<< Tilbage til Middelfart Stadsarkiv                   Læs også om 100 år med folkevalgte borgmestre 1918-2018 >>

 

Oversigt over den kommunale forvaltnings historiske udvikling på Middefart-egnen

 

Middelfart Stadsarkiv tager vare på arkivalier skabt af de opremsede kommuner, med mindre andet er angivet.

 

 

Kommunal forvaltning på Middelfart-egnen fra 1837 til 31. marts 1970

  • Middelfart Købstadskomune (1837/1869-1970)
  • Asperup-Roerslev Sognekommune (1842-1966)
  • Balslev-Ejby Sognekommune (1842-1966)
  • Brenderup Sognekommune (1842-1970)
  • Ejby Kommune (1966-1970)
  • Fjelsted-Harndrup Sognekommune (1842-1970)
  • Fænø. Middelfart Landsogn (1867-1970)
  • Føns-Ørslev Sognekommune (1842-1966)
  • Gamborg Sognekommune (1842-1966)
  • Gelsted-Rørup Sognekommune (1842-1921) (Materialet ligger på Rigsarkivet, Odense.)
  • Gelsted Sognekommune (1921-1970)
  • Husby Sognekommune (1842-1966)               
  • Indslev Sognekommune (1921-1970)
  • Kauslunde Sognekommune (1842-1966)
  • Kauslunde-Gamborg Sognekommune (1966-1970)
  • Nørre Aaby-Indslev Sognekommune (1842-1921)
  • Nørre Aaby (1921-1966)
  • Tanderup Sognekommune (1842-1966) (Materialet ligger på Rigsarkivet, Odense)
  • Udby Sognekommune (1842-1966)
  • Vejlby-Strib Sognekommune (1842-1970)
  • Sammenlægningsudvalget (1966-1969) for dannelsen af Nørre Aaby Kommune (1966-2006)
 
Kommunal forvaltning på Middelfart-egnen fra 1. april 1970 til 31. december 2006
  • Middelfart Kommune (1970-2006)
  • Ejby Kommune (1970-2006)
  • Nørre Aaby Kommune (1966-2006)
  • Sammenlægningsudvalget for dannelsen af Middelfart Kommune (2007-) (15/11 2005-31/12 2006)
 
Kommunal forvaltning på Middelfart-egnen fra 1. januar 2007 og frem
  • Middelfart Kommune (2007-)

 

Vigtige årstal

  • 1837: Middelfart Borgerrepræsentation blev oprettet, og mandlige grundejere og næringsdrivende kunne stemme og blive valgt. Borgmesteren var dog en kongeligt udnævnt embedsmand, der som byfoged også var dommer og politimester. Samtidig lå flere opgaver såsom fattigvæsen, skolevæsen og havnen hos kommissioner uden for borgerrepræsentationens kontrol.
  • 1842: Der blev oprettet folkevalgte sogneråd i sognekommunerne.
  • 1868/69: Borgerrepræsentationen i købstaden blev erstattet af et folkevalgt byråd, og kommissionernes opgaver blev nu et direkte kommunalt ansvar.
  • 1909: Kvinder og tyende kunne for første gang stemme ved byrådsvalget.
  • 1918: Middelfart fik sin første folkevalgte borgmester. Det skete, da Middelfart Byråd fik lov til at vælge byrådsmedlemmet og redaktøren Ehlert Nielsen som borgmester. Baggrunden var, at den kongeligt udnævnte borgmester Karl Stephensen valgte at træde tilbage pga. uoverensstemmelser med byrådet.
  • 1919: Den nye styrelseslov betød, at kommunerne i resten af landet også fik folkevalgte borgmestre.
  • 1966: Som en optakt til kommunalreformen i 1970 valgte en række sognekommuner på Middelfart-egnen at lægge sig sammen i 1966, hvorved antallet af kommuner faldt fra 16 til ni.
  • 1970: Ved kommunalreformen blev de ni kommuner på Middelfart-egnen sammenlagt til tre kommuner, nemlig Middelfart, Nørre Aaby og Ejby Kommuner.
  • 2005: I november blev sammenlægningsudvalget valgt og fik ansvar for at forberede sammenlægningen af Middelfart-egnens tre kommuner.
  • 2007: Ved strukturreformen blev egnens tre kommuner sammenlagt til én kommune, nemlig Middelfart Kommune.
 
Udviklingen i antallet af kommuner på Middelfart-egnen
  • 1837/42-1867: 1 købstadskommune og 12 sognekommuner. 
  • 1867-1921: 1 købstadskommune og 14 sognekommuner. 
  • 1921-1966: 1 købstadskommune og 15 sognekommuner. 
  • 1966-1970: 1 købstadskommune og 8 sognekommuner. 
  • 1970-2006: 3 kommuner. 
  • 2006: 3 kommuner og 1 sammenlægningsudvalg. 
  • 2007- : 1 kommune.
Links til den kommunale forvaltnings historie

 

 

 

 

 

 

Denne hjemmeside anvender cookies

For yderligere detaljer omkring disse og om hvordan du håndterer dine indstillinger, se vores Cookie Politik.

Jeg accepterer cookies