Billedgalleri

Se hele galleriet

Fra sagnene

 

 

Jo længere vi går tilbage i historien, jo sværere er det at finde kilder om, hvordan det var at være psykisk syg. Vi har ikke på samme måde som senere sygejournaler fra hospitalerne, men det er alligevel muligt at finde forskellige beskrivelser og beretninger om folk, der kan have lidt af en psykisk sygdom.

Det er svært at vurdere, hvad vi ville kalde sygdommene i dag, men herunder kan du læse en række historier hentet i en samling af danske sagn. Et sagn er en gammel historie, der ofte er blevet fortalt fra mund til mund, og derfor kan man ikke vide, præcist hvor den stammer fra, og om det sagnet fortæller, virkelig er foregået. Men beskrivelserne af de syge folk kan alligevel give en fornemmelse af, hvordan man har set på psykiske sygdomme før i tiden.

 

Onde ånder

"Når nogen var besat af en ond ånd, lagde man gerne en bibel under den syges hovedpude, lod læse bønner over ham og sørgede for, at der i loftet eller i vinduet kunne findes et lille hul, hvorigennem den onde ånd kunne jages ud. Dertil hentede man gerne præsten, som for det meste fik bugt med fjenden …"
(Bearbejdet og forkortet efter Evald Tang Kristensen: Danske sagn, 1980)

 

Elleskudte og elverpiger

Hvis en mand om natten skulle over en hede eller et sumpet område, risikerede han at møde elverpiger. De var blege og meget smukke unge kvinder, der var hule i ryggen. Elverpigerne forsøgte at få manden til at danse med dem. Lod han sig lokke, ville de danse med ham så vildt og længe, at han som regel døde. Overlevede han, ville han være blevet sindssyg af mødet med elverpigerne.

Lagde man sig til at sove i en elvermose, kunne man blive elleskudt (sindssyg):
"En pige har fortalt, at da hun var fuldvoksen, lå hun og sov i en ellemose. Man da hun rejste sig, var hun forstyrret i hovedet og blev siden rent tosset. Da hun var tyve år, blev hun døbt i kirken og blev straks bedre."

(Bearbejdet og forkortet efter Evald Tang Kristensen: Danske sagn, 1980)

 

Et forhekset barn

"I en gård i Nørre Nissum boede en mand og en kone. Konen kunne hekse, sagde man. Det var mærkeligt, for hun var sød og venlig mod alle. Manden og konen havde et lam, som gik ind på naboens mark og spiste af kornet. Da det skete flere gange, sendte naboen sin datter hen for at sige, at manden og konen skulle holde lammet hjemme. Det lovede manden at sørge for. Men da pigen gik hjemad, slog konen streger i luften efter hende. Derefter blev pigen vanvittig.
Hendes far opsøgte en klog mand for at få at vide, hvad der kunne gøres for pigen. Den kloge mand sagde, at pigen var blevet forhekset, men det var der råd for. Når faren kom hjem, skulle han lukke pigen ind i et mørkt værelse. Her skulle hun være i tre døgn. I den tid måtte ingen se til hende eller spørge til hende, for så ville hun ikke blive rask.
Faren gjorde, som den kloge mand sagde. Han stillede sig på vagt for at sikre, at ingen gik ind til pigen, og ingen spurgte efter hende. Men den anden dags aften gik farens pibe ud. Han gik ind i køkkenet for at hente en glød til at tænde den. Men pludselig dukkede nabokonen op. "Hvordan har din lille datter det?", spurgte hun. Derfor blev pigen ved med at være syg. Senere prøvede faren igen at lukke datteren inde. Denne gang hjalp det, og pigen blev så rask og klog, som hun havde været før."


(Bearbejdet og forkortet efter Evald Tang Kristensen: Danske sagn, 1980)