<< Tilbage til Gode historier fra Middelfart



Kend dem på uniformen

Af Maiken Nørup    

I vinteren og forårets særudstilling har Middelfart Museum sat fokus på uniformer og uniformering i bred forstand. Uniformer har historisk set først og fremmest været knyttet til embeder indenfor stat og kommune, men derudover ser vi også på uniformer brugt i erhvervs- og foreningslivet samt af forskellige kulturelle grupper i løbet af de sidste 100 år. 
 
Borgervæbningsuniform fra 1830Borgervæbningsuniform fra 1830. Middelfart Borgervæbning oprettedes i 1801. Korpset bestod af borgere, der var udrustede og trænede, så de i princippet kunne forsvare byen i tilfælde af krig.


I udstillingen viser vi eksempler på 23 forskellige uniformer, der spænder fra den statslige embedsmand i galla til servitricens enkle arbejdskittel. Uniformering handler nemlig om genkendelse, hvad enten der er tale om den officielle postuniform eller den hjemmelavede uniform landevejsridderen bærer for at vise sit tilhørsforhold. Uanset om det er en officiel erhvervsbeklædning eller en kulturel gruppes fælles dragt, er funktionen den samme. Uniformen skaber ensartethed og genkendelighed for en bestemt gruppe. Det er på den vi genkender lægen på hospitalet og rockeren på landevejen, og det er ud fra den vi formoder, hvad vi kan forvente os af personen bag.

De officielle uniformer
De første egentlige offentlige uniformer fik vi i forbindelse med statens forsvar og administration. Med enevældens indførelse i 1660 blev hæren gennemuniformeret ”i kongens klæder”, som et symbol på kongens nye magt. Hæren blev efterhånden opdelt i en mængde forskellige regimenter, kendetegnet ved hver deres uniform, og i udstillingen kan man bl.a. se en husarjakke fra omkring 1860. 
 
Politiuniform fra middelfart politikorps ca.  1900Politiuniform fra Middelfart politikorps, ca. 1900. Tidligere havde lokalsamfundene deres egne politikorps, der lå under herredet. Først i 1938 kom politiet til at høre under staten.

Med enevælden voksede også statsadministrationen og i løbet af 1700- og 1800-tallet fik et stigende antal embedsmænd uniformer.
I udstillingen vises lokale eksempler på de statslige uniformer, der har været i brug i postvæsenet, statsbanen og på byens statshospital.
Den lokale administration voksede også kraftigt i løbet af 18- og 1900-tallet med en uniformering af de dertil hørende ”væsener” f.eks. det lokale brand- og politivæsen, som vi også har uniformer fra.

 


 

 

 

Det private erhvervsliv
I nyere tid er vi blevet vant til at se en mængde forskellige arbejdsuniformer i dagligdagen. Vi er bare ikke altid bevidste om det, for den moderne uniform kan være meget diskret. På mange arbejdspladser viser man hvem de ansatte er, f.eks. ved at anvende firmalogoet på navneskilte, tørklæder eller slips.
Når personalet har direkte kundekontakt er det dog stadig vigtigt at de bærer en meget synlig uniform, og i udstillingen viser vi bl.a. en butiksuniform fra Hydro-Texaco og en serveringsuniform fra Hotel Staurbyskov som eksempler på dette. 
 
Frimurernes uniformFrimurernes uniform består af et sæt ”kjole og hvidt” samt et sæt regalier, der viser medlemmets position i ordenen. De viste regalier blev brugt i foreningen ”Brødrely” i Middelfart i 1890erne og viser at medlemmet havde IV-V grad.

 Firmalogoet er særligt vigtigt på arbejdspladser, hvor mange faggrupper bærer ensartede uniformer, f.eks. på byggepladser. Mange håndværkere anvender den samme kedeldragt som det viste arbejdstøj for elektrikeren, og derfor bliver firmalogoet den genkendelige faktor.

 

 

 

 

 

 

Foreninger og organisationer
Med den stigende fritid for alle dele af befolkningen i løbet af 1900-tallet, voksede interessen for deltagelse i forskellige foreninger og frivilligt arbejde. Tidligere havde foreningerne mest været for mænd fra de højere klasser, som den udstillede frimureruniform er et eksempel på.
I udstillingen ses også en uniform fra Danske Kvinders Beredskab, et lottekorps, der blev stiftet i 1940. Det hørte under det civile luftværn og fik derfor en uniform af militært tilsnit, så de kunne genkendes i befolkningen.
Et eksempel på børneuniformer har vi i FDF-uniformen. Foreningen dannedes i 1902 med det formål at udbrede det kristne livssyn og skabe et fællesskab for børn og unge, uanset social status. Netop derfor er medlemmerne uniformerede, så der skabes et lige udgangspunkt uanset hvilken baggrund man har.

Kulturelle fællesskaber
I nogle kulturelle fællesskaber bruger man en meget ensartet uniform. I udstillingen vises eksempler på disse med en landevejsridders selvkomponerede dragt og en læderjakke med rygmærke fra en lokal motorcykelklub. 
 
Læderjakke motorcykelklubben delfinerneLæderjakken med vest blev brugt af et medlem af motorcykelklubben ”Delfinerne” i 1976.


Begge disse uniformer signalerer en særlig livsstil og ideologi. Landevejsridderne tager alverdens ornamenter og hænger dem på en sort herrejakke som medaljer. Dermed gør de dels grin med udnævnelser og faglige ambitioner, men også med middelklassens pæne og kedsommelige liv symboliseret ved herrejakken - dvs. alt det landevejsridderne tager afstand fra i deres livsførelse.
Læderjakken og vesten fra motorcykelklubben ”Delfinerne” er meget typisk for rockergruppers uniformering. Rygmærket viser dels tilhørsforholdet til en særlig klub og dels, at bæreren har været værdig til at blive optaget i denne. Medlemmerne af ”Delfinerne” gik i uniformen til hverdag og signalerede dermed, at tilhørsforholdet og sammenholdet i gruppen var en vigtig del af deres tilværelse. Sammen med de rygter, der gik omkring medlemmernes æresbegreber, var det en uniform der skabte respekt - og afstandtagen - i Middelfart og omegn i 1970erne.

Tidløse uniformer

Nogen typer af uniformer har formået at modstå forandringer i flere hundrede år. I udstillingen vises en præstekjole og en skorstensfejer-uniform som eksempler på disse. Præstekjolens udseende stammer tilbage til 1500-tallet. Da var den sorte kåbe og den pibede krave sidste mode i de højere klasser, der bl.a. talte præsterne. Præsterne fastholdt denne beklædning da moden skiftede. Kåben og pibekraven var blevet et symbol på præstens status og autoritet og har siden udgjort uniformen for landets præster.
Skorstensfejerens uniform går tilbage til 1800-tallet. Det menes, at den militære karakter med de to rader af blanke knapper stammer fra, at skorstensfejerne tidligere brugte aflagte militærjakker i deres arbejde. Den eneste større ændring af skorstensfejer-uniformen er det materiale, den er lavet af. Uniformen blev oprindeligt fremstillet i molskind, der er hvidt, men som hurtig blev sort i arbejdet. Da man gik over til at sy uniformer i syntetisk materiale begyndte man derfor at anvende sort stof.