Billedgalleri

Se hele galleriet

Hospitalsbyggeri 

 

I 1840erne rejste læger en debat om de sindssyges forhold herhjemme. De mente at tiden var inde til en reform af sindssygevæsenet. De sindssyge skulle ikke længere holdes indespærret uden behandling. I stedet skulle der oprettes moderne hospitaler, hvor de kunne få professionel omsorg og behandling. Sindssygehospitalerne skulle kun optage sindssyge patienter, åndssvage måtte skilles fra og indsættes på andre institutioner.


Fra midten af 1800 tallet blev der anlagt en række moderne sindssygehospitaler over hele landet: Risskov ved Århus 1852, Oringe ved Vordingborg 1858, Viborg 1877, Middelfart 1888, Nykøbing Sjælland 1915, Vester Vedsted 1921 og Augustenborg 1932.
 

Fælles for de nye institutioner var, at de blev placeret i rolige og naturskønne omgivelser på afstand fra storbyernes hektiske liv. Dengang mente man, at de smukke omgivelser ville medvirke til, at patienterne fik det bedre. En rolig og regelmæssig hverdag var også nødvendig i behandlingen. Derfor var området omkring hospitalerne aflukket med hegn, der holdt patienterne inde og nysgerrige ude.

 

Middelfart Sindssygehospital

Middelfart Sindssygehospital blev indviet 3. november 1888. Det var opført ud fra tidens opfattelse af, hvordan et moderne sindssyge-hospital skulle indrettes. Hospitalet var en hel lille by med eget vand- og gasværk, vaskeri, kirke og kirkegård samt bygninger til patienter og boliger til personalet. Det åbne område omkring bygningerne var anlagt til køkken- og frugthaver, hvor høsten blev brugt i køkkenet, samt til prydhaver, tennis- og boldbaner, som patienterne kunne bruge.

Mandsafdelingen lå i bygningerne til højre, kvninderne til venstre. Kurhusene, der ligger tættest ved vandet, husede de nyindlagte samt de og helbredelige patienter. De øvrige bygninger husede de kronisk syge patienter. Ved nogle af disse bygningerne var der opført cellegårde til afdelingerne for de mest urolige patienter. I midten af hospitalet lå de forskellige administrationsbygninger. Hovedbygningen var indrettet med overlægens lejlighed samt kirke- og festsal. De øvrige husede køkken, maskinhus, vaskeri og kontorer. Kapellet og kirkegården lå afsondret fra de øvrige bygninger.