Billedgalleri

Se hele galleriet

De gale

 

Ordet "gal" kommer fra det gamle nordiske "galder", der betød "at skrige". At blive gal betød, at man var blevet sindssyg. Folk kunne blive "bindegale", dvs. så sindssyge, at det var nødvendigt at binde dem.Fra 1200-tallet kendes Sjællandske Lov. Den indeholdt en bestemmelse om, hvad der skulle ske, hvis en mand blev "gal" og mistede sin "forstand". Den sindssyge skulle bringes til tinget (en lokal domstol, hvor mænd fra området afsagde domme). Tinget havde ret til at tage den sindssyges ejendom fra ham og give den til hans slægtninge. Til gengæld skulle de så tage sig af ham.

Der var ikke særlige institutioner for sindssyge i middelalderen. De var overladt til familien, hvis de da ville eller kunne tage sig af dem. Mange blev blot lænket i stalden. Lettere sindssyge kunne måske hutle sig igennem. Mange døde tidligt af kulde, sult, eller de kom ud for en ulykke.

Dengang var der en bestemt straf til en bestemt slags forbrydelse. Man tog ikke hensyn til motiver og omstændigheder ved forbrydelsen. Derfor var sindssyge ikke en formildende omstændighed. Mange sindssyge endte derfor deres dage i galgen.

I større købstæder drev munke og nonner Helligåndshuse og Sankt Jørgensgårde, hvor fattige og spedalske kunne få mad og husly. I slutningen af middelalderen indrettede enkelte Helligåndshuse og Sankt Jørgensgårde særlige rum til sindssyge. De fik ingen behandling. De mest voldsomme blev lænket.