<< Tilbage til Gode historier fra Middelfart
Brogades byrum og
brosten
Af museumsinspektør og arkivleder Kristian Buhl Thomsen, september 2016.
Byrummet i Brogade er et velbevaret kulturmiljø med et
omfangsrigt antal af kulturarvsdetaljer, der i store træk afspejler
1800-tallets byrum og gadens stigende betydning som en vigtig færdselsåre til
havnen, hvor flere udvidelser og moderniseringer på denne tid fandt sted.
Markant er f.eks. gadens belægning med forskellige typer af brosten, heriblandt
vejbelægningen af tilhuggede natursten, der fremstår uændret med samme karakter
som for 120 år siden. Denne belægningstype blev i slutningen af 1800-tallet
udbredt i flere af Middelfarts gader i takt med anlæggelsen af rørførte
kloakledninger, hvor gravearbejdet gav anledning til at omlægge den hidtidige
brostensbelægning. Derudover er husenes høje sokler og husenes forskudte
placeringer markante afspejlinger af Brogades regulering og niveauudjævning,
der fandt sted i 1806 med henblik på at forbedre adgangen til havnen.


Brogade ca. 1900 og 2016. Kørebanen er på begge billeder belagt med tilhuggede brosten, der kom til i forbindelse med anlæggelsen af et moderne kloaknet fra 1888 og frem. Foto t.v.: Peter Alstrups Kunstforlag. Foto t.h.: Kristian Buhl Thomsen.
Brogade som hovedfærdselsåre til havnen
Frem til ca. år 1800 bestod Middelfart Havn af en
skibsbro kaldet Store Bro ved kirken, og dertil kom en bro ved Torvet. Store
Bro ved kirken blev forbundet med byen ad en smal gade kaldet Strandgade.
Strandgade fik senere navnet Brogade som en reference til Store Bro. Der var på
den tid ingen andre adgangsveje til broen, da haverne i Algade gik helt ned til
kysten på stedet, hvor Havnegade i dag ligger. Fra 1793 til 1820 blev
landevejen fra Nyborg over Odense til Middelfart anlagt, og det fik betydning
for gadestrukturen i byen. Som del af vejprojektet skulle adgangen til
færgestedet ved Store Bro forbedres. Derfor udarbejdede den franskfødte
vejkonstruktør Nestor de Bretteville i 1806 en skitse til regulering af
Brogade. Som et resultat blev gaden i de følgende år gjort bredere, og dens
hidtidige stejle forløb ned mod broen blev udjævnet.
Store Bro fungerede som skibsbro frem til 1837, hvor
anlæggelsen af en egentlig havn på samme sted blev påbegyndt. Havneanlæggelsen
fortsatte til 1841, og i 1870’erne fandt der yderligere udvidelser sted. I 1888
påbegyndte byens brolægnings-, vej- og vandvæsen anlæggelsen af et rørført
kloaknet, hvis første etape forløb under Buggesgade, Gl. Vestergade og Brogade
til kysten. Med kloaknettet fulgte en ny belægning i byens gader, nemlig
tilhuggede brosten. Gadernes utilhuggede sten blev dermed fjernet, og
fotografier fra 1890’erne viser derfor, at det nu lå tilhuggede brosten i
Brogade.
Brogades status som den eneste færdselsåre til havnen var
dog snart forbi. For i 1865 var jernbanen kommet til Middelfart, og der var
blevet anlagt et spor langs kysten til havnen. Sporet fik navnet Trækbanen, da godsvogne i begyndelsen
blev trukket med heste. Samtidig blev der indvundet et stykke land langs banen,
og på dette blev der i 1903 anlagt en kaj og en brostensbelagt vejbane frem til
Torvet, hvorved Havnegade var skabt som endnu en færdselsåre til havnen.


T.v.: Middelfart
Havn i 1896. Brogade var på den tid den eneste forbindelsesvej til havnen, og
derudover fandtes der langs kysten en togbane, den såkaldte trækbane. Valdemar Berggreens kort, 1896.
T.h.: Brogade i 1916. Der er nu opsat elledninger. Derudover ses der som en smal fordybning en rendesten til regnvand mellem vejbanen og kantstenen. Foto: Hugo
Matthiessen, 1916.
Spor efter gadereguleringen i 1806
Man kan i dag finde flere spor efter gadereguleringen,
der fandt sted i årene efter 1806. En del af gadens huse blev dengang trukket
tilbage. En undtagelse er dog Brogade nr. 5 og 7 (opført ca. 1775) samt nr. 10
(opført 1727), der ligger fremskudte og dermed illustrerer den bredde, som
gaden havde indtil 1806. Derudover har Henner Friisers Hus, Brogade 8, en meget
høj sokkel og har ved trappen en forhøjning omkranset af en stensætning,
hvilket afspejler gadens tidligere niveau.
BrostensbelægningEndelig er det interessant at nærstudere gadens
belægning, der består af forskellige tilhuggede og utilhuggede natursten. På
vejbanen er de tilhuggede brosten 16 cm i bredden og 18-22 cm i længden, i
nogle tilfælde længere. Typen har været udbredt i mange købstæder fra sidste
halvdel af 1800-tallet og frem, men den er mange steder blevet erstattet med asfalt.
Kantstenene yderst langs vejbanen består af aflange tilhuggede natursten,
hvoraf stenene foran Henner Friisers Hus, nr. 8, rummer en række huller. De
samme huller ses i trappestenen foran nr. 7. Årsagen til hullerne er ukendt.
Efter kantstenene følger et bælte med små chaussésten
(ca. 10 cm x 10 cm), og derefter følger et fortov, der udfor hvert hus rummer
forskellige belægninger. Denne forskel i belægningstype var karakteristisk i
danske byer i begyndelsen af 1900-tallet, hvor hver enkelt grundejer var pålagt
selv at bekoste anlæggelsen af et fortov. Det er dog ikke sikkert, at dette
særpræg i Brogade kan tillægges denne tidligere fortovsordning, men særpræget
afspejler dog forskellige tiders fortovsidealer.
Blandt andet er fortovet foran Brogade 6 og 8 (Henner
Friisers Hus) belagt med utilhuggede natursten, der er repræsentative for den
type vejbelægning, der indtil 1800-tallet eksisterede i de fleste købstæder. De
utilhuggede natursten ses også inde i porten i nr. 6 og i slippen mellem nr. 3
og 5. Derudover er fortovet ud for porten i nr. 4 belagt med samme type brosten
som vejbanen. Fortovet langs de øvrige huse er belagt med gule lerklinker, som
er et forholdsvist nyt bidrag til byrummet.
Belægningen på Brogades kørebane består af tilhuggede brosten. Stenene er 16 cm i bredden
og 18-22 cm i længden, i nogle tilfælde længere. Den har haft samme karakter siden
1890’erne. Foto: Kristian Buhl Thomsen, 2016.

Kantstenen yderst langs vejbanen med huller, hvis årsag
er ukendt. Foto: Kristian Buhl Thomsen, 2016.
Fortovet foran Henner Friisers Hus, Brogade 8, og slippen mellem nr. 5 og 7 er belagt med utilhuggede natursten, som frem til sidste del af 1800-tallet var almindelige i de fleste danske købstæder. Foto Kristian Buhl Thomsen, 2016.