Billedgalleri

Se hele galleriet

Gale og afsindige

 

 

Siden middelalderen havde man omtalt de sindssyge som "rasende" eller "gale". De ord blev også brugt i Danske Lov fra 1683. I 1700-tallet beskrev man også de sindssyge med ord som "afsindige" og "sindsurolige". Betegnelsen "vanvittighed" blev også brugt, men det betød "uvidende" og blev også anvendt om psykisk udviklingshæmmede. Langt op i 1800-tallet skelnede man ikke mellem åndssvage og sindslidende.

På Sct. Hans Hospital delte man i sidste del af 1700-tallet de indsatte i tre kategorier: de uhelbredeligt syge, de afsindige og de venerisk syge. Den sidste gruppe var mennesker, der var blevet sindssyge af kønssygdommen syfilis, som man dengang ikke kunne kurere.
1700-tallet kaldes Oplysningstiden, fordi man lagde mere vægt på fornuften og naturlige forklaringer. Nu begyndte man at forklare sindssyge ud fra den syges omgivelser og måden, han havde levet på. Han havde måske fået "en kælen og uheldig opdragelse". Den kunne skyldes ulykkelig kærlighed, eller at andre havde fået den syge til at leve på en dårlig måde.

At levevilkårene havde betydning, gjorde en engelsk læge opmærksom på i en lille afhandling fra midten af 1600-tallet. Heri argumenterede han for, at når så mange englændere led af en sindssygdom, der blev kaldt melankoli, hang det sammen med den store befolkningstæthed i byerne.

I Oplysningstiden kom flere læger til at interessere sig for sindssygdomme. Der blev udviklet flere systemer, der beskrev forskellige typer af sindssyge.