|
|
|
Landfagene
|
Landfagene |
|
Færdige buer på Jyllandssiden.
Der var fem buer på Jyllandssiden, og de stod færdige i maj 1932. Bemærk de brede ribber, der bar jernbanen.
Landfagene støbtes fra foråret 1930. En kæmpe arbejdsplads blev opført på Snoghøj-siden, hvor skibe med ral og cement kunne lægge til ved det nyetablerede kajhoved. Her var betonblandeanlæg, en 55 meter høj støbemast og en 33 meter høj tårnkran. Betonen blev hejst op i støbemasten og ad gliderender ledt hen til en silo. Tårnkranen, der kørte på et skinnelegeme, kørte så betonen hen til det ønskede sted i en særlig spand.
Otte buer, funderet på solide betonfundamenter, skulle støbes. Man startede med at støbe buen over Kolding Landevej. Tre tømrersjak, i alt 33 mand, fremstillede to flotte stilladskonstruktioner i træ, som samtlige landbuer blev støbt over. Arbejdsmænd klippede og bukkede med eldrevne maskiner jern til armering af betonen. En arbejdsproces, som aldrig før var set!
Da de fem buer på Jyllandssiden var blevet støbt, blev hele grejet sejlet over Lillebælt til brug for de tre buer på Fynssiden. De stejle skrænter og det fede ler vanskeliggjorde arbejdet.
I 1933 var alle landfagene støbt.
|
|
Læs videre...
|
| |
Fotos fra opførelsen af landfagene til den første bro
Klik på billederne for at se dem i fuld størrelse.
Arbejdspladsen på Snoghøj.
Monberg og Thorsens kontorbygning ved siden af de store træstilladser til landbuerne. Forrest til højre arbejdsskure. Til alle 8 landbuer blev genanvendt to buestilladser.
|
Pæleramning på Jyllandssiden.
Det første forarbejde for støbning af landfag, hvor man er blevet færdige med at nedramme betonpæle i byggeskakten.
|
Buestilladser på Jyllandssiden.
Landfagenes betonbuer under opstøbning, hvor jernbinderne har gjort armeringsjern klart. Til venstre ses betonblandeanlægget. Hele landfagsbyggeriet var mekaniseret i et hidtil ukendt omfang.
|
Arbejdere på landbue J5.
Jord- og betonarbejdere holder en pause i arbejdet med landbue J5. Selve buen var færdigstøbt. I baggrunden er man i gang med at støbe vejbane på landfaget.
|
Slutbehandling af landfag Jylland.
Landbuerne på Jyllandssiden er færdiggjort. Foto fra september 1932, hvor man ser et hold murere på et ophængt træstillads i færd med at svumme den færdige jernbetonkonstruktion.
|
| Arbejdspladsen på Snoghøj. |
Pæleramning på Jyllandssiden. |
Buestilladser på Jyllandssiden. |
Arbejdere på landbue J5. |
Slutbehandling af landfag Jylland. |
Arbejdsplads Snoghøj under afmontering.
Landfagene på Jyllandssiden er færdigstøbte, sensommer 1932. Endnu ses stilladser omkring buerne, men alle fire sænkekasser er i vandet, og arbejdet fortsætter på Lillebælt og på Fynssiden.
|
Nærbillede af buestillads på Fynsiden.
Bemærk kranen, der kører på skinner i højre side.
|
Færdige buer på Fyn.
De færdige buer gav inspiration både til fotografer og tegnere, der faldt for buekonstruktionernes lethed.
|
| Arbejdsplads Snoghøj under afmontering. |
Nærbillede af buestillads på Fynsiden. |
Færdige buer på Fyn. |
|