Kort over Snævringen, Generalstabens topografiske kort, 1:20 000, København 1908 Kort over Snævringen, Geodætisk Institut, 1:20 000, København 1962.
1908
1962
Kort over Snævringen, Geodætisk Institut, 1:50 000, 1981 Vælg et kort
for at se udvik-
lingen før og
efter broerne.
1981

 
Forside arrow Før broerne arrow Trafiksystemer før 1930
Trafiksystemer i Danmark
Trafiksystemer i Danmark før 1930 Udskriv
Sejlads på Lillebælt 1852.
Sejlads på Lillebælt 1852.
Større sejlskibe og dampskibe var ved at præge farvandene. Forrest antagelig den gamle roede færge, der samme år blev afløst af en dampskibsfærge.

Samfærdsel til lands og til vejs har eksisteret siden stenalderen.
Hovedfærdselsårer gennem det danske rige kan følges siden middelalderen. Det ser ud til, at der på Valdemartiden i 11-1200 tallet opstod et sammenhængende trafiksystem, hvor veje og færgesteder sikrede kommunikationsvejene.

Det var på det tidspunkt, at mange færgeoverfarter antagelig blev etableret. Helsingør-Helsingborg, Korsør-Nyborg, Assens-Årøsund, Middelfart-Snoghøj, Ålborg-Nørre Sundby, mv., og byerne er sikkert anlagt for at sikre overfarten. Således havde vognmandslavet i Middelfart fra gammel tid pligt til at befordre rejsende videre over Fyn.

Middelfart blev lagt ved det smalleste sted mellem Fyn og Jylland. Samtidig eksisterede der også en vigtigere overfart mellem Assens og Årøsund, der gav en kortere rute til Hamborg, der var central for kontakten til resten af verden.
Efter anlæggelsen af Fredericia i 1650 kom der også en overfart mellem Fredericia og Strib, men af væsentlig mindre betydning.

Læs videre...
 

Fotos om trafiksystemer i Danmark før Lillebæltsbroerne

Klik på billederne for at se dem i fuld størrelse.

Over Lillebælt 17. maj 1749.
Over Lillebælt 17. maj 1749.
Kong Frederik 5. sejler til Jylland på sin færd gennem Rigerne. Ud over de skuder, der normalt forestod sejladsen mellem Middelfart og Snoghøj, var der udkommanderet fartøjer fra Assens og Kolding.
 Middelfart Banegård omkring 1910.
Middelfart Banegård omkring 1910.
Middelfart Banegård blev lagt på bar mark ca. 2 km. fra byens centrum. Byen gik nærmest i stå i årene efter 1866, og først i 1890erne kom der igen gang i udviklingen.
 Strib Banegård omkring 1912.
Strib Banegård omkring 1912.
Strib blev endestation for den fynske jernbane og blev overfartssted til Jylland. Stedet voksede til at blive en egentlig by, der husede både jernbane- og færgepersonel og badegæster.
 Færgen forlader Fredericia, ca. 1910.
Færgen forlader Fredericia, ca. 1910.
Fredericia-Strib overfarten var den første overfart, der fik jernbanefærger, der kunne overføre jernbanevogne. Det skete i 1872. Ikke af hensyn til passagerne, der kunne gå selv, men af hensyn til den hastigt stigende varetransport.
 Bilfærge i Middelfart Havn o. 1930.
Bilfærge i Middelfart Havn o. 1930.
I 1902 forsøgte et privat selskab sig med sejlads fra Middelfart Havn til Snoghøj. Det blev en vældig succes, der blev endnu større, da man fra 1912 indsatte bilfærge på overfarten. Med den stigende bilisme i 1920erne blev overfarten en ”guldhøne”. I 1920erne kom der også bilfærger mellem Strib og Fredericia.
Over Lillebælt 17. maj 1749. Middelfart Banegård omkring 1910. Strib Banegård omkring 1912. Færgen forlader Fredericia, ca. 1910. Bilfærge i Middelfart Havn o. 1930.
Webdesign: Commit2web