Lillebæltsbroerne - Efter 1970


1908	1962
	Vælg et kort for at se udvik- lingen før og efter broerne.
1981

Kilder: Efter 1970

Forside

Efter 1970

Den nye Lillebæltsbro, 1970erne.
Den nye Lillebæltsbro fik 6 vejbaner for at klare trafikpresset mindst 30 år frem. Det lykkedes. Her snart 40 år efter er det nok så meget den 4 sporede fynske motorvej frem mod broen, der er en flaskehals.

Åbningen af den nye Lillebæltsbro i 1970 gav en øjeblikkelig lettelse på vejsystemet omkring Lillebælt.
I Middelfart kunne man atter komme fra syd til nord i byen og omvendt, selv på de store feriedage. Kommunalreformen havde samtidig medført, at motorvejen lå i den nye storkommune Middelfart.
De nye dispositionsplaner for kommunen (senere kaldet kommuneplaner) kunne derfor planlægges, så områderne mellem Middelfart by og motorvejen kunne udlægges til industri- og erhvervsområde – i naturlig forlængelse af byens eksisterende erhvervsområde med særlige områder for det mere prestigefyldte erhvervsbyggeri.

Det sammenhængende motorvejssystem i Danmark blev afsluttet i 1994 – på nær broen over Storebælt, der blev åbnet år 2000.

Det danske motorvejssystem år 2000.
Det store H er fuldendt og har fået et ekstra ben til Esbjerg. Flere er på tegnebrættet. .
Efter tegning i Steffen Elmer Jørgensen: Fra chaussé til motorvej, Odense 2001, s. 360.

Ved jubilæet for broerne i 1995 (70 år for den gamle, 25 år for den nye) kunne man konstatere, at den nye bro med sine 6 vejbaner stadig kunne klare presset.
Med det udbyggede motorvejsnet kom området mellem Vejle, Kolding og Fredericia til at udgøre et vækstcenter, som også Vestfyn og Middelfart kunne koble sig på. De store åbne arealer langs motorvejene blev udlagt til erhvervs- og industriområder, der ikke mindst op mod år 2000 og i årene efter oplevede en ubrudt vækst.
I dag er trafikpresset atter ved at være stort, hvor Vejlefjordbroen og Vestfyn er flaskehalse. En tredje bro over Lillebælt er på tale.

Jernbanenettet har længe været nedprioriteret i forhold til vejnettet, men er atter ved at komme i fokus, ikke mindst på grund af de miljømæssige fordele. I december 2008 har regeringen fremlagt en trafikplan, der blandt andet vil skaffe højhastighedstog mellem København, Odense, Aarhus og Aalborg.
Indtil nu har den gamle Lillebæltsbro kunnet klare jernbanetrafikken. Spørgsmålet er, hvor længe den kan blive ved med det.

Fotos om perioden efter 1970

Klik på billederne for at se dem i fuld størrelse.

Alssundbroen, indviet 1981. Den supplerer den gamle Alssundbro fra 1930 og bringer samtidig trafikken uden om centrum af Sønderborg og de historiske områder ved Dybbøl.	Storebæltsbroen på vej. Den blev åbnet i år 2000 og fuldendte det store H. Foto: Nyborg Lokalhistoriske Arkiv.	Dispositionsplan for Middelfart og Kauslunde/Gamborg kommuner, 1967. Områderne nord for den gamle landevej var stort set udlagt til industri, men området op til den kommende motorvej lå i Vejlby-Strib kommune, som ikke deltog i samarbejdet. Det ændrede sig med kommunalreformen i 1970, hvor det hele blev Middelfart.	Cylindrics tage under den nye bro, 1970. Middelfarts industriområde lå i forvejen i den nordøstlige udkant af byen. Det blev stærkt udbygget i 1960erne og 1970erne, hvor man fik en let adgang til motorvejen med i købet.	Markerne i skellet mellem Middelfart og Vejlby-Strib kommuner. Efter 1970 rykkede industrien længere og længere i retningen af motorvejen. I dag er området stort set udbygget.
Alssundbroen, indviet 1981.	Storebæltsbroen på vej.	Dispositionsplan for Middelfart og Kauslunde/Gamborg kommuner, 1967.	Cylindrics tage under den nye bro, 1970.	Skellet mellem Middelfart og Vejlby-Strib kommuner.
Kommuneplan 1992 Området op mod motorvejen udlagt til industri. Langs motorvejen skal virksomheder være ”særligt præsentable.” Rastepladsen er angivet med nr. 23.	Fiberline Composites A/S ved motorvejen i Middelfart, 2005. En af de mange virksomheder, der har valgt en synlig placering ved motorvejen i Trekantsområdet - hvortil Middelfart regner sig med.
Kommuneplan 1992.	Fiberline ved motorvejen i Middelfart, 2005.