<< Tilbage til Gode historier fra Middelfart



Østergade 1-9 og ”Byfogedens Eng”

Af Harriet M. Hanse

Mandag den 6. november 2006
 

Der er gang i byggerierne i Havnegade. Nu er der også startet på sydsiden, hvor baghusene til Østergade 1-9 i disse dage fjernes, og nye huse rejses, som skal matche Kulturøen.
Så lad os i den anledning fortælle historien om Østergade 1-9, den såkaldte Byfoged-eng.

 

Byfogedens eng

Indtil o. år 1800 gik Middelfart by til “Østerport” (til og med de nuværende Holms Restaurant og
Middelfart Sparekasse). Områderne øst for var for størstedelen fugtig mosegrund, der ofte om vinteren
var
oversvømmede.

 

Byfogedens eng forberedes til byggeri. Bemærk i baggrunden dæmningen med trækbanen. Huset til venstre bærer nr. 15 - stedets matrikelnummer. Byfogedengen havde nr. 14 - som så Østergade 1-9 har den dag i dag. (Foto i Historiens Hus).
 

Middelfarts byfoged på det tidspunkt, byfoged Sommer, var imidlertid en foretagsom mand: Han fik lov til at inddæmme kystnære, ubrugelige arealer mod at slippe for at betale skat af de nye områder. Det drejede sig bl.a. om det stykke, der i dag er Østergade 1-9.
Justitsråd Sommer endte dog sin karriere med at blive suspenderet, anklaget for korruption i 1819, men inden sagen kom til doms, døde Sommer, og Middelfart by overtog de inddæmmede stykker.
Imens voksede byen langsomt fra Nygade og resten af Algade (til det nuværende Jernbanegade). Byens eng blev delvist udnyttet til kirkegård, men forstaden (dvs. Østergade) fortsatte ufortrødent videre på den anden side for at ende (midlertidigt) ved (Gl.) Banegårdsvej.

Da Middelfart eksploderede
For godt 100 år siden tog Middelfart så et gevaldigt hop ind i det moderne samfund. Sindssygehospitalet, et ekspanderende Hess Jernstøberi og NKT, der kom til i 1899, flerdoblede byen på få år, og det stillede store krav til den gamle købstad.
Nye gader og veje, skoler, gasværk, rindende vand og kloaker - alt dette måtte byen finansiere, og da man så i år 1900 også måtte have bygget ny fattig- og arbejdsanstalt på Blindebomsvej til afløsning af den ganske utidssvarende gamle gård i Søndergade, måtte man udvise kreativitet for at få budgetterne til at nå sammen.
Man solgte selvfølgelig den gamle fattigggård i Søndergade - her kom Middelfart Mejeri - og så solgte man altså Byfogedens Eng, det frie stykke mellem Algade og kirkegården.
Og for første
gang i byens historie stillede man direkte krav til udstykningen: De der købte, skulle bygge værdige byhuse, dvs. fleretages huse med forretninger til gaden!

 

Østergade 1-9

I løbet af få år rejste karréen sig: Med karnapper, tårne, spir og pyntelige detaljer fik byen, hvad den ønskede sig.

Østergade 1-9 i karréens velmagtsdage o. 1912. Mere markant end egentlig smuk, må man nok sige, men et meget tidstypisk byggeri med ambitioner. (Foto i Historiens Hus).

 

Det første hus blev Østergade 1, hvor Brdr. Petersens cykelforretning (og meget mere, f.eks. elinstallation og Fordforhandling) kom til at ligge i mange år, og det sidste hus blev altså nr. 9, hvor Middelfart Avis rykkede ind med det sidste nye i moderne trykkeri, herunder eget elværk. En senere tids middelfartere kan måske huske isbaren. Og i nr. 7 byggede vognmand Marxen sit flotte hus med små kviste, svungen gavl i renæssancestil, karnapper og tilmed tårn med spir. Ganske i tidens smag.
Men smag ændrer sig. De flotte huse i Østergade lå langt fra funktionalismens og efterkrigstidens idealer, og det var dyrt at vedligeholde de mange detaljer.
Værst gik det ud over Østergade 9: Hele den fine bygning blev revet ned i 1975, og i stedet byggede Handelsbanken en typisk 70-er bygning med front mod Kappelsbjerg og det nye rådhus. Men i forsøget på at lade bygningen passe til plads og rådhus, kom man til at glemme den helhed, den skulle være en del af.
De fem huse Østergade 1-9 blev aldrig sig selv igen.

 

Bagsiden

Siden ud mod Havnegade var der ikke mange, der ænsede.
Her lå baghuse og lagerpladser og andre funktionelle bygninger, der nok kunne være praktiske, men
ikke
særlig kønne. Bedst var Den gamle Havnestald, vognmandens stald.
Det hele vendte ud mod den Havnegade, der var præget af støj, snavs og røg og tung trafik til og
fra havnen.

Havnegade marts 2001 med bagsiden af Østergade 7-1. Typisk havne/industribyggeri uden æstetiske vingesus. Alle bygningerne er nu del af den historie, der hedder “Det forsvundne Middelfart”.

 

Den tid er nu forbi. Transporthavnen flyttet - Kulturøen kommet til. Områdets største værdi er nu udsigten ud over Lillebælt, og et nyt byggeri, der skal gøre baggade til promenade, vil tage form.
Vi venter spændt.