Fra dåre til patient
Patient i eget hjem? - efter 1950
Diagnoser - Opgaver
Udskriv teksten

Opgaver til Diagnoser

Gruppearbejde:

Opgave 1

I slutningen af 1960erne og i løbet af 1970erne skete der store omvæltninger i samfundet. Forholdet mellem unge og ældre, mellem individ og samfund eller kort sagt individets opfattelse af og accept af begrebet "autoritet" ændrede sig markant. Galebevægelsen opstår som en del af disse ændringer.
Læs om 1960`erne og beskriv nogle af de væsentligste begivenheder og ændringer, der foregik dengang i forhold til familie, arbejde, gruppetilhørsforhold og samfundets økonomiske udvikling.
Det kan udformes som en plakat med billeder og tekster, et foredrag eller en powerpoint.
Sammenlign og diskuter de forskellige resultater fra grupperne.

Læs evt. mere her:
  • 1960erne.dk
  • Plads til os alle



  • Opgave 2

    Psykisk lidelse er et samlebegreb for flere forskellige sygdomme, der alle handler om patientens afvigende adfærd og manglende trivsel. I "Fra dåre til patient" møder I flere forskellige sygdomsforløb og forskellige behandlingsformer.
    Netop viden om sygdomme og deres forløb er afgørende for behandlingen. Da denne viden gennem tiden har været forskellig, har synet på og behandlingen af de syge også varieret gennem tiden.
    Lav en liste i klassen over 5 typiske psykiske lidelser i dag.
    I grupper arbejdes der i dybden med en eller flere af disse diagnoser i forhold til en beskrivelse af sygdommen og mulig behandling i dag og i de to tidligere perioder.

    På Psyknet findes en masse informationer om psykiske lidelser, som de beskrives i dag:
  • Psyknet

  •  
    Webdesign: Commit2web