Fra dåre til patient
Lærervejledning
Udskriv teksten

Lærervejledning

Indledning

"Fra dåre til patient" er et fagligt relevant, vedkommende og meningsfyldt tema til undervisningen i historie og samfundsfag om mennesker og deres livsvilkår gennem tiden, om magt og ret, om fællesskabers udvikling og om opfattelsen og behandlingen af syge i et historisk, samfundsmæssigt perspektiv:
  • Det omhandler mennesket i samfundet gennem nyere tid
  • Det dækker flere tidsepoker og giver mulighed for arbejdet med tidslinier og støtter eleverne i at udvikle et kronologisk overblik

  • Historie handler frem for alt om mennesker og deres fællesskaber gennem tiden - fra familien, lokalsamfundet, interessefællesskaber til nationale fællesskaber. Kendetegnende for det centrale begreb fællesskaber er, at nogen er med og andre ikke, der er altså et "vi" og "de andre". Det er et centralt og spændende undersøgelsesfelt - fra klassen til samfundet - nu og gennem tiden. Fællesskaber er nemlig i sin rod både inkluderende og ekskluderende, og dette giver mulighed for at beskæftige sig med, hvem der bestemmer, hvem er vi, og hvem er de andre. Temaet kan forfølges gennem hele historien i forskellige iklædninger:

    "Når indholdet vælges, skal det være tydeligt for eleverne, at mennesker i samfund står centralt i historiefaget. Historiefaget handler bl.a. om menneskers følelser, vilkår og behov samt deres indbyrdes relationer. Det drejer sig om at tolke menneskers tanker og handlinger gennem tiderne, og det drejer sig om at beskrive og forklare menneskers indvirkning på samfundsforhold og samfundsforandringer."
    (Fra Fælles Måls undervisningsvejledning til historie)

    Faget historie kan bidrage til forståelse og nuancering af vores opfattelse af mennesker, institutioner og måder at være sammen på. Set gennem historiens briller sættes vores egen tid ind i en forståelsesramme, og dermed bruges historien i et forandringsperspektiv. Ofte er det ekstremerne, der kan være en øjenåbner for generelle træk ved tid og sted. Det, som er anderledes og spændende, kan danne afsæt for en undervisning, der engagerer, interesserer og er meningsfuld for eleverne, hvilket er en forudsætning for en styrkelse og kvalificering af elevernes historiebevidsthed.

    Psykisk syge gennem historien er et spændende og vedkommende emne om behandling og opfattelser af mennesker gennem tiden. Titlen "Fra dåre til patient" viser en udvikling i synet på sygdom, menneske og forskellige måder, som samfund er organiseret på gennem tid.

    Behandlingen af syge mennesker kan opfattes som et mindre univers af et større - et spejl eller billede af større sammenhænge og opfattelser. Dvs. at når der arbejdes med vilkårene for de psykisk syge og behandlingsformer i 1850-1950, så arbejdes der både med samfundets udvikling f.eks. nye muligheder og opfindelser og med, hvordan synet på menneske og samfund generelt har udviklet sig i perioden.

    Materialet "Fra dåre til patient" skal ikke nødvendigvis behandles i sin helhed, men dele af det kan inddrages i emner/temaer med problemstilling.

    Klassen eller læreren kan med fordel vælge en bestemt periode som udgangspunkt og dermed gennem arbejdet med tekster, billeder og opgaver få belyst en bestemt periodes syn på mennesket og dets vilkår og muligheder i det pågældende samfund. Opgaverne retter sig mod den konkrete periode, men de rummer også spørgsmål, hvor der skal hentes oplysninger og viden fra de andre perioder. Dermed perspektiveres samtlige perioder i forhold til samfundsudviklingen.

    Det er en oplagt mulighed at vælge den periode, som der måske i forvejen arbejdes med på klassen og dermed inddrage dette materiale, idet det rummer anderledes synsvinkler og virkelige menneskeskæbner, der levede deres liv i samfundets udkant.


    Temaet i en faglig sammenhæng:

    "Historie søger at beskrive og forklare menneskers samfundsmæssige liv i et forandringsperspektiv. I historieundervisningen arbejder eleverne med dannelser af grupper og fællesskaber og deres samfundsmæssige kontekst. […] I alle større og mindre fællesskaber - fra jægernes familiegrupper til stater - har der været magtinstanser, som gennem forskellige magtmidler har søgt at regulere adfærd og holdninger. I historieundervisningen er tolkninger af skiftende opfattelser af magt og ret en central problematik."

    "at beskæftige sig med historie er at beskæftige sig med mennesker i samfund i et forandringsperspektiv".

    Citater fra Undervisningsvejledningen for historie, Faghæftet for historie.

    Titlen på dette materiale "Fra dåre til patient" sætter temaet om vilkårene for og behandlingen af psykisk syge ind i en samfundsmæssig og historisk ramme og viser synet på mennesket, livsvilkårene og samfundets og institutionernes indretning i et forandringsperspektiv.


    Faglige mål:

    Med baggrund i temaet og de udarbejdede opgaver vil der kunne arbejdes med faget ud fra den faglige forståelse, som det er udtrykt i fagets mål, læseplan og undervisningsvejledning, og der vil kunne arbejdes med følgende mål for faget:


    Efter 8. klassetrin

    Historie i fortid og nutid


    Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
  • give eksempler på samspillet mellem samfundsmæssig udvikling og fællesskaber i relation til politiske partier, fagbevægelse og religiøse bevægelser
  • beskrive forskellige former for demokrati, herunder antikkens græske demokrati, det første danske folkestyre i 1800-tallet og parlamentarisme
  • fortælle om baggrunden for legitimering af magt og ret, herunder Jyske Lov, Den danske Grundlov og Verdenserklæringen om Menneskerettigheder


  • Tid og rum

    Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
  • anvende emner og temaer, som er opført på klassens tidsfrise, som fikspunkter for nye tidsangivne oplysninger
  • demonstrere sikker anvendelse af relativ kronologi
  • forklare betegnelser for tidsepoker som renæssance, enevælde, folkestyre og industrialisering og forstå deres eventuelle indbyrdes overlapninger


  • Fortolkning og formidling

    Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
  • gengive hovedindholdet af en historisk fremstilling og angive, hvad der er faktuelle informationer, og hvad der er forklaringer og fortolkninger
  • formulere historiske spørgsmål som udgangspunkt for gruppedrøftelser
  • diskutere forskellige værdier og argumentere for egne holdninger til historiske problemstillinger
  • formulere historiske fortællinger, hvori personerne udtrykker holdninger til historiske begivenheder.



  • Efter 9. klassetrin

    Historie i fortid og nutid


    Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
  • forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, som knytter sig til samfundsborgeres tilværelse under eneherredømme og folkestyre


  • Tid og rum

    Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
  • demonstrere overblik over længerevarende tidsforløb
  • drøfte forskellige former for konfliktløsning i fortidens og i nutidens samfund
  • give eksempler på nyhedsmediers vurderinger af aktuelle begivenheder og redegøre for, hvordan de er bundet til den tid, vi lever i.


  • Fortolkning og formidling

    Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
  • berette sammenhængende om historiske begivenheder på baggrund af indsamlede oplysninger fra flere kilder
  • formulere historiske problemstillinger som udgangspunkt for projektarbejde
  • tage stilling til pålideligheden af kildemateriale, bl.a. fra internettet
  • give eksempler på begivenheder og samfundsforandringer, der kan forklares ud fra værdier og holdninger, som er fremherskende i en tidsepoke


  • Samfundsfag og mål efter 9. Klasse

    Der arbejdes samfundsfagligt, "når eleverne f.eks. med udgangspunkt i et emne formulerer faglige spørgsmål og problemstillinger, anvender samfundsfaglige metoder, f.eks. indsamler materiale fra forskellige kilder som bøger, tidsskrifter, aviser, organisationer og databaser samt interview af relevante personer, analyserer, fortolker og vurderer indsamlede oplysninger i forhold til den opstillede problemstilling og under anvendelse af begreber fra faglige discipliner". (Undervisningsvejledningen for samfundsfag)

    Følgende mål fra faget vil der kunne arbejdes frem imod efter 9 klasse gennem materialet "Fra dåre til patient".


    Menneske og stat

  • redegøre for hovedlinierne i det danske demokratiske system og dets historie


  • Menneske og samfund

  • beskrive, hvordan det enkelte menneske indgår i forskellige grupper og fællesskaber
  • give eksempler på, hvordan gruppetilhørsforhold danner grundlaget for det enkelte menneskes normer og værdier
  • gøre rede for hovedtræk i udviklingen fra landbrugssamfund over industrisamfund til videnssamfund


  • Hvordan fungerer siden:

    Materialet er opdelt i 3 store tidsperioder: "Før 1800", "fra 1850 - 1950" og "Efter 1950". Opdelingen er sket efter markante ændringer og brud i samfundets syn på og behandling af de psykisk syge.

    Der kan arbejdes med alle tre perioder, eller læreren kan vælge kun at arbejde med en periode alt efter hvilke mål og ideer, der arbejdes frem mod.

    Selve hjemmesiden er en materialeressource for elevernes arbejde med temaet. Den indeholder tekster og billeder til elevernes egne undersøgelser i forbindelse med de udarbejdede opgaver.

    Opgaverne retter sig mod de forskellige temaer under hver periode, men der gives også muligheder for at perspektivere og sammenligne til andre tidsperioder.

    En del af opgaverne tager udgangspunkt i en konkret patienthistorie, og eleverne vil ud fra en autentisk person og dennes historie kunne arbejde med livet inden for murerne i forhold til stedet, diagnoserne, andre sygdomshistorier, behandling og stedets personale.

    Generelle historiske forhold og udviklinger gennem tiden kan indarbejdes i forståelse af de vilkår, man gennem tiden har budt syge og udskilte personer i samfundet. Her arbejdes der med tekster, som sammenlignes og diskuteres fra de to andre perioder.


    Der kan arbejdes inden for følgende perioder:
  • "Før 1800 - dårekisternes tid"
  • "1850-1950 - de store institutioners tid"
  • "Tiden efter 1950 - Patient i eget hjem"

  • På hjemmesiden er der desuden også følgende muligheder:
  • "Leksikon"
  • "Lærervejledning"

  • Inden for hver af de tre perioder er der mulighed for at vælge følgende underpunkter:
  • Diagnoserne
  • Institutionerne
  • Behandlingsformer
  • Sygdomshistorier
  • Billedgalleri

  • De enkelte punkter indeholder hver for sig en mængde tekster og billeder, som er den materialeressource, som eleverne kan gå på opdagelse i og anvende i deres arbejde med opgaverne.

    Dermed får eleverne mulighed for at arbejde aktivt med faget historie gennem læsning og analyse af kilder og autentiske personers historie, og de får gennem de perspektiverende opgaver mulighed for at beskæftige sig med udviklings- og forandringsprocesser i dansk historie.


    At gå på opdagelse i materialet

    Det vil være en god ide at lade eleverne blive fortrolige med sidens funktionalitet, inden arbejdet startes rigtigt. De kan i en lektion få frie hænder til at gå på opdagelse. Der tegner sig efterfølgende flere muligheder som eksempler for det videre arbejde:


    At bruge materialet i undervisningen

    1. Udgangspunktet kan være den periode, som klassen i forvejen arbejder med. Klassen arbejder i grupper med at uddybe vilkårene for samfundets behandling af psykisk syge som et billede på de historiske forhold på det pågældende tidspunkt.
    2. Klassen arbejder med alle tre perioder
      De tre perioder fordeles mellem et antal elevgrupper. Arbejdet skal føre frem mod en fremlæggelse.
      Produktet kunne være en plakat med følgende områder:
      1. Hvordan opfattes psykisk sygdom i perioden?
      2. Hvor opholder de psykisk syge sig i perioden?
      3. Hvilke muligheder havde man for brug af behandlingsmetoder?
      Plakaterne ophænges i tidsmæssig rækkefølge i klassen, og klassen forsøger at uddrage de markante forandringstræk og søger i fællesskab efter begrundelser.
    3. Ud fra den umiddelbare oplevelse af materialet kan eleverne selv vælge et fordybelsesområde og evt. en problemformulering.
    4. Gruppearbejde omkring patienthistorier (De store institutioners tid)
      1. Del patienthistorierne ud til arbejdsgrupper i klassen. Eleverne læser og undersøger den tildelte patienthistorie, løser opgaver og fremlægger deres besvarelser for klassen.
      2. Vælg én patienthistorie og gå i dybden på klasseniveau med den/de samfundsmæssige og historiske problemstilling(er), som opgaverne rejser.


    Historiske fortællinger:

    Nogle opgaver giver mulighed for, at eleverne kan arbejde med historiske fortællinger. En opgave til et billede lyder "Skriv en historie om kvinden i forgrunden. Du kan bl.a. fortælle, hvad hun fejler, hvorfor hun er blevet syg og hvordan hun har det på anstalten". Netop arbejdet med at give historien liv, giver eleverne mulighed for at være aktive og medskabende. Deres fortællinger udvikles på baggrund af historiske fakta, som de indsamler, og dermed er historien en ramme for udvikling af faglig indsigt og brug af historisk viden i form af f.eks. kildemateriale. Deres historie er et udtryk for en tolkning af historien, og den kan diskuteres i klassen. Er det rimeligt, ud fra klassens indsigt, fornemmelse og viden, at personer tænker og agerer som beskrevet inden for en bestemt tidsperiode.

    Fra læseplanen for 8 klasse:

    "udarbejde historiske fortællinger, der bevidst giver tolkninger af historisk viden "

    Fra læseplanen for 9 klasse:

    "anvende kontrafaktiske metoder som redskab i tolkninger af historiske begivenheder, inddrage betydningsfulde og tidstypisk træk ved mentalitet og handlemønstre i tolkninger af fortidige forløb"


    Kontrafaktiske fortællinger:

    Opgaverne rummer også mulighed for at inddrage elevens arbejde med kontrafaktisk fortælling.
    Udgangspunktet for denne form for fortælling er "Hvad nu, hvis …?". Kontrafaktiske fortællinger bruges typisk til at vise, at historiske forløb kunne have udviklet sig anderledes, end de gjorde f.eks. pga. tilfældigheder. I dette materiale er den kontrafaktiske fortælling brugt lidt anderledes og bundet til konkrete patienters liv og behandlingsmuligheder.
    Aktiviteten rummer i denne sammenhæng mulighed for, at eleven f.eks. kan beskæftige sig meningsfyldt med vilkår og omstændigheder fra en anden tidsepoke end den, der aktuelt arbejdes med. Fortællingen om "Hvad nu, hvis en bestemt patient havde levet i en anden tid" kræver dels arbejde med at indsamle informationer om vilkårene og en periodes samfunds- og menneskesyn, men det sætter samtidig den oprindelige periode i perspektiv. At man handlede, som man gjorde, er bundet af den historiske kontekst og de vilkår, livet leves og forstås under.


    Projektopgaven:

    Projektopgaven er en obligatorisk del af undervisningen i folkeskolen. Set i forhold til valg af delemner under de forskellige overordnede temaer til projektopgaven viser det sig oftest, at forskellige nutidige psykiske lidelser og anderledes adfærd bliver valgt af eleverne: Her kunne nævnes: Spiseforstyrrelser, depression, afvigere, selvdestruktiv adfærd, kriminalitet, stofmisbrug osv.

    Med "Fra dåre til patient" vil eleverne kunne få kvalificeret deres arbejde med disse delemner og få sat deres arbejde ind i en historisk-samfundsmæssig ramme, der kan kvalificere og nuancere deres besvarelser. Desuden rummer siden både nutidige og historiske tekst- og billedressourcer, som eleverne vil kunne anvende i arbejdet.
    Sådan arbejdes der med projektopgaven på:
    Elev:http://www.emu.dk/elever7-10/projektarbejde/projektopgaven/
    Lærer: http://www.emu.dk/gsk/projektopgave/index.html


    At læse kilder:

    Alting ændrer sig over tid. Samfundet og mennesket er dynamiske størrelse, men dette opleves ikke nødvendigvis derfra, hvor man står. Først et længere tidsafsnit kan give oplysningen om forandringer.
    Opfattelsen af sygdom, død og normalitet har ændret sig markant gennem tiden i forhold til tilværelsesforståelse og opfattelser af mennesker og individ.

    Sproget har også udviklet sig, og det høres allerede tydeligt, hvis man afspiller videoklip eller radioudsendelser, der ikke behøves at være mere end 25 år gamle.
    Går man længere tilbage og kikker på skriftsproget, bliver det endnu tydeligere. Tidligere tiders almindelige og brugte betegnelser som afsindig, forrykt, gal, vanvittig, dåre eller sindssyg opfattes nu som skældsord og direkte nedsættende.

    Temaet giver gode muligheder for at arbejdet med historiske kilder i forhold til kildetekster og billeder. Dermed øves eleverne i at læse og fortolke spor fra fortiden.

    Men erfaringen viser også, at netop forandringer i skriftsproget - på de klassetrin som materialet er rettet imod - kan virke hindrende for elevernes forståelse af indholdet. Derfor er kilder lettere sprogligt bearbejdede og forkortede.


    Kildelæsning - et centralt historisk værktøj:
    Få evt. hjælp på følgende link, der indeholder en god oversigt over kildelæsning:
    http://anne.okkels.olsen.person.emu.dk/kildekritik.htm#Kildekritik


    Museumsbesøg:

    En del af materialet på "Fra dåre til patient" bl.a. fotografier, sygdomshistorier m.m. er fra samlingerne på Medicinsk Museion og Middelfart Museum. Begge disse museer har udstillinger om psykiatrihistorie som er et besøg værd, hvis man arbejder med emnet.

    Medicinsk Museion
    Københavns Universitet
    Udstillinger: Bredgade 62
    Administration: Fredericiagade 18
    1310 København K
    tlf. 3532 3800
    www.museion.ku.dk

    Medicinsk Museions har en af verdens ældste og største samlinger af medicinskhistoriske effekter i form af genstande, billede, malerier, bøger og arkivalier. Museets udstillinger kan ses i bygningerne for Det Kongelige Kirurgiske Akademi fra 1787. I udstilling om psykiatrihistorie kan man bl.a. se tvangsmidler i form af tvangsstol og spændetrøje, eksempler på instrumenter brugt til tidlige behandlingsformer og få et indblik i de sindslidendes verden bl.a. gennem malerier fremstillet af patienter.

    Medicinsk Museion tilbyder et undervisningsforløb i psykiatrihistorie. Det henvender sig til 7-9 klasse og omfatter rundvisning i udstillingerne, gruppearbejde og fælles diskussion. Forløbet forudsætter ikke nødvendigvis forudgående arbejde med emnet i klasse.
    Forløbet varer ca. 2 timer og koster 600 kr. for max. 30 personer.
    Hør mere om undervisningstilbuddet hos museets skoletjeneste på tlf. 35323800 eller e-mail: service@mm.ku.dk

    Middelfart Museum, Psykiatrisk Samling
    Teglgårdsparken 24
    5500 Middelfart
    tlf. 64414741
    www.middelfart-museum.dk

    På Middelfart Museum kan udstillingen "Middelfart Sindssygehospital 1888-1999" ses på Psykiatrisk Samling.
    Udstillingen er opbygget i en af de tidligere afdelinger på hospitalet. Her kan man se en stor mængde effekter og fotografier fra hospitalets historie og bl.a. besøge rekonstruktioner af patientværelser og dagligstuer, se eksempler på tøj båret af personale og patienter, komme tæt på nogle af de effekter, der blev brugt i behandlingen bl.a. elektrochokmaskiner eller se eksempler på ting bl.a. malerier og håndværksarbejde fremstillet af patienter.

    Udstillingen kan besøges af skoler efter aftale med museet. Et besøg men rundvisning i udstillingen varer ca. 1 time og koster 200 kr.


    Derudover findes der udstillinger om psykiatrihistorie på en række af landets nuværende og tidligere sindssygehospitaler, som også er et besøg værd.

    Jylland:

    Psykiatrisk Sygehus Museum
    Søndersøparken 1
    8800 Viborg
    tlf. 89273300

    Museet Psykiatrisk Hospital
    Skovagervej 2
    8240 Risskov
    tlf. 7789 3680
    www.museum-psyk.dk

    Psykiatrisk Museum
    Amtssygehuset i Hviding
    6760 Ribe
    tlf. 7888 5333

    Den psykiatriske museumssamling
    Augustenborg Sygehus
    6440 Augustenborg
    tlf. 8872 5780

    Sjælland:

    ANS-Museet
    Annebergparken 36
    4500 Nykøbing Sjælland
    tlf. 5998 1100

    Psykiatrisk Museum Oringe
    Færgegårdsvej 15
    4760 Vordingborg
    tlf. 5535 1300

    Sct. Hans Hospitals Museum
    Kurhuset, Kurhusvænge
    4000 Roskilde
    tlf. 4633 4848


    Generelle links:

    Beskrivelse af forskellige psykiske lidelser i dag og kort historisk oversigt over behandlingen af psykisk syge fra før 1700-tallet til i dag: http://www.psyknet.dk/Forside/Psykiske_lidelser/psykiskelidelser.htm

    Mange informationer om psykiske lidelser i dag:
    http://www.psyknet.dk/index.htm

    Bekendtgørelse af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien:
    http://www.psyknet.dk/Forside/psykiatrilov/helpsyklov.htm

    Et historisk overblik
    - for læreren. Hent PDF om Skt. Hans Hospitals historie, som på mange måder giver et generelt billede af behandlingen af psykisk syge i Danmark gennem tiden
    http://www.hosp.dk/shhmuseum.nsf/ResponseDokumenter/D27B11DDE7ED65BBC1256E8200429DB2


    Links til tidslinier:

    http://da.wikipedia.org/wiki/1880%27erne
    (her kan der først klikkes på de enkelte årtier - herefter desuden på årstal.

    http://www.destination-fremtiden.dk/tidslinie.asp

    http://www.milhist.dk/andre/timetab/timetab_dk.html


     
    Webdesign: Commit2web