Forskning i hjerner

 

At psykisk sygdom har at gøre med vores hjerne og den måde hjernen arbejder på, har man længe været klar over. Derfor har man længe interesseret sig for at finde måder at undersøge hjernen på og finde ud af, hvordan den virker. Man håber at blive klogere på, hvad psykiske sygdomme er og dermed blive bedre til at behandle og helbrede patienter med psykiske sygdomme.

 

Forskerne ved meget om, hvordan hjernen styrer vores muskler og mange andre af kroppens funktioner, men det er stadig en gåde, hvordan vores følelser fungerer. Derfor er psykiske sygdomme stadig meget gådefulde og svære at helbrede.

Hjerner i formalin

 

I et lagerrum i Århus ligger næsten 9455 hjerner og venter på at blive undersøgt. Fra 1945 til 1982 indsamlede man hjerner fra patienter, der døde, mens de var indlagt på et af de danske psykiatriske statshospitaler. Meningen var, at hjernerne på et tidspunkt skulle undersøges, så forskerne måske kunne blive klogere på, hvad psykisk sygdom er. De ældste har ligget i formalin siden 1945 og er derfor stadig velbevarede. Hjernerne opbevares i plasticspande, hvor formalin forhindrer, at de går i forrådnelse.
Spandene står i lange rækker på stålreoler, og de har alle et nummer. På den måde kan man holde styr på, hvilke hjerner og patienter, det drejer sig om. Man har stadig patienternes journaler liggende, og man regner med at kunne få nye oplysninger ved at undersøge hjernerne med nutidens teknik og sammenligne med journalernes beskrivelser af sygdomsforløbet.

Patienterne gav ikke selv tilladelse til, at lægerne måtte gemme deres hjerne og bruge den til senere undersøgelse. Det er blevet diskuteret, om det er etisk korrekt at tage dele fra en dødt menneskes krop og gemme det uden at få lov. Da man begyndte at samle hjernerne ind, var det ikke et spørgsmål, der blev diskuteret, men i dag er det ikke længere tilladt. I dag må man kun bruge døde mennesker til forskning, hvis den afdøde selv har doneret sin krop til videnskabelige formål.

Hjernesamlingen på Psykiatrisk Hospital i Århus er den eneste af sin slags i Nordeuropa. Samlingen har bl.a. været anvendt til forskning i skizofreni og Alzheimers sygdom. Med udviklingen af ny scanningsteknologi er samlingen igen blevet aktuel. Samlingen gør det muligt at studere hjernevævet på celleniveau, og den forskning kan hjælpe til udviklingen af ny medicin, bl.a. mod depressioner.

Målinger af hjerneaktivitet

I slutningen af 1700-tallet udviklede en østrigsk læge, F.J. Gall, en idé - frenologien - om, at man kunne aflæse et menneskes sjælelige egenskaber ved at måle kraniets facon. Han mente f.eks., at kriminelle havde særlig hovedform, og det samme gjaldt folk med forskellige psykiske sygdomme.

I dag ryster man kun på hovedet ad den slags tanker, men ideen om, at man kan se psykisk sygdom i hjernen, har man ikke helt forladt. Med moderne scanningsteknik kan man i dag lave billeder af hjerneaktivitet og se hvilke dele af hjernen, der arbejder. Ved at sammenligne målinger af raske og syge mennesker, bliver lægerne i disse år klogere på, hvordan sygdommene påvirker hjernen. Man håber, at det kan føre til nye behandlingsmetoder.