Billedgalleri

Se hele galleriet

Det første hospital

 

 

I 1769 blev Sankt Hans Hospital flyttet til Ladegården, der lå ved Sankt Jørgens Sø. Stedet skulle de "afsindige og tosserne" dele med fattiglemmerne. Der var mere end 500 mennesker på Ladegården.

Sankt Hans Hospital hørte under Københavns magistrat. De fleste af beboerne var fra København, men der var også indsatte fra andre egne af Sjælland.

Der blev indrettet en bygning med 20 dårekister, opført af solide planker. Standardudstyret var stadig en briks og et lokum. Men som noget nyt kunne dårekisterne opvarmes. I 1770 led 88 af Ladegårdens 212 beboere af mere eller mindre svære sindslidelser, heraf 14 så voldsomme, at de var anbragt i dårekister. De øvrige boede på lemmestuer eller små kamre. Fik de et anfald, blev de anbragt i en dårekiste. Der skulle i øvrigt altid være ledige dårekister til akutte tilfælde.


I årtierne omkring 1800 var gennemsnitsalderen for sindslidende lemmer, der blev indlagt på Sankt Hans Hospital, 40 år. De fleste - næsten 70% - var kvinder.Maden var varieret og nærende - og bedre end kosten, som fattige i samfundet måtte klare sig med. De mest velfungerende af lemmerne hentede selv maden. Andre - herunder de indsatte i dårekisterne - fik maden bragt. Af dem var der lemmer, som skulle mades.Ødelagde lemmerne deres sengetøj, fik de ikke noget nyt, men måtte nøjes med halm.
Det samme gjaldt tøjet, de gik i. Derfor gik adskillige af de sindssyge rundt nøgne eller kun iklædt pjalter.

I 1814 blev Sankt Hans Hospital flyttet til Roskilde. Det var meningen, at det skulle være en anstalt for både "afsindige" og fattiglemmer, men efter kort tid var der kun sindssyge.
I 1816 blev den første overlæge, J.H. Seidelin, ansat. På grund af de noget hårdhændede behandlingsmetoder, Seidelin tog i anvendelse, blev han afskediget i 1831, og den nye overlæge A.V.T. Gøriche indførte mere humane behandlingsmetoder.