<< Tilbage til Gode historier fra Middelfart



Nordvestfyns møde med industrialiseringen

Af Harriet Hansen

Industrisamfundet har vi kaldt vort samfund, sådan som det kom til at se ud i 1900-tallet. Industrikulturen kom til at ændre livsvilkårene så fundamentalt, at der i menneskets historie kun er én tilsvarende ændring – overgangen fra jæger-samlersamfundet til landbrugssamfundet.
I Industrikulturens År sætter hele den danske museumsverden fokus på industrikulturen. Med udstillinger, byvandringer, foredrag og artikler vil Middelfart Museum fortælle om industrisamfundet på Nordvestfyn – vores lokale udgave af udviklingen. 
 
Lillebælt ud for middelfart omkring 1860Lillebælt ud for Middelfart omkring 1860 med dampskibe og de gamle åbne færger.


Den mest iøjnefaldende faktor i den udvikling, der førte frem til industrisamfundet, er den teknologiske udvikling. Meget af den kom til Danmark udefra. Vi modtog den, omformede den på vor egen danske måde og spillede med.
Man kan påvise mange små træk, der i løbet af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet peger frem mod den udvikling, der skulle komme. Men skal man nævne den første egentlige ting må det blive dampmaskinen, der først viste sig i det fynske område i form af dampskibe.
 
Damptog ved søndergårdes skoveDamptog ved Søndergårdes skove, tegnet af Middelfart-kunstneren I.C.Schrøder. Bragt i Illustreret Tidende 8.10.1865.


Hjuldamperen blev udviklet af amerikaneren Robert Fulton 1803-7. Hvornår det første dampskib sejlede gennem Lillebælt, ved vi derimod ikke; men allerede i 1828 fik Assens-Aarøsund overfarten – den vigtigste overfart over Lillebælt i århundreder – den første dampfærge.
I 1854 blev Middelfarts havns nordre mole ombygget til dampskibsbro. Dampskibene vakte i øvrigt stor interesse, og havnekommissionen måtte pålægge havnefogeden ”ufravigeligen” at være til stede, når dampskibet kom, så passagernes ud- og indskibning (det står der i protokollen) kunne ske uden forstyrrelser af især nysgerrige drenge.
 
Jernbanefærgen ved kaj i stribJernbanefærgen ved kaj i Strib, 1872. Illustration fra Illustreret Tidende.


Næste store milepæl her i Middelfart må have været telegrafen.
2. februar 1854 åbnede telegraflinien fra Helsingør til Hamborg. Middelfart lå på linien.
Det betød, at nyheder, der tidligere havde været dage undervejs, nu i løbet af minutter kunne være fremme. Og da Atlant-kablet blev indviet i 1858, var store dele af verden koblet sammen i ét nyhedssystem. Vi har imidlertid aldrig undersøgt, hvilken indflydelse det fik lokalt, f.eks. for skibsfart, bankforbindelser m.m., og da Middelfart Avis først kom til i 1857, har vi heller ingen øjenvidneskildring. 
 
Middelfart banegårdMiddelfart Banegård blev placeret, hvad der dengang syntes langt ude på marken - på det nuværende Gl. Banegårdsvej.


Men så kom jernbanen.
Verdens første jernbanestrækning blev Manchester-Liverpool, bygget 1829, og i Danmark blev strækningen København og Roskilde indviet 1847. Derfra fortsatte man vestover.
I 1864 var turen nået til Fyn. Dronning Louises Jernbane blev den kaldt, og stykket Nyborg-Middelfart blev indviet på dronningens fødselsdag, den 7. september 1865. Kong Christian IX og dronning Louise var naturligvis med. 
 
TrækbanenTrækbanen, der gik fra banegården til havnen. Hermed blev de gamle haver fra Algade ned til stranden skåret over. Dette er den første begyndelse til Havnegade.


Med jernbanen over Fyn fik Middelfart by dog en stor skuffelse: Endestationen og færgeforbindelsen til Jylland blev lagt i Strib.
Argumentet var, at banegården i Fredericia skulle placeres inden for voldene. Derfor blev banegården i Middelfart ikke lagt ved Østre Kirkegård (altså omkring det nuværende rådhus), men hvad der forekom langt ude på marken. Middelfart fik dog en trækbane til havnen som kompensation.
Banen til Strib blev indviet 1. november 1866 uden den store festivitas. I 1872 kom her Danmarks første egentlige jernbanedampfærge – altså en dampfærge, der kunne overføre jernbanevogne.
Frem til 1912 havde banen over Fyn kun et enkelt spor, og der afgik 3 tog i hver retning dagligt.
På banen blev med passende mellemrum anbragt stationer. Ingen ved i dag rigtig, hvem der valgte hvad hvorfor; men resultatet kender vi. Vi fik stationer i Nørre Aaby, Ejby og Gelsted, siden også i Kauslunde, og alle disse steder opstod der stationsbyer.
Ved stationerne opstod der hurtigt købmandshandler og hoteller, og jernbanen, der betød, nem, billig og hurtig transport, fik således afgørende indflydelse på befolknings- og erhvervsudviklingen. 
 
Nørre aaby stationNørre Aaby Station. Nørre Aaby stationsby udviklede sig til at blive en anseelig bydannelse med driftig industri og centerfunktioner for hele herredet. Den første station lå ved hotellet, øst for den nuværende station, men er for længst revet ned. Stationsbygningen fra 1909 er fredet.