For meget brændevin 1737

 



Under marsvinjagt i januar 1737 omkom en af jægerne – af for meget brændevin. Det blev til  en sag for myndighederne. Byfogeden i Middelfart indberettede hændelsen til stiftsbefalingsmanden med følgende ord:
 
"Det har tildraget sig her i Middelfart i går, at marsvinsjægerne var på søen at jage, men vejret blev så hårdt, at de ikke kunne holde søen, men retirerede sig til Fønsskov, og der kom de ind til en mand, hvor de fik øl og brændevin. De var 9 og fik alle noget til rekreation. En af dem, Søren Schou, opmuntrede de andre, at om de ville spendere en pot brændevin på ham, ville han drikke den helt ud, ihvorvel han tilforn havde fået sin part for 4 skilling. Og som han efter så overmåde stærk drik var betynget, er han overført til Middelfart i går aftes silde i sit iboende hus, ganske beskænket og overmåde fuld, og døde om natten ved 1 slet uden at kunne gøre rede eller rigtighed for sig, men hensov som et umælende kreatur".
 
Byfogeden ville høre, om afdøde skulle jordes på kirkegården eller udenfor. Stiftsbefalingsmanden var mild i sit svar og gav tilladelse til, at afdøde kunne begraves en aften i stilfærdighed på kirkegården, dog under forudsætning af biskoppens tilladelse.
 
Men retten skulle også gå sin gang og der holdtes forhør. Marsvinjægerne var grundet elendigt vejr gået i land hos Niels Træskomand på Fønsskov, hvor både ladefogden fra Fønsskov og ladefogeden fra Tybrind i forvejen sad bænket. Ingen af jægerne kunne erindre noget om et væddemål om en pot brændevin. Dog havde Søren Schou fået nogle pægle, så man måtte bære ham ombord i båden. Ved ankomsten til Teglgårdsskoven måtte man sende bud i byen efter en vogn.
 
Det kom i øvrigt frem under forhøret, at Niels Træskomand på Fønsskov slet ikke havde tilladelse til at udskænke brændevin. Birkedommeren på Wedellsborg forfulgte efter yderligere forhør dog ikke denne sag.