Billedgalleri

Se hele galleriet

Øjenvidneberetninger

 

 

 

Fra 1700- og tidlig 1800-tallet kan man finde flere beretninger fra folk, der har været på besøg på hospitaler, hvor man spærrede sindssyge inde.

 

I vinteren 1787-88 var den venezuelanske revolutionære frihedshelt og eventyrer Francisco de Miranda i København. Han besøgte bl.a. Sankt Hans Hospital. I sin dagbog skrev han bl.a. følgende om sit indtryk:


"Vi kom så til en afdeling, hvor de mest rasende bor i små, mørke og kolde celler. En køn ung pige på 17 år vakte min medynk. Derpå til en anden sal for dem, der har det lidt bedre. Så igen til en anden for de såkaldte "skikkelige folk". Vi talte først med en ung, nydelig kvinde på nogle og tredive år. (… ) Hun fortalte os med megen ynde, at hun var dronning Caroline Mathilde, og dette var hendes slot, og tusind andre ting. Vi trådte ind i det tilstødende rum (…) Hende, der boede der, forlangte bandende, at vi gik ud igen. Vi var djævle, som var kommet for at friste hende. Hun havde tildækket hovedet med et klæde. Direktøren fortalte os, at i de over tolv år, hun havde været der, havde han aldrig set hendes ansigt (…) En anden ved navn Horn. (Han var) ud af en god dansk familie. (Han) mistede forstanden ved at overvære Struensees henrettelse. Siden da har han været her i 25 år. Han har vænnet sig til at holde knæ og lår krummet sammen, op mod brystet, og således at han ikke mere kan bevæge dem … De er tørret ind af mangel på cirkulation, og de er ikke andet end skind og ben og ligner en bambusstok. Når han rejser sig, går han som en menneskeabe. Oh, Gud! Han råbte nogle forbandelser efter os på dansk og fransk og spyttede på mig (…)"

(Teksten er let bearbejdet efter Francisco de Miranda: Miranda i Danmark. Francisco de Mirandas danske rejsedagbog 1787-1788, 1985)

 

Nye ideer  

I  årtierne omkring 1800 blev forholdene på anstalterne forbedret. I Frankrig havde man vedtaget en stor reform, der skulle gøre livet bedre for sindssyge, åndssvage og andre, der var anbragt på en anstalt.

Men det kneb med at få reformen gennemført i praksis. I 1818 var psykiateren J.E.D. Esquirol på inspektion på en anstalt. Og han var ikke tilfreds: "Jeg så de syge nøgne eller dækket med pjalter uden andet end strå til at værne sig mod kulden og fugtigheden. Jeg så hvorledes de blev elendigt ernæret, manglede vand og alle livets nødvendige ting. Jeg så dem fastlænkede i snævre, fugtige smudsige hummere, hvor man ville skamme sig ved at indespærre de vilde dyr … således bliver de sindssyge behandlet næsten overalt i Europa."