Biologi

Marsvin med unge.


Marsvinet er en hval fordi det er et vandlevende pattedyr med strømlinet krop: halen er udviklet til en vandret stillet finne (fremdrift), forlemmerne er ændret til stive luffer (styring), baglemmer mangler, ingen ydre øren og ingen pels. Marsvinet hører til tandhvalernes gruppe (har tænder, ikke barder) og til marsvinefamilien, fordi over – og underkæberne ikke danner et ydre næb, som hos delfinfamilien.
 
På land er marsvinet sort / hvid at se på, men i vand er det gråt, fordi det er mørkt på oversiden, hvor lyset vil gøre det lyst, og lys på undersiden hvor skyggen vil gøre det mørkt. Det gør det svært for f.eks. spækhuggere at opdage marsvin i uklart vand.
 
Parringstid: Efter fødslen (juni – august).
Unger pr. år: Een i ca. 10 år fra hunnernes tredje leveår.
Fødselsvægt og længde: Ca. 5 kg og 75 cm.
Slutvægt og længde: Ca. 60 – 70 kg og 180 cm.
Alder: ukendt, men mindst 25 år.
 

Adfærd

Marsvin lever hele deres liv i vandet og det meste af tiden er de neddykkede. Det gør, at man ikke kender meget til deres adfærd i naturen, men en del af den kendes fra marsvin i bassiner. Parringsadfærden er kendt. Hannen opsøger hunnen og opildner hende ved at gnide sin krop mod hendes krop og endelig foretager en indre parring. Oftest jager marsvin alene efter fisk, men det er i de seneste år observeret, at en gruppe marsvin kan gå sammen om at presse en stime fisk sammen mod overfladen og derefter æde af stimen. Ofte blander måger, skarver og sæler sig i et sådan stort ”ædegilde”. Marsvinet ses oftest alene, men kan lejlighedsvist danne større flokke. 
 

Ekkolokalisering

Som andre tandhvaler benytter marsvinet sig af egne lyde til at lokalisere byttedyrene, som er fisk og blæksprutter. Marsvinet udsender lyde i en smal, fremadrettet stråle, og orienterer sig efter de ekkoer, som kommer tilbage fra byttet. Det gør dem i stand til at jage i mørke – på dybt vand og om natten – og i uklart vand. På den måde er de i stand til at fange fisk nok til at dække kaloriebehovet, som svarer til, at de skal æde ca. 10 % af deres egen kropsvægt. De anvender en tonehøjde på 125.000 svingninger per sekund (Hz), og lydstyrken er blandt de kraftigste i dyreriget.. Den høje tone gør det let for marsvinet at opfange ekkoer, da ingen andre slags dyr i havet udsender så høje toner. Lydene anvendes også til kommunikation og til at undgå forhindringer. Deres lydrepertoire er simpelt. De kan kun frembringe klik, der hver varer en tusindedel sekund, men de kan selv bestemme, hvor mange klik der skal fyres af pr. sekund og lydens styrke.