<< Tilbage til Middelfart Stadsarkiv

 

Oversigt over den kommunale forvaltnings historiske udvikling på Middefart-egnen

 

Middelfart Stadsarkiv tager vare på arkivalier skabt af de opremsede kommuner, med mindre andet er angivet.

 

 

Kommunal forvaltning på Middelfart-egnen fra 1837 til 31. marts 1970

  • Middelfart Købstadskomune (1837/1869-1970)
  • Asperup-Roerslev Sognekommune (1842-1966)
  • Balslev-Ejby Sognekommune (1842-1966)
  • Brenderup Sognekommune (1842-1970)
  • Ejby Kommune (1966-1970)
  • Fjelsted-Harndrup Sognekommune (1842-1970)
  • Fænø. Middelfart Landsogn (1867-1970)
  • Føns-Ørslev Sognekommune (1842-1966)
  • Gamborg Sognekommune (1842-1966)
  • Gelsted-Rørup Sognekommune (1842-1921) (Materialet ligger på Rigsarkivet, Odense.)
  • Gelsted Sognekommune (1921-1970)
  • Husby Sognekommune (1842-1966)               
  • Indslev Sognekommune (1921-1970)
  • Kauslunde Sognekommune (1842-1966)
  • Kauslunde-Gamborg Sognekommune (1966-1970)
  • Nørre Aaby-Indslev Sognekommune (1842-1921)
  • Nørre Aaby (1921-1966)
  • Tanderup Sognekommune (1842-1966) (Materialet ligger på Rigsarkivet, Odense)
  • Udby Sognekommune (1842-1966)
  • Vejlby-Strib Sognekommune (1842-1970)
  • Sammenlægningsudvalget (1966-1969) for dannelsen af Nørre Aaby Kommune (1966-2006)
 
Kommunal forvaltning på Middelfart-egnen fra 1. april 1970 til 31. december 2006
  • Middelfart Kommune (1970-2006)
  • Ejby Kommune (1970-2006)
  • Nørre Aaby Kommune (1966-2006)
  • Sammenlægningsudvalget for dannelsen af Middelfart Kommune (2007-) (15/11 2005-31/12 2006)
 
Kommunal forvaltning på Middelfart-egnen fra 1. januar 2007 og frem
  • Middelfart Kommune (2007-)

 

Vigtige årstal

  • 1837: Valgret til købstadens borgerrepræsentation og i 1842 til sognekommunernes sogneråd. Borgmesteren var dog fortsat kongeligt udnævnt, og flere opgaver såsom fattigvæsen, skolevæsen og havnen lå stadig hos kommissioner uden for kommunernes kontrol. 
  • 1868/69: Borgerrepræsentationen i købstaden blev erstattet af et folkevalgt byråd, og kommissionernes opgaver blev et direkte kommunalt ansvar. 
  • 1919: Borgmesteren ophørte med at være kongeligt udnævnt. I stedet skulle borgmesteren samt viceborgmester og udvalgsformænd nu vælges af og blandt byrådets medlemmer. I Middelfart valgte byrådet dog allerede i 1918 Ehlert Nielsen som borgmester, idet den kongeligt udnævnte borgmester trådte tilbage før tid.
  • 1966: Som en optakt til kommunalreformen i 1970 valgte en række sognekommuner på Middelfart-egnen at lægge sig sammen allerede i 1966, hvorved antallet af kommuner faldt fra 16 til ni.
  • 1970: Ved kommunalreformen blev ni kommuner på Middelfart-egnen sammenlagt til tre kommuner, dvs. Middelfart, Nørre Aaby og Ejby Kommuner.
  • 2006/2007: Ved strukturreformen blev tre kommuner sammenlagt til én kommune, nemlig Middelfart Kommune.
 
Udviklingen i antallet af kommuner på Middelfart-egnen
  • 1837/42-1867: 1 købstadskommune og 12 sognekommuner. 
  • 1867-1921: 1 købstadskommune og 14 sognekommuner. 
  • 1921-1966: 1 købstadskommune og 15 sognekommuner. 
  • 1966-1970: 1 købstadskommune og 8 sognekommuner. 
  • 1970-2006: 3 kommuner. 
  • 2006: 3 kommuner og 1 sammenlægningsudvalg. 
  • 2007-: 1 kommune.