Forside arrow Udstillinger arrow Psykiatrisk Samling
Psykiatrisk Samling
Middelfart Sindssygehospital 1888-1999

Psykiatrisk SamlingPsykiatrisk Samling har til huse i en af det tidligere Middelfart Sindssygehospitals bygninger.
Samlingen, som i 1999 blev en del af Middelfart Museum, blev i 2006 nyindrettet til udstillingen Middelfart Sindssygehospital 1888-1999, som fortæller hele den samlede historie om sindssygehospitalet ved Middelfart fra åbningen i 1888 til salget af de gamle bygninger i 1999.
Udstillingen fortæller om hverdag og vilkår gennem tiderne og om den højteknologiske, moderne institution, der gled ned til at være totalt gammeldags, forældet og nedslidt efter 2. verdenskrig. Man kommer hele vejen rundt om hospitalet og dem, der boede og virkede der, og man får et rigt indblik i behandlingen af sindslidelser i Danmark i det 19. og 20. århundrede.

Du finder Psykiatrisk Samling på adressen Teglgårdsparken 17.

Bemærk, at museet er flyttet til Teglgårdsparken nr. 17

Read more...
 
Patienternes dagligdag
DagligdagUdstillingen fortæller om patienternes dagligdag og privatliv - eller mangel på samme. Men der fortælles også om fester og højtider  og om forskellige tiders opfattelse af patienternes behov for sociale aktiviteter.
Read more...
 
Beskæftigelsesterapi
BeskæftigelsesterapiTil stort set alle tider har beskæftigelse været et væsentligt element i behandlingen af sindslidende - som terapi, som bidrag til institutionens drift eller som revalidering.  
Read more...
 
Husholdning i stordrift
Teknik og husholdningBespisning, rengøring, vask og strygning for de mange patienter og det lige så talrige personale har givet en velvoksen husholdning. Og hertil kommer hele den tekniske drift af institutionen, som udstillingen også fortæller om.
Read more...
 
Psykiatrisk behandling
BehandlingForståelsen af psykiske lidelser som en sygdom, der kan behandles, har ført en strøm af vekslende behandlingsformer med sig, og udstillingen fortæller om både medicinsk behandling, terapi og kirurgiske indgreb. 
Read more...
 
Læger, opsyn og alle de andre
PlejepersonaleI mange år var Middelfart Sindssygehospital  en af byens største arbejdspladser, men langt op i tiden også en by i byen, som de ansatte kun sjældent forlod.
Udstillingen fortæller om lægerne, om opsynsmænd og opsynspiger, som med tiden blev til plejere, plejersker og sygeplejersker, og om de mange andre faggrupper, som arbejdede på den store institution.
Read more...
 
Kunst og psykisk lidelse
Billede malet af patientEt lille afsnit af udstillingen er helliget  kunst og psykisk lidelse, og der vises værker af de talrige kendte og ukendte kunstnere, som i tidens løb har været at finde blandt patienterne.  
Read more...