<< Tilbage til Gode historier fra Middelfart



Moderne tider på land og i by

Af Harriet Hansen 

Røjle mejeri 1910Røjle Mejeri opført 1885, fotograferet i anledning af 25 års jubilæet i 1910. Et af mange mejerier på vores egn. Det fungerede frem til 1966.

 


Udviklingen af moderne faciliteter kom langsomt til de vestfynske hjem; men i slutningen af 1800-tallet havde alle mødt moderne teknologi, i hvert fald med jernbanen.

Og da mejerierne i 1880erne bredte sig med lynets hast i næsten hvert et sogn, var landet for alvor trukket med ind i de moderne tider. Nu havde man selv en teknisk ekspert blandt sig.

I byerne vandt gas og vand indpas. Odense var den første by i Danmark, der tog skridtet – det var i 1853. Gas og vand blev i reglen lagt ned samtidig – så skulle man kun grave en gang. Det er i øvrigt derfor, at vi taler om gas- og vandmesteren. 
 
Røjle mejeri 1910Røjle Mejeri, fotograferet 1910. Dampmaskinens aksel trak ved hjælp af remme centrifuger og andre maskiner.


Flere fynske købstæder fulgte med, og også Middelfart undersøgte mulighederne omkring 1860, men uden at det blev til noget.
Da sindssygeanstalten kom i 1880erne, ville man herfra gerne have en fælles løsning; men det kunne Middelfart ikke finde ud af. Så gjorde man det selv.

 

  
Sindssygehospitalets køkken 1906Sindssygehospitalets køkken med de store kogekar omkring 1906. Maden blev fremstillet centralt og trukket ud til de forskellige bygninger på et skinneanlæg.

 

Det bygningskompleks, der skød op på Middelfart Søndermark var simpelthen et byggeri på højeste plan, også set ud fra en teknologisk synsvinkel. Her var ikke blot et storladent byggeri med et imposant udseende. Her var også centralvarmeanlæg, rindende vand, vandklosetter (wc), eget gasværk m.m. 
 
 

Middelfarts vandværk i staurby skov 1900Middelfarts vandværk i Staurby skov. Her fotograferet under bygningen i 1900.


Men få år efter var Middelfart kommet ind i en rivende udvikling. Og Teknisk Udvalg med fabrikant Hess som formand udarbejdede store planer. Og fik ført dem ud i livet.
I byens arkiv på Landsarkivet ligger bl.a. en udredning om et vand-, gas- og elværk fra 1898. Heri konkluderede man, at elektricitet nok var fremtidens løsning; men her og nu var det for dyrt, så hvis menigmand i byen skulle have glæde af byens investering, måtte man satse på gas. 
 
Gas  og elværket i middelfartGas- og elværket i Middelfart var anlagt på markerne lige bag Søndergade i byens sydvestlige del. Kun navnet Gasværksvej er endnu tilbage.


Da man anskaffede gasværksgrunden, sikrede man sig dog, at der også var plads til et elværk, når og hvis det blev relevant.
Middelfart by fik således gas og vand i år 1900.
Teknisk Udvalg fik ret. Få år senere havde så godt som alle huse i byen indlagt vand og gas – og det blev en selvfølge for alle de mange småhuse, der skød op i årene efter.
Gasværket blev så stor en succes, at man, inden der var gået 10 år, havde betalt det ud – og så byggede man elværket i 1910. 
 
Brenderup elværk, opført i 1912Brenderup Elværk, opført i 1912 af Rs. Andersens fabrikker i Nørre Aaby og drevet af ham frem til 1918. Herefter blev det købt af brugerne selv. Nedlagt 1962.


Det første større offentlige elværk i Danmark var blevet opført i Odense i 1891. København fik et kommunalt værk i 1892. Næste købstad på Fyn blev Svendborg i 1905.

Sådan noget kunne man ikke få på landet... Overhovedet mente datidens førende eksperter, at moderne teknologi kun hørte hjemme i byen. 
 
En gård i brangstrup 1914Når man fik lagt el ind, skulle man også have lamper. I reglen fik man en stor lysekrone til den fine stue, som her på en gård i Brangstrup 1914.
Men ”landet” mente noget andet
.


Her havde det vist sig, at hvis man sluttede sig sammen, så kunne man få hvad det skulle være. Mejerier, slagterier, forsamlingshuse, missionshuse, skoler.
Fra Askov bredte ideen om små land-elværker sig som en steppevind, og takket være Dansk Vindelektrisitets Selskab fra 1903 kunne alle få hjælp og vejledning til at udføre arbejdet.
De store fabrikker havde selv lavet elektricitet til belysning i mange år. Hess således siden 1896.
Det samme gjorde Rasmus Andersen på sine fabrikker i Nørre Aaby. Og i 1905 udvidede han elværket, så han også kunne sælge el til stationsbyens beboere. 
 
Tærskeværk på søndergårde 1912El kunne også bruges til kraft. Her ses et tærskeværk på Søndergårde, drevet af en transportabel Trige-motor i en reklame fra 1912.


Med hjælp fra Askov, i hvert fald de første år, opførte han i løbet af få år opførte utallige små elværker i selv den mindste flække. På Vestfyn således i 1906 i Ejby og Glamsbjerg, 1908 i Køng, Roerslev-Blanke, Båring-Asperup, Indslev-Tårup-Bubbel, 1909 Kauslunde og Voldby.

Jævnstrømsværker, der kunne levere strøm i op til 3 kms afstand, og som om natten klarede sig med batterier, så man ikke behøvede at have mere end en medarbejder.
 
Elværker i danmark 1915Elværker i Danmark 1915. Stregerne viser vekselstrømsnet. Middelfart Elværk havde en linie til Strib, Brende Mølle og Assens Elværk var vekselstrømsværker med et endnu begrænset net.
Fyn havde da mange små jævnstrømsværker sammenlignet med Jylland og Sjælland. Den vestfynske udvikling skyldes uden tvivl Rs. Andersens fabrikker
.