<< Tilbage til Gode historier fra Middelfart



Hospitalets oprindelige park- og haveanlæg

Af Maiken Nørup

De fleste i Middelfart kender parken ved det tidligere statshospital. Området, der nu kaldes Teglgårdsparken, er i dag et åbent parkanlæg, der domineres af store grønne plæner og imponerende træer af forskellige sorter. Det er svært at forestille sig at parken oprindeligt så meget anderledes ud. Ved anlæggelsen i 1888 var parken opdelt i flere pryd- og nyttehaver med fine stisystemer imellem.
Selvom vi ikke de første planer for anlægget, kan vi rekonstruere de overordnede linier ud fra fotografier og oversigtsplaner fra hospitalets første tid.

60 tønder landbrugsjord

I marts 1884 vedtog regeringen, at der skulle bygges et sindssygehospital ved Middelfart. Her havde man fundet en ideel byggegrund, der lå tæt på, men alligevel afsondret fra byen og i naturskønne omgivelser nær vand og skov. Netop disse forhold optimale, da man i datidens behandling lagde vægt på, at patienterne ikke blev forstyrret af købstadens travle liv, men fik et ophold i rolige og smukke omgivelser.

 

Fotografiet er taget i 1887 og viser det sumpede areal, hvor den nuværende dam senere blev udgravet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I løbet af sommeren blev byggegrunden på ca. 60 td. land opkøbt fra forskellige grundejere i Middelfart by. Disse var hotelejer Behrend, teglværksejer Petersen og arkitekt Chr. Michelsen samt avlsbrugerne Chr. Rammeskov, R. Poulsen, I. Honoré, I.S. Johansen og P. Sørensen.
Avlsbrugere var en betegnelse for de bønder, der havde deres gårde beliggende inde i byen og deres jorden uden for. Den opkøbte jord var således landbrugsjord, hvoraf nogle lodder blev brugt til græsning, og andre blev dyrket, ganske som man gjorde det på almindelige bondegårde.
Byggeriet af hospitalet gik i gang, og i foråret 1888 var man nået så langt, at det var tid til at få ansat en gartner, der kunne anlægge parken og haverne omkring hospitalet.

 

Gartner Lindhardt Stillingen som gartner blev slået op i april 1888 og af de 120 ansøgere faldt valget på gartner Hans Lindhardt fra Hellerup. Årslønnen var på 1400 kr. samt familie-bolig med brændsel til opvarmningen. Lindhardt havde samme aflønning som reservelægerne, og dermed kom han til at tilhøre toppen af hierarkiet på hospitalet.  

 

 

Her er de nytilplantede haver ud mod den nuværende Brovej fotograferet omkring 1888. Rundt om hospitalets grund blev der opsat hegn og plantet tjørnehække, der holdt patienterne inde og nysgerrige ude. Eneste indgang til hospitalet var porten. Ved siden af porten i bygningen tv. boede portneren og den tilsvarende bygning th. var gartner Lindhardts funktionærbolig.

 

 

 

 

 

 

 

Lindhardt gik nu i gang med at omdanne landbrugsjorden til park og til mindre pryd- og nyttehaver.
Langs hospitalets hovedvej blev plantet træer, og på arealerne fra vejen til de store bygninger blev der anlagt plæner.
På bagsiden af de store patient-bygninger blev der anlagt mindre haver. Her var dels patienthaver med plæner og blomsterbede indrammet af buske og træer, og dels køkken- og frugthaver med hække eller plankeværk omkring.
På datidens institutioner havde man en vis grad af selvforsyning, og derfor udgjorde nyttehaverne en forholdsvis stor del af arealet.
Endelig var der også en del private haver på området. Hele personalet havde bopælspligt, men kun de øverste i hierarkiet, bl.a. overlægen og forvalteren, havde private haveanlæg ved deres boliger. Om det også var Lindhardt, der anlagde disse privathaver, ved vi ikke, men vi kan formode, at de også har hørt under den samlede plan for området.

 

Brug og udbytte Indtil 1920erne var behandlings-mulighederne meget begrænsede. For mange patienter bestod behandlingen i en rolig og regelmæssig dagligdag, der vekslede mellem fysisk arbejde og afslapning og afsluttede med en lang nattesøvn.
I denne behandlingsform spillede hospitalets park og have en stor rolle. Dels var mange af patienterne - især de mandlige - beskæftiget på ”udeholdene”, der tog sig af vedligeholdelsen af de grønne områder. Dels blev patienthaverne brugt til afslapning og til at trække frisk luft, hvilket i sig selv blev anset for gavnligt for den mentale tilstand.
Og patienterne opholdt sig meget af tiden i haverne. Fra fotografier ved vi bl.a. at lægerne gik stuegang, og kvindelige patienter lavede håndarbejde i haven, og at måltider lejlighedsvis blev indtaget under de
store træer om sommeren. 
 

 

Patienter på havearbejde omkring år 1900 Selvom udbyttet fra frugt- og nyttehaverne var stort, var gartneriet ikke en guldgrube. I regnskaber 1899/1900 er indtægterne opgjort til 3.572,82 kr. men udgifterne løb op på 2.968,70 kr. Udgifterne dækkede bl.a. indkøb af gødning og lønudgifter til gartneriets ansatte.
 

 

 

 

 

 

 

 

 

I måltiderne indgik som regel nogle af de mange grøntsager, der blev dyrket i haverne. I regnskabet for året 1899/1900 kan man se, hvor stort et udbytte haverne gav. Dette år blev der dyrket 49 forskellige afgrøder, og udbyttet var bl.a. på 5367 kg. hvidkål, 2889 kg. kartofler og 2038 kg. gulerødder.

  

 

Gartner Lindhardt anlagde en allé af store træer langs hospitalets hovedvej, men da træerne voksede til, blev alleen tæt og dominerende. Tidligere ansatte husker, at træerne gav hospitalet et dystert præg, og mange var glade, da de blev fældet omkring 1950erne.

 

 

 

 

 

 

 

 

Der blev også dyrket finere grøntsager bl.a. 800 kg. grønærter og 666 kg. asparges, og så var der mere specielle afgrøder som meloner, hvor udbyttet var på 269 kg. og ferskner, der ikke var helt så stor en succes, idet der blot blev høstet 3 kg. Men måske har disse mere eksotiske afgrøder haft Lindhardts særlige interesse, for vi ved, at han tog udsøgte dele af produktionen med på udstillinger, hvilket indbragte ham både guld- og sølvmedaljer.

 

 

Tiden efter Lindhardt Hans Lindhardt gik på pension i 1923 efter 35 år som overgartner på hospitalet. I årene herefter blev hospitalsområdet gradvist omdannet til den park vi kender i dag.
Indtil slutningen af 1940erne blev der stadig dyrket frugt og grøntsager med et godt udbytte, men de mindre nyttehaver bag patientbygningerne var nu sløjfet, og i stedet var der anlagt en stor køkken- og
frugthave på markarealet ned mod Fænøsund. 


 

Hospitalet fotograferet i 1958. Mod Fænøsund ses den store køkken- og frugthave, men ellers er parken begyndt at se ud, som vi kender den i dag med de store plæner og flotte træer.
 

 

 

 

 

 

 

 

 


I løbet af 1950erne blev parken moderniseret og åbnet for offentligheden. De store træer langs hospitalets hovedvej blev fældet, og i patienthaverne forsvandt mange af de gamle lysthuse og blomsterbede.
I 1976 overtog Fyns Amt hospitalet. Herefter blev der foretaget en registrering af alle parkens træer og lavet planer for nyplantninger, således at parkens karakteristiske udseende med store plæner og træer kunne bevares for fremtiden.
Det er dette arbejde, der ligger til grund for at parken stadig er et populært tilholdssted for Middelfarts borgere.