Damplokomotiver passerer Middelfart Torv.
Det tunge materiel til gravearbejdets første fase blev bragt til Middelfart Havn med skib og bane og transporteret gennem byen på 50 meter lange løse skinner.

Første dag dampgravemaskinen i drift, 27. februar 1926.
Pressen blev inviteret til den store begivenhed: Kl. 10 formiddag 27. februar tog gravemaskinen tage den første grabfuld jord.

Entreprenørsmedie på Hindsgavl Mark, 1926.
Set med nutidens øjne herskede der noget primitive forhold på arbejdspladsen. Men i datiden var den topmoderne. Som man ser, var der elektrisk belysning foran entreprenørsmedjen. I midten ses smeden iklædt kedeldragt.

Regulering af skråninger med dampgravemaskine.
Jordarbejderne fik udleveret en skabelon, som arbejderen på fotoet står og holder på. Stod skabelonen i vater, havde skråningen den rette hældning. Arbejderne fortalte, at det var ikke ualmindeligt, at den, der havde ansvaret, knappede en bajer op og brugte den som vaterpas. Derefter tømte han flasken.

Et træk tipvogne tømmes på tippen.
Den jord, der blev afgravet, blev med damplokomotiv kørt ud til dæmningerne. Et træk bestod af 20 tipvogne. Det kaldte man ”tippen”, og arbejdet blev ledet af en tipmester. Han skulle sørge for at jorden blev jævnet ud, samt at de løse spor blev trukket med op. Jo dygtigere tipmesteren var, jo mindre arbejde for sjakket.

Støbning af jernbanebro, maj 1931.
Jernbanebroen over Hessgade i Middelfart. I baggrunden skimtes entreprenørpladsen. I dette tilfælde skulle overføringen støbes så hurtigt som muligt, da gaden førte trafikken fra og til Sindssygehospitalet i Middelfart.

Oprydning efter jordskred.
Jordskred på skråningerne fandt sted ikke mindst i løbet af den 11 måneder lange arbejdsmandsstrejke. Her ses stykket gennem Hindsgavl Skov, i baggrunden den interimistiske bro på vejen til Hindsgavl.

Bro over jenbanen, 1934.
Broen i jernbeton fører Adlerhusvej over jernbanen.

Støbning af jernbetonvej.
I sidste halvår 1934 blev omfartsvejen syd om Middelfart op til brohovedet anlagt. Bygget i beton som var datidens førende teknologi for bilveje. Til hver kilometer vej blev der anvendt 258 tons cement, 35 tons jern og 1.000 m2 sten.

Den nye kørevej på Jyllandssiden.