Fra dåre til patient
Om projektet

Leksikon

Ordliste til hjemmesiden "Fra dåre til patient"

A - B - C - D - E - F - G - H - I - J - K - L - M - N - O - P - Q - R - S - T - U - V - W - X - Y - Z - Æ - Ø - Å


ADHD
Se DAMP

Antipsykotisk medicin
Der findes mange forskellige former for medicin til forskellige psykiske sygdomme.
En større gruppe af medicin kaldes under et for de antipsykotiske stoffer. De anvendes ved skizofrenier, manier og forskellige psykoser. De hjælper på hallucinationer, vrangforestillinger, angst osv.
En anden stor gruppe af stoffer er antidepressiva, som anvendes mod depressioner.

Botilbud
Et botilbud er en mellemting mellem ophold på en institution og eget hjem. Botilbuddet er rettet mod bestemte målgrupper f.eks. unge eller ældre psykisk syge.
På botilbuddet har man egen lejlighed eller værelse, og der er fællesarealer, hvor man kan være sammen med de andre beboere. På botilbuddet er der ofte tilknyttet et personale døgnet rundt.
Nogle botilbud er beregnet til et længerevarende ophold. Andre henvender sig til dem, der har behov for støtte og vejledning i en kortere periode, før man flytter til eget hjem.

Cardiazol-chok
Chokbehandling, hvor patienten får en indsprøjtning med stoffet Cardiazol, der fremkalder en epilepsilignende tilstand, hvor patienten får krampeanfald.
Cardiazol-chokbehandlingen blev opfundet i 1934 og indført i Danmark i 1937. I 1940erne blev den erstattet af behandling med elektrochok.
Se også "Chokbehandling".

Chloral
Medicin, der virker sløvende og afslappende. Chloral indførtes i 1869 og blev anvendt som sovemedicin.

Chokbehandling
Chokbehandling er en samlebetegnelse for behandlingsmetoder, hvor patienten hensættes i en choktilstand og mister bevidstheden.
Behandlingen blev opfundet i 1930erne, hvor læger mente, at de kunne se, at epileptikere ikke led af skizofreni samtidigt. Derfor antog man, at de krampeanfald, som epileptikere får, kunne bekæmpe skizofreni. Med chokbehandlingen forsøgte man at efterligne et epileptisk anfald bl.a. ved indsprøjtning af stoffet Cardiazol og senere ved at give patienten chok ved hjælp af elektrisk strøm.
Se også "Cardiazol-chok" og "Elektrochok".

Dagtilbud
Et sted, der tilbyder forskellige former for aktiviteter, samvær og vejledning i dagtimerne til personer, der bor for sig selv, men som har behov for støtte i dagligdagen.

DAMP
Damp eller ADHD ses primært hos børn og unge. Det er opmærksomhedsforstyrrelser, som viser sig ved koncentrationsvanskeligheder, uro og hyperaktivitet. Barnet har svært ved at modtage beskeder, har svært ved at holde koncentrationen og dermed deltage i leg.

Døgninstitutioner
En døgninstitution er et botilbud, hvor der er personale hele døgnet.
Se også "Botilbud".

Elektrochok (kaldes i dag ECT)
Chokbehandling, hvor patienten får sendt strøm gennem hovedet via elektroder, der sættes på tindingerne.
Den elektriske strøm fremkalder små kramper hos patienten, der er under narkose. Behandlingen blev opfundet af en italiensk psykiater i 1938 og indført i Danmark i 1940.
Elektrochok bruges stadig som behandlingsform i dag.
Se også "Chokbehandling".

Hallucinationer
Hallucinationer er en overbevisende sanseoplevelse af noget, som ikke er der.
Man kan f.eks. høre eller se noget, der slet ikke er der, men det opleves af personen som noget, der virkeligt sker.

Hørehallucinationer
Se "Hallucinationer".

Idiot
Se "Åndssvag".

Kurhus
På Middelfart Sindssygehospital var Kurhuset et navn for de bygninger, hvor nye patienter blev indlagt.
På Kurhuset blev patienterne ofte tilset af lægerne, og mange patienter blev udskrevet derfra efter endt behandling.
Hvis patienterne ikke fik det bedre, blev mange overflyttet til de kroniske afdelinger eller plejeafdelingerne, som de også kaldes. Her var patienterne indlagt i årevis eller for resten af livet.
På Sindssygehospitalet i Middelfart havde man denne opdeling i Kurhuse og plejeafdelinger fra 1888 til 1940erne.

Lobotomi
Lobotomi, også kaldet "det hvide snit", er betegnelsen for en hjerneoperation, hvor en stor del af forbindelsen til hjernens pandelap overskæres.
Operationen blev indført af Portugiseren Egas Moniz i 1935.
I Danmark udførtes operationen fra 1939 til 1983, hvor den blev indstillet herhjemme. Det er stadig mulighed for at udføre psykokirurgiske indgreb, hvis det godkendes af et lægeråd nedsat af Sundhedsstyrelsen.

Lægprædikant
Grundloven af 1849 indførte den danske folkekirke som statsinstitution, men der blev også indført religionsfrihed og dermed andre muligheder for at samles til gudstjeneste end i kirken.
Det var ikke ualmindeligt, at der var vækkelsesmøder rundt omkring i sognene, når der kom en lægprædikant eller vækkelsespræst til byen. Han var ikke uddannet præst, men talte på baggrund af egne oplevelser i forhold til Gud.
Ved møderne talte lægprædikanten som regel om synd og fortabelse og ikke mindst frelsen gennem troen på Gud.

Maltose
Maltose eller maltsukker blev givet som opløsning til patienter, der ikke ville tage føde til sig. Maltose blev anset for at være meget næringsrig.

Mani
Ved en manisk tilstand forstås en sindslidelse, hvor grundstemningen er løftet i sygelig grad over det almindelige.
Symptomerne kan være, at personen er opstemt, optimistisk og utålmodig. Det kan være svært for andre at følge med i de mange planer og ideer, og det kan gøre personen irritabel. Personen kan have svært ved at koncentrere sig om et emne eller en handling, og associationer og tankespring foretages hele tiden, så der hele tiden påbegyndes nye tanker eller handlinger. Søvnbehovet er ofte nedsat, der er simpelthen ikke tid til at sove, ligesom der heller ikke er tid til at spise. Derfor er vægttab almindeligt under en manisk tilstand.

Maniodepressiv lidelse (kaldes i dag bipolar affektiv sindslidelse)
Sindslidelse, hvor der periodisk kommer forandringer i sindsstemningen f.eks. i form af opstemthed (mani) med øget energi og aktivitet efterfulgt af en periode med nedtrykthed. Mellem disse udsving kan personen være psykisk rask.

Melankoli
Tidligere blev melankoli brugt som en betegnelse for at være nedtrykt eller trist. I dag bruges betegnelsen depression i stedet.

Objektiv
At se objektivt på en ting betyder, at man ikke tager personlig stilling, ikke involverer sine følelser og kun inddrager kendsgerninger.

Opiumspulver
Opiumspulver blev i slutningen af 1800-tallet givet som smertestillende og beroligende medicin.
Indtagelse af opium kan skabe afhængighed af stoffet og give abstinenser, hvis man holder op. Abstinenser kan bl.a. være koldsved, ømhed i kroppen og søvnløshed.
Opium bruges bl.a. til fremstilling af stofferne morfin og heroin.

Paranoid skizofreni
Se "Skizofreni".

Psykose
Betegnelsen omfatter en række sindssygdomme, der har det tilfælles, at de påvirker personligheden og realitetssansen.
Symptomer på en psykose kan bl.a. være, at personen lider af hallucinationer og vrangforestillinger.

Sengeleje
I perioden omkring år 1900 var det almindeligt, at lægen kunne ordinere "sengeleje" som en del af patientens behandling på sindssygehospitalerne. Det betød, at patienten i en periode skulle blive liggende i sin seng for at få ro og fred.

Skizofreni
Skizofreni er en betegnelse for en gruppe sygdomme, der er præget af alvorlige forstyrrelser af tanker og følelser. Der er forskellige typer af skizofreni, der kendetegnes ved forskellige symptomer.
En type er f.eks. simpel skizofreni, hvor symptomerne kan være sløvhed og behov for at isolation, men hvor der ikke er vrangforestillinger.
En anden og almindelig type er paranoid skizofreni, hvor patienten kan have forskellige former for vrangforestillinger. Vrangforestillinger kan f.eks. være, at man føler sig forfulgt af tilfældige folk på gaden, at man oplever at man omtales i TV eller radio, eller at man føler sig overvåget i sit hjem. Disse oplevelser er absolut virkelige for patienten, og vrangforestillingerne er derfor ofte forbundet med stærk angst.

Sløvsind
Sløvsind kaldes også for demens. Sygdommen rammer ofte ældre mennesker, og den udvikles langsomt. Symptomer kan f.eks. være hukommelsesbesvær og problemer med orienteringsevnen, og nogle patienter bliver også passive og initiativløse.
De to sidste symptomer er også almindelige ved skizofreni, og derfor blev yngre skizofrene patienter tidligere omtalt som lidende af ungdomssløvsind.

Støttecentre
Et tilbud om hjælp i dagligdagen for udsatte grupper. Tilbuddene kan variere fra sted til sted, men ofte vil det være et sted, hvor patienterne bor i egne lejligheder, og hvor de får hjælp til at opretholde et så normalt liv som muligt, ikke mindst støtte til at opbygge eller vedligeholde deres sociale kontakter.

Syfilis
Syfilis er oftest en seksuelt overført sygdom, forårsaget af en bakterie.
Syfilis inddeles i tre stadier, hvoraf det første stadie f.eks. giver sår på kønsorganerne omkring tre uger efter smitten.
Andet stadie kommer 6-8 uger efter, hvor bakterien spredes til kroppen gennem blodet og giver feber, hovedpine og udslæt.
Der kan gå 5-20 år før sygdommen går ind i tredje stadie, hvor hjernen og rygmarven angribes. Patienter, der havde sygdommen i tredje stadie, blev ofte indlagt på sindssygehospitalerne, fordi de ændrede personlighed. Som regel døde patienterne ca. 2 år efter dette udbrud.
På sindssygehospitalet i Middelfart havde man hele afdelinger med disse patienter, og i 1929 omtaler en overlæge dem som: "Elendige menneskevrag, helt åndeligt udslukte med voldsomt talebesvær, de kunne ikke holde på vandet og de havde mange sår på kroppen".
Sygdommen er ikke længere udbredt herhjemme, fordi man siden 1945 har haft en effektiv behandling i form af penicillin.

Åndssvag
Man skelner kraftigt mellem åndssvage, som har en medfødt svækkelse af de åndelige evner, dvs. problemer med f.eks. at lære eller opfatte ting og sindssyge, hvor det er sindet eller de psykiske områder, som følelser, tanker, forestillinger, stemninger, der er påvirkede.
I Danmark blev der opført institutioner til begge grupper allerede fra 1800-tallet.

 
Webdesign: Commit2web