<< Tilbage til Gode historier fra Middelfart



Fabrikkernes indmarch på Nordvestfyn

Af Harriet Hansen

Algades østlige ende omkring 1890Algades østlige ende omkring 1890. Hess’ nye forhus, bygget 1868, er det tredje hus fra venstre. Bagved bredte fabriksbygningerne sig.
 

Fra midten af 1800-tallet fik Nordvestfyn egentlige fabrikker med maskiner.
Jernstøberiet i Middelfart fra 1852 er et typisk eksempel på købstædernes jernstøberier, der med en beskeden start udviklede sig til en betydelig virksomhed i 1880erne og 1890erne.


 
 

Brevhoved fra 1890erneBrevhoved fra 1890erne med bygninger i en idealiseret streg.

Hess lå i den driftige forstad uden for den gamle by. Allerede i 1870erne byggede man stort nyt forhus ud mod Algade og med store udstillingsvinduer, så komfurer og kakkelovne kunne præsentere sig bedst muligt.

 

 

 

 


Stue fra villa hesslund med hess kaminStue fra Villa Hesslund med Hess-kamin. Behovet for kaminer, ovne og komfurer var baggrunden for virksomhedens vækst.

 



Hess’ dampfløjte var med til at sætte en ny rytme i byen: Om morgenen, når fabrikken startede og arbejderne skulle møde, to gange midt på dagen, når middagspausen begyndte, og når arbejdet skulle starte igen, og endelig om aftenen, når arbejdsdagen var slut. Snavsede støberiarbejdere, der først hjemme kunne få bad og skiftet tøj, blev et almindeligt syn.


Hess’ støberi omkring 1905Hess’ støberi omkring 1905.

Men det var ikke kun i byen, at der kom fabrikker. Et lille husmandssted syd for Gelsted station blev fra 1873 centrum for en forunderlig fabrik, der producerede piske (hestepiske, ridepiske og lignende) og stokke. I begyndelsen af 1900-årene var der over 100 ansatte.

 

 

 

Lunghøj stokke  og piskefabrik omkring 1910Lunghøj Stokke- og piskefabrik omkring 1910. En virksomhed på landet med over 100 medarbejdere. Virksomheden blev gennemgribende moderniseret i 1919, men overlevede ikke efterkrigstidens krise og lukkede helt i 1929.

Med 1890erne kom det helt store gennembrud. Virksomheder som Hess fik store maskiner, drevet af dampmaskiner, og elektrisk lys var blevet en naturlig ting i en større fabrik.


De nye fabriksbygninger i nørre aabyDe nye fabriksbygninger i Nørre Aaby med Rasmus Andersen og familie, 1896. Frem til sin død i 1929 var Rasmus Andersen iværksætter i stor stil.

I stationsbyen Nørre Aaby blev Rasmus Andersen grundlægger af en større koncern, ville vi kalde det i dag, med cykelværket Grand i spidsen.
Han byggede en stor fabrik i 1896, også her med elektrisk lys, og fra 1905 fik han et egentlig elværk, der også solgte strøm til stationsbyen.

 


Luftfoto af nordisk kabel og traadLuftfoto af Nordisk Kabel og Traads trådværk i Middelfart. Trådværket blev solgt til amerikanske ITW i 2001, og produktionen er koncenteret om pistolsøm.

Rasmus Andersen byggede og drev mange små jævnstrømsværker, mest på Fyn, men også i Jylland og i det øvrige land, og faktisk har Vestfyn sin egen specielle historie om el på landet, takket være Rasmus Andersens virksomheder.


 Grovtrækket omkring 1915
Grovtrækket omkring 1915 i nye luftige bygninger med jernbetontag
.

Egnens helt dominerende fabrik kom til i 1899 – Nordisk Kabel- og Traadfabrikkers trådværk i Middelfart. Placeret tæt ved byens banegård, og ned til stranden, hvilket senere gav mulighed for at anlægge egen havn.

 

  


 

Sømpakkeriet omkring 1910Sømpakkeriet omkring 1910. Også kvinder var i stor stil ansat på fabrikken.

NKT – "kabelen", "fabrikken" – kom til byen udefra. I modsætning til de øvrige virksomheden var den ikke groet frem lokalt, men anlagt i en bevidst strategi af det københavnske selskab.

På NKT blev der fremstillet skruer, søm, pigtråd, møbelfjedre og mange andre ting, der havde det tilfælles, at grundmaterialet var råtråd. NKT var styret fra København, men havde i mange år en direktør i spidsen for Middelfart-afdelingen.


På vej hjem til middag omkring 1910På vej hjem til middag omkring 1910. En lang middagspause sikrede arbejderne mulighed for at nå hjem til den varme middagsmad.