrede, at der var offentlighed omkring det, der foregik).
Tingstedet lå ved Nørre Aaby kirke, dvs. midt i herredet, så ingen havde for langt at gå. Navne som Tingløkken og Kagbakken er gamle navne fra tingets tid, der overlevede som marknavne og som senere blev til gadenavne.
Kagen (udtalt hårdt, med stød - en kag) var den stolpe, som man blev bundet til, når man skulle piskes, kagstryges. Det skete for eksempel, hvis man havde stjålet, eller hvis en kvinde havde fået mere end 3 børn uden for ægteskab.
Om man har haft en fast galge (på Galgebakken), eller om man blot opførte en, når der var behov for det, ved vi ikke. Så mange er antagelig ikke blevet hængt på vore kanter.
I historisk tid, dvs. i den tid, hvor vi har efterretninger om henrettelser, har man altid halshugget folk. Jens Henrik Boye (fra Boyes bande) blev halshugget 16. august 1856, og ved samme lejlighed blev to medlemmer af banden kagstrøget. Det var den sidste henrettelse i Vends herred.

Middelfart byret 

Det gamle rådhus i middelfartDet gamle rådhus i Middelfart, nedrevet 1825, tegnet af Peter Dragsbo. Bygningen stammede fra ca. 1650. Byfoged Bluhme kaldte den i 1795 for overmåde forfalden og alt for stor og vidtløftig at vedligeholde.
Herredet er altså ca. 1000 år gammelt. Købstaden Middelfart er noget yngre, antagelig fra begyndelsen af 1200-tallet.
Købstaden var udskilt fra herredet med egen styrelse og med eget ting, bytinget. Her samledes byens borgere (dvs. de, der havde borgerskab i byen) og ordnede byens affærer under ledelse af en eller to borgmestre, hjulpet af nogle rådmænd. Der ud over var der en byfoged, nedsat af kongen, og han var dommer i byretten.
Byen styredes fra byens rådhus, hvor også tinget foregik, da man på et tidspunkt valgte at trække indenfor. Rådhuset lå lige over for kirken – den nuværende adresse er Algade 6.
I 1718 afskaffede den enevældige konge borgmester og råd og lod byfogeden være borgmester, dommer og politi i en og samme person. Ligesom det var tilfældet på landet.

Herredstinget lå som nævnt oprindelig i Nørre Aaby. Men i 1686 blev Vends og Baag herreder slået sammen, så man fik skabt et dommerembede, fogeden kunne leve af.
Tinget blev flyttet til Hjerup ved Kerte Bro, lige på grænsen mellem de to herreder. Det betød lange afstande for dem, der boede længst væk – Strib og Røjle-folkene skulle tidligt op for at møde op – og i 1798 valgte man at skære kagen på en ny måde. Baag blev lagt til Assens og Vends til Middelfart.
Det betød ikke, at byting og herredsting blev slået sammen. Det betød blot, at samme person var by- og herredsfoged. Tingsted for begge ting blev nu rådhuset i Middelfart.
 
Hofbygmester Kochs tegning af rådhuset i Middelfart, 1825. Landsarkivet for Fyn. Foto: Ina Pedersen 1996. Bygningen er ombygget flere gange, men den oprindelige bygning genkendes stadig.


Det gamle rådhus, der var et stort bindingsværkshus fra ca. 1650, opført af byens borgmester Claus Madsen, var stort og gammelt. Det blev revet ned i 1825 og erstattet af den nuværende bygning i 1826. Grundstenen blev lagt af selveste prins Christian Frederik, den senere kong Christian 8, der var guvernør på Fyn. Et baghus rummede blandt andet arrest og celler.
I 1919 kom den store retsreform, forudset ved den første grundlov fra 1849. Nu blev by- og herredsfoged-embedet delt op i 3: borgmester, politimester og dommer. By- og herredsfoged Stephensen fortsatte som dommer i det, der nu hed Retten i Middelfart, byrådet valgte herefter selv sin egen førstemand, borgmester, og der kom en kongelig udnævnt politimester.
Det blev altså staten, der beholdt det gamle rådhus, og byen, der rykkede ud, om end man i 25 år endnu holdt byrådsmøderne i den gamle byråds- og tingsal.
Politiet boede med i Algade 6, men rykkede snart også ind i nabohuset, Algade 8, der mest blev brugt til husvilde-lejligheder på dette tidspunkt. Justitsministeriet betalte dog ingen husleje. I 1936 kom byens folkebibliotek også ind i Algade 8, og man talte i mange år om at få forbedret forholdene for alle parter. Den store løsning kom i 1968, hvor politiet fik den nuværende politistation på hjørnet af Hessgade og Brovejen, så biblioteket kunne overtaget hele Algade 8, og dommeren kunne blive herre i eget hus og forlade de lejede kontorer i Borgmestergården.
Da der ikke længere var behov for arrest og detention, blev baghuset revet ned, så kun det fredede forhus stod tilbage.
 
Det hus, som Retten i Middelfart nu har forladt, er blevet renoveret flere gange siden 1968, og der er ikke meget ud over murene, der fortæller om den lange brogede historie.
Tinghus lukket

 

Sammen med dommer Lis Hævdholm har Museet gennemgået huset, men har især hjemtaget skilte, stempler og fotografier til vores samling. En egentlig dokumentation af husets liv har vi ikke gennemført – andre museer i Danmark har det på deres program, og vi skal ikke alle gøre det samme.
Tingbøger og protokoller går dels til Retten i Odense, dels til Landsarkivet. Men vi er så heldige, at vi har overtaget Tinghusets nedfotograferede registre over tinglæste dokumenter – 25 kasser, der i skrivende stund er ved at blive udpakket og opstillet i arkivkælderen i Historiens Hus. Retten i Middelfart – Nordvestfyns ting – er blevet historie.