Billedgalleri

Se hele galleriet

Historien om Antoinette


Antoinette blev født i 1866 og indlagt på Hospitalet i 1894. Hun var dengang lige fyldt 28 år, og i journalen skriver lægen, at hun havde fået: "(…) en særdeles god Opdragelse, er dog aldrig bleven overanstrengt", og at hun havde "(…) været Genstand for megen Forkælelse og Beundring". Lægen skriver også, at hendes første psykose udviklede sig i puberteten.

Da Antoinette fyldte 14 år, begyndte humøret at svinge fra "tavs, overspændt Grublen" til, at hun blev "overstrømmende livlig og meget pirrelig". Som 17-årig blev hun indlagt til observation og tilbragte efterfølgende et halvt år på et sindssygehospital. Efter udskrivelsen opholdt hun sig skiftevis hjemme hos sine forældre og hos sin familie på landet.


I de følgende år var hun i perioder meget urolig, hun talte højt med sig selv, og hun led af søvnløshed. Hun fik vrangforestillinger og skrev dagbog og breve om indbildte kærlighedsforhold til mænd, hun aldrig havde talt med. Om natten havde hun vist sig letpåklædt i vinduet, mens hun sang højt eller råbte til forbipasserende. Familien blev for alvor bekymret, da hun "(…) ogsaa gav sig i Lag med forskellige Bønderkarle i Landsbyen, hvem hun satte Stævnemøder og spadserede med om Aftenen".

Hun blev indlagt på sygehuset i Odense og efter et par uger overflyttet til Sindssygehospitalet i Middelfart den 23. januar 1894. Ved indlæggelsen skriver lægen, at Antoinette led af mani, og at hun var meget urolig og optaget af egne forestillinger og hallucinationer. Det var meget vanskeligt for lægen at komme til at undersøge hende, og da hun bed ham i overarmen, blev undersøgelsen afbrudt. Hun sov kun få timer i døgnet og hun ville ikke spise noget, og derfor blev hun tvangsmadet med maltose.

31. januar 1894 noterede nattevagten: at Antoinette "har i Nat sovet noget og ellers ligget roligt (…)".
Næste notat blev skrevet få timer efter: "Kl. 7.00 fandtes hun død i samme Stilling, endnu varm".