<< Tilbage til Gode historier fra Middelfart

Brogades byrum og brosten

Af museumsinspektør og arkivleder Kristian Buhl Thomsen, september 2016.

Byrummet i Brogade er et velbevaret kulturmiljø med et omfangsrigt antal af kulturarvsdetaljer, der i store træk afspejler 1800-tallets byrum og gadens stigende betydning som en vigtig færdselsåre til havnen, hvor flere udvidelser og moderniseringer på denne tid fandt sted.

 

Markant er f.eks. gadens belægning med forskellige typer af brosten, heriblandt vejbelægningen af tilhuggede natursten, der fremstår uændret med samme karakter som for 120 år siden. Denne belægningstype blev i slutningen af 1800-tallet udbredt i flere af Middelfarts gader i takt med anlæggelsen af rørførte kloakledninger, hvor gravearbejdet gav anledning til at omlægge den hidtidige brostensbelægning. Derudover er husenes høje sokler og husenes forskudte placeringer markante afspejlinger af Brogades regulering og niveauudjævning, der fandt sted i 1806 med henblik på at forbedre adgangen til havnen.

 

Brogade ca. 1900 og 2016. Kørebanen er på begge billeder belagt med tilhuggede brosten, der kom til i forbindelse med anlæggelsen af et moderne kloaknet fra 1888 og frem. Foto t.v.: Peter Alstrups Kunstforlag. Foto t.h.: Kristian Buhl Thomsen.

 

 

Brogade som hovedfærdselsåre til havnen

Frem til ca. år 1800 bestod Middelfart Havn af en skibsbro kaldet Store Bro ved kirken, og dertil kom en bro ved Torvet. Store Bro ved kirken blev forbundet med byen ad en smal gade kaldet Strandgade. Strandgade fik senere navnet Brogade som en reference til Store Bro. Der var på den tid ingen andre adgangsveje til broen, da haverne i Algade gik helt ned til kysten på stedet, hvor Havnegade i dag ligger. Fra 1793 til 1820 blev landevejen fra Nyborg over Odense til Middelfart anlagt, og det fik betydning for gadestrukturen i byen. Som del af vejprojektet skulle adgangen til færgestedet ved Store Bro forbedres. Derfor udarbejdede den franskfødte vejkonstruktør Nestor de Bretteville i 1806 en skitse til regulering af Brogade. Som et resultat blev gaden i de følgende år gjort bredere, og dens hidtidige stejle forløb ned mod broen blev udjævnet.
 
Store Bro fungerede som skibsbro frem til 1837, hvor anlæggelsen af en egentlig havn på samme sted blev påbegyndt. Havneanlæggelsen fortsatte til 1841, og i 1870’erne fandt der yderligere udvidelser sted. I 1888 påbegyndte byens brolægnings-, vej- og vandvæsen anlæggelsen af et rørført kloaknet, hvis første etape forløb under Buggesgade, Gl. Vestergade og Brogade til kysten. Med kloaknettet fulgte en ny belægning i byens gader, nemlig tilhuggede brosten. Gadernes utilhuggede sten blev dermed fjernet, og fotografier fra 1890’erne viser derfor, at det nu lå tilhuggede brosten i Brogade.
 
Brogades status som den eneste færdselsåre til havnen var dog snart forbi. For i 1865 var jernbanen kommet til Middelfart, og der var blevet anlagt et spor langs kysten til havnen. Sporet fik navnet Trækbanen, da godsvogne i begyndelsen blev trukket med heste. Samtidig blev der indvundet et stykke land langs banen, og på dette blev der i 1903 anlagt en kaj og en brostensbelagt vejbane frem til Torvet, hvorved Havnegade var skabt som endnu en færdselsåre til havnen.

 

T.v.: Middelfart Havn i 1896. Brogade var på den tid den eneste forbindelsesvej til havnen, og derudover fandtes der langs kysten en togbane, den såkaldte trækbane. Valdemar Berggreens kort, 1896.

T.h.: Brogade i 1916. Der er nu opsat elledninger. Derudover ses der som en smal fordybning en rendesten til regnvand mellem vejbanen og kantstenen. Foto: Hugo Matthiessen, 1916.

 

 

Spor efter gadereguleringen i 1806

Man kan i dag finde flere spor efter gadereguleringen, der fandt sted i årene efter 1806. En del af gadens huse blev dengang trukket tilbage. En undtagelse er dog Brogade nr. 5 og 7 (opført ca. 1775) samt nr. 10 (opført 1727), der ligger fremskudte og dermed illustrerer den bredde, som gaden havde indtil 1806. Derudover har Henner Friisers Hus, Brogade 8, en meget høj sokkel og har ved trappen en forhøjning omkranset af en stensætning, hvilket afspejler gadens tidligere niveau.

 
BrostensbelægningEndelig er det interessant at nærstudere gadens belægning, der består af forskellige tilhuggede og utilhuggede natursten. På vejbanen er de tilhuggede brosten 16 cm i bredden og 18-22 cm i længden, i nogle tilfælde længere. Typen har været udbredt i mange købstæder fra sidste halvdel af 1800-tallet og frem, men den er mange steder blevet erstattet med asfalt. Kantstenene yderst langs vejbanen består af aflange tilhuggede natursten, hvoraf stenene foran Henner Friisers Hus, nr. 8, rummer en række huller. De samme huller ses i trappestenen foran nr. 7. Årsagen til hullerne er ukendt.
 
Efter kantstenene følger et bælte med små chaussésten (ca. 10 cm x 10 cm), og derefter følger et fortov, der udfor hvert hus rummer forskellige belægninger. Denne forskel i belægningstype var karakteristisk i danske byer i begyndelsen af 1900-tallet, hvor hver enkelt grundejer var pålagt selv at bekoste anlæggelsen af et fortov. Det er dog ikke sikkert, at dette særpræg i Brogade kan tillægges denne tidligere fortovsordning, men særpræget afspejler dog forskellige tiders fortovsidealer.
 
Blandt andet er fortovet foran Brogade 6 og 8 (Henner Friisers Hus) belagt med utilhuggede natursten, der er repræsentative for den type vejbelægning, der indtil 1800-tallet eksisterede i de fleste købstæder. De utilhuggede natursten ses også inde i porten i nr. 6 og i slippen mellem nr. 3 og 5. Derudover er fortovet ud for porten i nr. 4 belagt med samme type brosten som vejbanen. Fortovet langs de øvrige huse er belagt med gule lerklinker, som er et forholdsvist nyt bidrag til byrummet.

 

Belægningen på Brogades kørebane består af tilhuggede brosten. Stenene er 16 cm i bredden og 18-22 cm i længden, i nogle tilfælde længere. Den har haft samme karakter siden 1890’erne. Foto: Kristian Buhl Thomsen, 2016.

 

Kantstenen yderst langs vejbanen med huller, hvis årsag er ukendt. Foto: Kristian Buhl Thomsen, 2016.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fortovet foran Henner Friisers Hus, Brogade 8, og slippen mellem nr. 5 og 7 er belagt med utilhuggede natursten, som frem til sidste del af 1800-tallet var almindelige i de fleste danske købstæder. Foto Kristian Buhl Thomsen, 2016.