Billedgalleri

Se hele galleriet

Efter 1970

Åbningen af den nye Lillebæltsbro i 1970 gav en øjeblikkelig lettelse på vejsystemet omkring Lillebælt.
I Middelfart kunne man atter komme fra syd til nord i byen og omvendt, selv på de store feriedage. Kommunalreformen havde samtidig medført, at motorvejen lå i den nye storkommune Middelfart.
De nye dispositionsplaner for kommunen (senere kaldet kommuneplaner) kunne derfor planlægges, så områderne mellem Middelfart by og motorvejen kunne udlægges til industri- og erhvervsområde – i naturlig forlængelse af byens eksisterende erhvervsområde med særlige områder for det mere prestigefyldte erhvervsbyggeri.

Det sammenhængende motorvejssystem i Danmark blev afsluttet i 1994 – på nær broen over Storebælt, der blev åbnet for biltrafik i 1998. Ved jubilæet for broerne i 1995 (60 år for den gamle, 25 år for den nye) kunne man konstatere, at den nye bro med sine 6 vejbaner stadig kunne klare presset. Med det udbyggede motorvejsnet kom området mellem Vejle, Kolding og Fredericia til at udgøre et vækstcenter, som også Vestfyn og Middelfart kunne koble sig på. De store åbne arealer langs motorvejene blev udlagt til erhvervs- og industriområder, der ikke mindst op mod år 2000 og i årene efter oplevede en ubrudt vækst.
I dag er trafikpresset atter ved at være stort, hvor Vejlefjordbroen og Vestfyn er flaskehalse. En tredje bro over Lillebælt er på tale.

Jernbanenettet har længe været nedprioriteret i forhold til vejnettet, men er atter ved at komme i fokus, ikke mindst på grund af de miljømæssige fordele. I december 2008 har regeringen fremlagt en trafikplan, der blandt andet vil skaffe højhastighedstog mellem København, Odense, Aarhus og Aalborg.
Indtil nu har den gamle Lillebæltsbro kunnet klare jernbanetrafikken. Spørgsmålet er, hvor længe den kan blive ved med det.