Fra hospital til hjem

 

På Sindssygehospitalet i Middelfart var indretningen af sengestuerne enkel og anonym som på almindelige sygehuse helt op til 1970erne. En plejer husker således: "Der var gerne en taburet til hver seng. Der blev deres tøj lagt på, og den blev sat ud på gangen om aftenen. Det var, hvad de havde."
Selv om mange patienter var indlagt i årevis, havde de ikke mulighed for at omgive sig med private ting, f.eks. møbler eller billeder. Patienterne fik bare en tildelt seng, og sengestuerne blev låst, når patienterne var kommet op om morgenen.

Patienterne fik dog efterhånden større frihed. Omkring 1950 blev den store jernport, som var den eneste adgangsvej til hospitalet, åbnet. Herefter kunne patienterne på de åbne afdelinger bevæge sig frit ind og ud af hospitalet, men de skulle huske at overholde spise- og sengetider.

 

Et gammeldags hospital

I 1952 fik hospitalet en ny overlæge, og han var chokeret over den gammeldags indretning: "Der var trægulve og skodder for alle vinduerne. Mange patienter var urenlige, så man behøver ikke megen fantasi til at tænke sig, hvordan lugten var, når der siden 1888 var sivet urin ned på gulvet under sengene."
På det tidspunkt var der stadig afdelinger, der var indrettet med de samme møbler som ved åbningen i 1888. Overlægen sørgede for, at hospitalet blev moderniseret, og afdelingerne blev indrettet med møbler, billeder og blomster, så de blev mere hyggelige.

Eget værelse

I starten af 1970erne blev aflåsningen af sengestuerne og adskillelsen mellem kvindelige og mandlige patienter opfattet som gammeldags og ude af trit med den moderne behandling. Sengestuerne blev nu opfattet som patienternes værelser, og de fik lov til f.eks. at opsætte plakater og anskaffe musikanlæg.
Man begyndte også at få blandede afdelinger, hvor de mandlige og kvindelige patienter havde hver deres sengestuer, men kunne mødes i afdelingernes opholdsrum.


Væk med uniformen

Personalet ændrede også udseende i disse år.
I 1950erne mindede de mandlige plejere stadig om politibetjente, når de havde deres sorte uniformer på. De kvindelige plejere havde en uniform, der mindede om sygeplejerskeuniformen på almindelige hospitaler, og alle læger var iført hvide kitler.

I starten af 1980erne blev uniformerne helt afskaffet. Efterhånden som afdelingerne fik et mere hyggeligt og hjemligt præg, virkede uniformerne forældede, og plejere, sygeplejersker og læger begyndte at gå på arbejde i deres almindelige tøj.