<< Tilbage til Gode historier fra Middelfart



Guldkronen fra Middelfart

Af Harriet Hansen

”Der er i går eftermiddags lidt før kl. 5 gjort et fund i Middelfart, som allerede giver genlyd udover hele landet. En gylden helgenkrone og et pragtfuldt krucifiks med tilhørende gylden kæde blev fremdraget af jordens gemmer og i forholdsvis god stand bragt op som et bud fra henfarne slægter til det nuværende Danmark".

 

Så poetisk udtrykte Middelfart Venstreblad sig i avisen onsdag den 4. oktober 1933. Men hvad skete der, og hvad var der fundet?

 

Fundet af guldkronen 

Baggrunden var det store byggeri på den første Lillebæltsbro. Værtshusene i Middelfart havde kronede (undskyld!) dage, og ejendommen Torvet 2 blev i 1933 købt af Elfriede Andersen, forpagter af Centralcaféen i Algade 33, for at blive indrettet til restauration. Myndighederne forlangte imidlertid mere højloftede lokaler, så gulvet skulle sænkes. Gulvbrædderne blev fjernet, og man begyndte at grave ud.

 

Finderne og fundet. Arbejdsmændene
H.P. Hansen tv. og Marius Larsen th. 
Finderne fik 1000 kr i findeløn.
(Foto: Det kongelige Bibliotek).


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det var arbejdsmand Marius Larsen, der kastede en skovl-fuld jord og murbrokker ind i den anden stue, hvor hans kollega H.P. Hansen straks så en skinnende kæde og kors. I næste greb stødte Larsen på noget andet – som viste sig at være dele af en krone. Forsigtigt samlede de to de fine stykker og tog det med over i Algade 33, hvor delene blev  asket. Samme aften blev det hele bragt over gaden til Middelfarts førende museumsmand, branddirektør Chr. Behrendt, der var formand for museumsforeningen, en energisk lokalhistoriker - og gammel skolekammerat med direktør ved Nationalmuseet M. Mackeprang. Nationalmuseet blev da også adviseret hurtigst muligt.


Næste formiddag blev tingene undersøgt af guldsmed Øelund, der konstaterede, at det dog ikke var det pure guld, men lueforgyldt sølv.
Så blev det hele fotograferet og sendt med jernbane til København. På dette tidspunkt svirrede rygterne i alle landets aviser om kongekroner, helgenkroner, Christian II i Middelfart før sit fald, osv.
Fredag den 6. oktober indfandt museumsassistent Køhlert sig for at besigtige stedet, og da den opgravede jord stadig lå i stuen ved siden af, soldede han det hele - over et vogn-læs var der. Det vil sige - han sigtede den løse jord og fandt derved en hel samling små og større dele af kronen. 

 

 

Skitse over fundstedet, udført af Chr. Behrendt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

På Nationalmuseet blev kronen og korset gennemgået, og kronens mange dele loddet sammen så godt det lod sig gøre. Kronen var noget medtaget af den hårde medfart, mens korset var i bedre stand.

Efter konserveringen fik middelfarterne lejlighed til at se det fine fund, idet det kom til Middelfart den 15.-17. november 1933.
De blev udstillet først i skolens gymnastiksal, hvor alle klasserne fik lejlighed til at komme, og derefter i byrådssalen på Middelfart Rådhus i Algade 6. Alt i alt så 4220 personer fundet. Adgangen var gratis, og hele arrangementet organiseret og finansieret af museumsforeningen. Derefter gik tingene tilbage til Nationalmuseet som danefæ, og der har de været siden.

 

Der blev dog en lille trøst for Middelfart

En anonym velgører, som det hed i datidens sprog, bekostede afstøbninger af krone og kors, og kopierne blev udarbejdet af samme William Larsen, som havde haft ansvaret for konserveringen af krone og kors for Nationalmuseet.
Selv om kopier ikke er det samme som originaler, så har det dog for Museet været en god måde at fortælle om fundet på. Vores krone er desuden hel - og ikke så kostbar at sikre og forsikre!

 

Krone og kors

Men hvad var det så, der blev fundet, og hvad ved vi om det?
Egentlig ikke forfærdelig meget. Det sikre er, at begge dele dateres til begyndelsen af 1500-årene. Tiden lige før reformationen i 1536. Kronen kan have været en helgen-krone, antagelig en Maria-krone, og den er så stor, at den passer til et moderne hoved.
Den er også leddelt, så størrelsen af det hoved, den sidder på, kan variere. Det tyder på, at den har været beregnet til at bruges som brudekrone.
Det ene udelukker ikke det andet: En helgenkrone kunne sagtens udlejes til brug ved bryllupper.

Korset er hult, så der har været plads til et relikvie – en hellig ting, for eksempel med tilknytning til en helgen, som man i den katolske kirke brugte (og bruger), og som var noget af det, der forsvandt med lutherdommen. Korset var dog helt tomt, da det blev fundet. Det kan have været et brudgoms-kors, men også sagtens være beregnet for en højtstående gejstlig som en abbed, biskop eller lignende.

 

Kronen fra Middelfart. Bemærk, at kronen her holdes sammen af en metalring foroven, lige som på Middelfart Museums kopi, mens ringen ikke er med på det nyere foto øverst på siden.
(Foto: Nationalmuseet).

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  

Hørte kors og krone til i Middelfart?

Ikke engang det kan vi være sikre på. Under uroligheder i Jylland er der altid kommet folk over Bæltet til Fyn. Middelfart kirke var heller ikke så stor og rig, at det er sandsynligt, at den har ejet sådanne pragtsager. Kronen har f.eks. hørt til en statue på højde med et menneske. Har Middelfart kirke virkelig haft sådanne?
Og hører kors og krone sammen?
Det kan de gøre – men det behøver de ikke. Romantiske sjæle kan se brud med krone og brudgom med kors skride ned ad kirkegulvet. Men vi aner det ikke.

Hvornår skatten er lagt ned, kan vi også kun gisne om. Begge tingene er jo ganske kostbare og uden spor af slid, dvs. de kan ikke have været i brug ret længe. Korset er ubetinget katolsk, og de to forhold tyder på, at vi skal se på urolighederne i 1520erne og 1530erne (Christian IIs fald og Grevens Fejde).

 

 

Torvet omkring år 1890. Oprindelig var det en lang bygning, der udgjorde Torvets nordside. Torvet 2 og Torvet 3 blev fornyet omkring 1880, men den sidste del er revet ned. Guldkronen blev fundet under gulvet i Torvet nr. 2 (til venstre). (Foto: L. Sick).

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Her kan have været mange grunde til at skjule fine ting. De er blevet svøbt i et stykke klæde og lagt ned i, hvad der i 1933 blev opfattet som et gammelt ildsted.
Det betyder, at der må have ligget et hus på samme sted i 1500-tallet, men med beliggenheden på Middelfart Torv er det også ganske sandsynligt. Huset ligger ved vejen til den lille bro (i modsætning
til den store skibsbro for enden af Brogade), og alt tyder på, at torv og bebyggelse rækker tilbage til middelalderen.

 

”Guldkronen” restaurant og værtshus
i Middelfart, 1934.
(Foto: Türck. Det kongelige Bibliotek).

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

At skatten ikke er blevet hentet igen – ja også her kan man forestille sig meget. Så alt i alt kan enhver med god fantasi finde på historier, der kan være lige så sandsynlige som dem, historikerne kan komme frem med.
I anledning af 75 års dagen har værtshuset Guldkronen, der jo fik sit navn efter fundet, fået lov til at låne vores krone. Men bare rolig, museet får den dog efter få dage tilbage igen, for det er en af de gode historier i udstillingen i Henner Friisers Hus, og den kan vi ikke undvære.

 

 

Korsets forside har i midten Jesus på korset under ind-skriften INRI (Iesus Nazareus Rex Iudaeorum).
I korsets ender er anbragt de fire evangelist-tegn: Øverst ørnen, symbol for Johannes, til højre oksen, symbol for Lukas, for neden englen, symbol for Matthæus, og til venstre løven, symbol for Markus.
(Foto: Nationalmuseet).

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Korsets bagside har i midten den hellige jomfru Maria med Jesusbarnet. Øverst en granatblomst. Til venstre apostlen Simon med sav. Nederst den hellige Christoffer, bærende på Jesusbarnet.
Til venstre apostlen Paulus med sværd.
(Foto: Nationalmuseet).