Marsvindag 2015

Se hele galleriet


Marsvindagen 2015

   

– Jeg plejer at være på søen med mit skib for vise marsvinene frem, men da jeg i år er oldermand for Marsvinslauget, må jeg blive på land for at stå i spidsen for Marsvindagen, siger skipper Henrik Traugott-Olsen.

 

Det er tredje år, hvor denne dag afholdes. Der er to vægtige grunde til at sætte de små hvaler i fokus. For det første trives marsvinene ganske godt i Lillebælt. For det andet har vi en enestående historie omkring jagten på marsvin. 30 marsvinjægere fra byen tog siden middelalderen ud i 10 smakkejoller for at jage marsvin ind i Gamborg Fjord. Heldigvis blev marsvinene fredede i 1967.   

 

Lørdag den 16. maj starter man kl. 10.30 med dissektion af et druknet marsvin på pladsen foran KulturØen, hvor en biolog fra Fjord og Bælt viser frem og fortæller. Herefter ruller smakkejollen ”Henner Friiser” gennem byen.   

 

Ved Marsvinbrønden på Fisketorvet tager den gamle bydels beboerforening imod optoget med snitter og øl. Så ruller man ned i Brogade med et lille ophold foran Henner Friisers Hus. Man slutter på Torvet ved Guldkronen. Sangkoret Skjold vil tage opstilling undervejs og give deres sang til bedste. Der er indlagt nogle spontane gættekonkurrencer med gevinster.   

 

På dagen er der gratis adgang i den helt nye udstilling om marsvinjægerne i Henner Friisers Hus mellem
kl. 11 og 16. Vil man ud og se på marsvin bliver der to ture med ”Mira3” i løbet af dagen.
Billetprisen er kr. 50,- uanset alder.     

 

Kontakt

Oldermand Henrik Traugott-Olsen 

Marsvinslauget i Middelfart 

Søndergade 21, Middelfart 

Tlf.: 21 65 05 67 

henrik@galeasen-aventura.dk     

 

Info: 

Marsvindagen bygger på et samarbejde mellem Marsvinslauget i Middelfart, Middelfart Museum, Middelfart Bibliotek, Middelfart Handel, Middelfart Sparekasse, Den Gamle Bydels Beboerforening og Middelfart Kommune.

 

Se billeder fra Marsvindagen 2015 i galleriet til venstre. Program for Marsvindagen 2015: