Hvad kan jeg finde på arkivet? 

Middelfart Byarkivs arkivalier er registreret på Arkiv.dk, der bruges som redskab til at søge efter materialet inden besøg på læsesalen. Der kan dog være undtagelser, hvor materialet endnu ikke er registreret.

Byarkivets samling omfatter ca. 130 hyldemeter papirarkivalier, 25.000 fotos, 1.000 trykte bøger, 500 film og 200 lydbånd fra midten af 1800-tallet til i dag. Materialet fordeler sig på følgende kategorier:


Privatarkiver

Privatpersoner
Virksomheder
Foreninger

Det kan f.eks. være bestyrelsesprotokoller, regnskaber, dagbøger, erindringer, breve og avisudklip.

 

Jørgen Grønlykkes avisudklipssamling

Meget omfattende udklipssamling om begivenheder, topografi og gader m.m. i Middelfart og omegn. Samlingen kan ses på Byarkivets læsesal. Forudgående bestilling af materialet er ikke nødvendigt.

 

Se mere her.

 

 

 

Arbejderbevægelsens Lokalarkiv (Ablam)
En omfattende samling skabt af den lokale arbejderbevægelse i Middelfart.

Samlingen er endnu ikke registreret på Arkiv.dk, men der kan søges i samlingen i kartotekskort på læsesalen.

 

 

 

 

Fotos

25.000 fotos, hvoraf nogle kan ses i lav opløsning på Arkiv.dk. Der kan ved henvendelse laves skanninger i høj opløsning.

 

 

 

 

 

Lydbånd

200 lydbånd bl.a. interviews med gamle Middelfartborgere. En del af båndene er transskriberet.

 

 

 

 

 

Historiske kort

 

 

 

 

 

 

 

 

Bogsamling

Byarkivet har en omfattende samling af lokalhistorisk litteratur, der kan ses på læsesalen.

 

 

 

 

 

Vejvisere og telefonbøger

Som del af bogsamlingen findes:
Odense og Assens amters vejvisere 1906-08, 1911-1919,1922-29, 1931-33, 1935.
Skatteliste for Middelfart: 1943/44.
Middelfart Skatte- og Adressebog: 1945-1947, 1949-57.
Middelfart Vejviser: 1959, 1969-2008.
Middelfart telefonbog 1969, 1979, 1981-1991, 1997/98.

  

Aviser 

Middelfart Avis 1857- 31.3. 1894.
Middelfart Venstreblad 1905, 1920-1975, 1989-1990.
Middelfart Socialdemokrat 1906, 1916-1924 og 1927-1960/61.
Middelfart Dagblad 1897.
Tidsskriftet Middelfart Socialdemokrat 1977-2015 står på Byarkivet som depositum.
Melfar Posten 1993-2005 se mere her.

Aviser, der er ældre end 100 år, kan ses på på Statsbibliotekets hjemmeside.

Se også Jørgen Grønlykkes avisudklipssamling øverst på siden.


 

Kopisamling

Middelfart Byarkiv har også en kopisamling af materiale fra Rigsarkivet. I flere tilfælde er dette materiale efterhånden blevet muligt at tilgå på Rigsarkivets hjemmeside.

 

Kirkebøger:

Kirkebøger for Middelfart sogn 1709-1923.

Kirkebøger for Gamborg sogn 1653-1891.

Kirkebøger for Kauslunde sogn 1646-1892.

Kirkebøger for Vejlby sogn 1658-1891.

Kirkebøgerne findes også på Arkivalieronline.

 

Folketællinger: 

Folketællingslister for Middelfart Købstad 1787, 1801, 1834, 1845, 1850, 1855, 1860, 1870, 1880, 1890, 1901

Afskrifter af folketællingerne 1801, 1845 og 1855 findes i ringbind.

Folketællingslister for Middelfart Landsogn 1787-1845. 

Folketællingslister for Gamborg Sogn 1787-1845. 

Folketællingslister for Kauslund Sogn 1787-1845.

Folketællingslister for Vejlby Sogn 1787-1845. 

De originale folketællinger kan også ses i scannet version på Arkivalieronline.
Middelfart Byarkiv bidrager til at indtaste folketællinger i Dansk Demografisk Database, hvor de er søgbare på personnavne m.m.

 

Ud over kirkebøger og folketællinger findes der også på Byarkivet kopier af matrikler, skifte- og fæsteprotokoller, brandtaksationer og dele af Middelfart Magistratsarkiv.